Prøv avisen

Eksperter: Plastik-boykot redder ikke nødvendigvis miljøet

Frédéric Hamburger bag disken i sin emballagefri butik på Vesterbro i København. Det er madspildsaktivist Selina Juul, som er ved at købe en vare i en af butikkens glaskrukker med pant på. Foto: Maud Lervik/Løs Market

Forbrugere forsøger som aldrig før at undgå affald fra husholdningen, særligt plastemballage. Men faktisk er plastemballage en vigtig ressource i bekæmpelsen af madspild, og derfor bør man i stedet fokusere på genanvendelse, mener eksperter

En trend har bredt sig blandt miljøbevidste forbrugere i hele verden; flere forsøger ihærdigt at undgå affald for at værne om naturen og miljøet.

Det gør blandt andre Dinna Sigaard Bruun fra Aarhus, som man møder i radiofeaturen ”Uden pap og plastik” på DR P1. Hun pakker så vidt muligt sine indkøb i stofposer og glaskrukker, når hun handler.

”Jeg tror meget på, at man som menneske og at vi som samfund spiller en vigtig rolle i verden,” siger Dinna Sigaard Bruun i programmet.

Også Frédéric Hamburger fra København forsøger at minimere ikke bare sit, men også andres plastaffald.

Han er manden bag den emballagefri købmand Løs Market på Vesterbro i København, som hvert år har omkring 200.000 kunder.

”Min vision er, at vi skal ændre vore indkøbsvaner. Der er et alt for stort brug af engangsplastik i dag, og det skal vi gøre op med. Jeg prøver at gøre en forskel, der binder folk sammen med naturen og miljøet, hvor bæredygtighed, økologi og mindre madspild er i højsædet,” siger Frédéric Hamburger.

Filosofien stammer fra den amerikanske bevægelse Zero Waste (nul spild). Her er mottoet, at genanvendelse slet ikke er nok. I stedet bør man forsøge helt at undgå for eksempel emballage. En af de helt store ”syndere” er plast, som anvendes til indpakning af omkring 50 procent af produkterne i EU.

Men selvom intentionerne er gode, har plastemballage faktisk en række positive egenskaber, og derfor er en fuldstændig boykot ikke nødvendigvis den bedste løsning, hvis man vil værne om miljøet, siger Søren Rahbek Østergaard, der er emballageekspert ved Teknologisk Institut.

Han anslår, at kun omkring fire-fem procent af de miljømæssige omkostninger ved fødevareproduktion kommer fra emballage. Resten kommer fra selve produktionen og fra transport. Og sammenlignet med andre emballagetyper er plast ganske miljøvenligt at transportere.

Blandt andet fordi det er et let materiale, som ikke fylder ret meget, hvorfor man kan transportere mere af det på én gang, end man kan, hvis varerne for eksempel er i glas. Men vigtigst af alt kan den rigtige indpakning i plastemballage medvirke til, at vi undgår madspild, siger Søren Rahbek Østergaard.

”Maden får en bedre holdbarhed, når det er pakket ind i den rigtige plast, og det er vigtigt at huske, for madspild er en af de største miljøbelastninger i samfundet – også større end plastforurening. Når det er sagt, så skal man selvfølgelig anerkende, at plastforurening er en miljøbelastning, som vi ikke må ignorere. Derfor er det vigtigt, at vi satser endnu mere på at genanvende plasten eller finde på mindst lige så gode alternativer,” siger han.

Også Selina Juul, der er stifter af organisationen Stop Spild af Mad, anerkender plastemballagens gavnlige effekter i bekæmpelsen af madspild.

”Vi skal tage den globale plastkrise alvorligt, også meget mere, end vi gør i dag, men det er rigtigt, at en fødevare ofte får en bedre holdbarhed, hvis den er pakket ind i plast. For mig handler det her om, at man ikke bruger unødigt meget plast, men at man tænker i intelligente løsninger. Et eksempel på det er, at flere producenter er begyndt at lave emballage med genluk. Det er i hvert fald en begyndelse,” siger hun.

Det kommer dog ikke bag på professor i forbrugeradfærd ved Aarhus Universitet John Thøgersen, at forbrugerne ønsker at handle.

”Medierne flyder over med historier om plastens negative effekt på miljøet, og det gør stort indtryk på forbrugerne. Det gør det også, at vi i stigende grad er begyndt at sortere plastemballage i separate skraldespande. Det er gået op for os, hvor meget vi bruger. Og når man så ikke oplever, at politikerne er i stand til at løse problemet, begynder man at tage sagen i egen hånd,” siger han.

Frédéric Hamburger ser dog mere optimistisk på situationen.

”Jeg mener godt, at man kan minimere plastforbruget markant, samtidig med at man undgår madspild. Det handler blandt andet om, at vi skal spise langt mere lokalt og sæsonpræget, så vi undgår for meget transport, og så handler det om at involvere hele forsyningskæden. Jeg oplever jo, at det godt kan lade sig gøre.”