Prøv avisen

Eksperter: Problematisk at røre helligdage

Det vil være at gå imod Grundloven, hvis man fjerner helligdagene, mener to kirkeretseksperter. Det skyldes, at Grundloven fastslår, at folkekirken understøttes af staten, og det gælder også i forbindelse med afholdelse af helligdage. Foto: .

Det vil være et brud med kirkelig tradition, hvis regeringen sløjfer helligdage uden drøftelse med folkekirken, siger kirkeretseksperter

Når Grundlovens paragraf 4 slår fast, at folkekirken understøttes af staten, handler det ikke så meget om økonomi som om, at staten skal sikre rammerne for kirkens aktiviteter herunder at borgerne har fri på helligdage. Derfor vil det være om ikke grundlovsstridigt, så et brud med mange års kirkelig tradition, hvis regeringen og arbejdsmarkedets parter indgår aftale om at sløjfe en eller to helligdage, uden at repræsentanter fra folkekirken er blevet taget med på råd.

Det siger to eksperter i kirkeret i sammenhæng med de aktuelle trepartsforhandlinger, hvor parterne netop diskuterer at sende danskerne på arbejde på dage, som hidtil har været helligdage.

LÆS OGSÅ: Undersøgelse: Hvilke helligdage er vigtigst for dig?

I første instans er det Folketinget, som fastlægger, hvilke helligdage man har fri på. Men som jeg ser det, er man også forpligtet til at tage stilling til folkekirkens forhold, siger Lisbet Christoffersen, professor i religionsret ved Roskilde Universitet.

Hun peger på, at lovgiverne givetvis kan lave en helligdagslovgivning, der ikke stemmer overens med folkekirkens helligdage, men at de bør være bevidst om, at de dermed adskiller to ting, der normalt stemmer overens. Hun sammenligner med den situation, som opstår, når dansk lovgivning ikke stemmer overens med internationale konventioner.

Mit retspolitiske råd vil derfor være, at inden regeringen kommer for langt, bør man tage en drøftelse med biskopperne og Kirkeministeriet, siger Lisbet Christoffersen.

Hun bakkes op af Jørgen Stenbæk, teolog, kirkeretsekspert og tidligere lektor ved Aarhus Universitet. Han ser det som et brud med traditionen at sløjfe helligdage uden forudgående at spørge biskopperne om, hvorvidt der er væsentlige teologiske argumenter for at beholde dagene som arbejdsfri.

Man kan overveje, om det er nødvendigt med en helligdag som store bededag, som vi udelukkende har af historiske grunde her i Danmark. Men alle de dage, som har en bibelsk begrundelse også de såkaldt skæve helligdage anden juledag, anden påskedag og anden pinsedag bør drøftes med kirken, siger Jørgen Stenbæk.

Dermed bakker de to retseksperter op om det synspunkt, som biskopperne i Viborg og Roskilde, Karsten Nissen og Peter Fischer-Møller, begge har fremført i medierne: at folkekirkens ledere bør inddrages i beslutninger om helligdagslovgivningen.

Pernille Vigsø Bagge, kirkeordfører for regeringspartiet SF, siger hertil, at hvis regeringen beslutter at ændre loven, vil den som alle andre blive sendt i høring, og at biskopperne formentlig vil være blandt høringsparterne, hvorfor de ikke skal være bange for ikke at blive taget med på råd.

Samtidig vil jeg sige, at der er mange rygter i omløb i pressen om, hvad der er i spil. Men trepartsforhandlinger føres ikke i pressen, og der er 20 forskellige måder at skaffe penge på, og sløjfning af helligdage er kun en af mange muligheder, siger Pernille Vigsø Bagge.

Et andet forhold, som peger på, at helligdagene i sidste ende kan gå fri af besparelserne, er den kendsgerning, at det politiske flertal ikke umiddelbart er til stede.

Såvel den borgerlige fløj som Enhedslisten er nemlig modstandere af at sløjfe helligdage. Venstre og Konservative vil hellere inddrage almindelige feriedage i stedet for de dage, der er arbejdsfri af kirkelige og traditionsmæssige grunde. Og Enhedslisten vil slet ikke tage ferie- eller fridage fra dem, der har job, idet partiet siger, det hellere vil give flere arbejdsdage til ledige.

Danmark side 3