Prøv avisen

Regeringen vil unødvendigt bureaukrati til livs – ligesom andre regeringer har villet det før

Ønsket om at rydde op i papirbunkerne på plejehjem, i skoler og på sygehuse er langtfra nyt. Faktisk har afbureaukratiseringen 35-årsjubilæum i år. I 1983 præsenterede Schlüter-regeringen med moderniseringsprogrammet det første af en række politiske forsøg på at forenkle den offentlige sektor. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Regeringen præsenterer i dag en storstilet reform, der skal komme unødvendigt bureaukrati i det offentlige til livs. Målet er nobelt, men svært opnåeligt, siger eksperter. Siden 1983 har skiftende regeringer varslet et opgør med regler og love

Det kan måske føles som et déjà-vu. Men i dag præsenterer regeringen en storstilet afbureaukratiseringsform.

Den offentlige sektor skal sættes fri. Slut med unødvendigt papirarbejde og registrering foran computeren. Flere varme hænder og mere tid til kerneopgaver. Sådan lyder overskrifterne for den reform af den offentlige sektor, der skal frigøre tusindvis af jobs og skabe mere virkelig velfærd, og som præsenteres af innovationsminister Sophie Løhde (V) tirsdag.

Men ønsket om at rydde op i papirbunkerne på plejehjem, i skoler og på sygehuse er langtfra nyt. Faktisk har afbureaukratiseringen 35-årsjubilæum i år. I 1983 præsenterede Schlüter-regeringen med moderniseringsprogrammet det første af en række politiske forsøg på at forenkle den offentlige sektor. En ambition, som den daværende statsminister Poul Schlüter (K) havde bekendtgjort ved åbningstalen i Folketinget i efteråret 1982:

”På skole- og uddannelsesområdet som på andre områder vil der blive forenklet og afbureaukratiseret og skabt større bevægelighed mellem den offentlige og den private sektor,” sagde den daværende statsminister således som optakt.

Seniorforsker Niels Ejersbo fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd forsker i styringen af den offentlige sektor og har også skrevet bøger om afbureaukratisering.

”Siden 1983 har alle regeringer uanset partifarve haft en eller anden form for afbureaukratiseringsdagsorden. Det har handlet om større fokus på kerneydelser og mindre dokumentation. Det er også svært at finde modstandere af, at det skal være mere enkelt, så rent politisk er det en vindersag,” siger Niels Ejersbo.

Men når afbureaukratisering nu siden 1983 har været et tilbagevendende tema under skiftende regeringer, er der en grund til det.

”En af grundene er, at mange af reglerne er fornuftige. Tager man den enkelte regel frem og kigger på den, vil de, der har lavet den, og som bruger den, opleve den som meningsfuld. Du kan også sagtens finde eksempler på fjollede regler, men ofte har de faktisk et formål,” siger Niels Ejersbo og fortæller, at regler generelt set er et af de mest effektive styringsredskaber, man har. Når de mange regler og dokumentationskrav kan være svære at tøjle, skyldes det ifølge Niels Ejersbo også, at de forskellige regler er beskyttet af interesser.

”Der kan være forskellige grupper, som er beskyttet af rettigheder, og andre aktører, som har en bestemt interesse i, at der er regler på et særligt område. En tredje forklaring er, at regler hænger sammen. Piller man ved et sæt regler, piller man også ved et andet,” siger Niels Ejersbo.

Også professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen vurderer det som svært at luge ud i de – af politikerne – forhadte regler.

”For hver eneste gang, der opstår problemer af den ene eller anden art, kommer der også krav om, at politikerne skal gribe ind på forskellige områder, og internt i den offentlige sektor er der en tendens til at bruge regler som et af de få håndtag, der er til rådighed,” siger Jørgen Grønnegård Christensen. Han har i en lang årrække beskæftiget sig med offentlig forvaltning.

Derudover bygger diskussionen om papirarbejdet i det offentlige til en vis grad på myter, siger professor Peter Bjerre Mortensen ved institut for statskundskab på Aarhus Universitet. Sammen med sin kollega Mads Leth Jakobsen udgav han i 2014 bogen ”Regelstaten”, der blandt andet påviste, at antallet af nye love var stærkt overvurderet. Antallet af nye love og bekendtgørelser viste sig at være en tiendedel af, hvad der ellers florerede i den offentlige debat. Der var ikke 200 nye love og 500-600 nye bekendtgørelser om året, men snarere 9 nye love og 70 nye bekendtgørelser, var en af konklusionerne.

”Og nogle gange har man talt afbureaukratisering med som en ny lov,” siger Peter Bjerre Mortensen. En anden konklusion fra ”Regelstaten” var, at politikerne selv stod bag de nye love og bekendtgørelser, uden at de nødvendigvis var presset til det udefra.

”Der er et billede af, at antallet af regler vokser, uden at nogen har et overblik over det. Men de nye regler og love kan spores tilbage til Folketinget og er ofte et direkte resultat af den politiske dagsorden om alt fra flygtningepolitik til knivloven,” siger Peter Bjerre Mortensen.

I regeringen erkender innovationsminister Sophie Løhde (V), at politikerne er medskyldige:

”En stor del af bureaukratiet skyldes, at vi politikere sommetider reagerer for hurtigt, når der opstår en enkeltsag i pressen. Der skal vi være bedre til at trække vejret dybt ind og lige minde os selv om, at der netop er tale om en enkeltstående sag, og derfor er løsningen heller ikke nødvendigvis at indføre flere regler og registreringskrav,” skriver Sophie Løhde i en mail til Kristeligt Dagblad. Trods de mange forgæves tilløb til at komme bureaukrati til livs er hun positiv forud for det nye forsøg:

”Der er ingen tvivl om, at det er en vanskelig opgave at få luget ud i bøvlet og bureaukratiet i den offentlige sektor. Men det skal bestemt ikke holde os fra at gøre et forsøg,” siger Sophie Løhde og bemærker, at opgaven kun løses i fællesskab. Derfor vil regeringen forsøge at indgå et samarbejde med Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og en række faglige organisationer ”for at få luget yderligere ud i regeljunglen”.