Regeringens mål er, at der i 2030 hverken skal være ghettoer eller parallelsamfund i Danmark, og som en del af arbejdet mod det mål har Økonomi- og Indenrigsministeriet netop præsenteret en ny redegørelse, hvor det ud fra otte indikatorer skønnes, at cirka 76.400 personer er i risiko for at leve i et såkaldt parallelsamfund. Skønnet er lavet på baggrund af tal for befolkningen per 1. januar 2015.
Indikatorerne på, om man er i risiko for at leve i et parallelsamfund, er blandt andet, at man bor i et alment boligområde, hvor mindst 25 procent af beboerne har ikke-vestlig baggrund, at man er uden for arbejdsmarked og uddannelsessystem eller dømt efter straffeloven.
Men det er problematisk at bruge begrebet parallelsamfund om mennesker eller områder ud fra de valgte indikatorer, mener Troels Schultz Larsen, lektor på Roskilde Universitet, hvor han blandt andet beskæftiger sig med integration og udsatte boligområder.
”Du kan sagtens hedde Jens Hansen, have en kone der hedder Lotte, være dansker i 54. generation og falde ind under de her kriterier. Det siger jo i virkeligheden noget om, at der er fuldstændig uklarhed om, hvad parallelsamfund er,” siger Troels Schultz Larsen.
Hvorvidt folk lever i et parallelsamfund afgøres i høj grad ud fra relationer og kontakten med det omkringliggende samfund, siger Peter Nannestad, professor emeritus i statskundskab på Aarhus Universitet.
”Det er altid et definitionsspørgsmål, hvornår der er tale om et parallelsamfund. I bred forstand bruger vi betegnelsen, når der er er tale om et samfund, der lever mere eller mindre afsondret fra resten af samfundet, lever efter egne regler, der er forskellige fra flertallets og ikke indgår i sociale og økonomiske relationer,” siger han.
Og det fortæller de valgte indikatorer ikke særlig meget om, mener Troels Schultz Larsen. Han tror, at man godt ville kunne lave en brugbar definition, men det ville kræve en helt anden tilgang.
”Det ser jeg som sådan ikke noget problem i. Men det ville kræve et genuint stykke socialvidenskabeligt arbejde, hvor man skulle finde ud af, hvad der definerer det her, hvad parallelsamfund egentlig betyder. Om det eksempelvis handler om folks netværk,” siger Troels Schultz Larsen.
Peter Nannestad efterlyser i den forbindelse mere fokus på det enkelte udsatte områdes vilkår – eksempelvis i hvor høj grad, der bliver interageret med det omkringliggende samfund.
”Jeg savner et redskab, der kunne måle styrken af de her parallelsamfund. Hvor lukkede er de? Når jeg siger det, er det, fordi vi kender parallelsamfund fra andre lande end Danmark. Et udmærket eksempel på forskellige parallelsamfund kan man eksempelvis finde i Israel. Hvor de ultraortodokse jøder i høj grad lever i dem, men hvor der alligevel er forskel på, hvor afsondrede de er, alt efter hvilken gruppe, de tilhører. Når man taler om udfordrede boligområder, kan der også være grader. Nogle kan være mere vanskelige at have med at gøre end andre,” siger Peter Nannestad.