Eksperter: Per Stig forsøger at sikre sit eftermæle

Per Stig Møllers (K) kritik af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) håndtering af Muhammed-krisen skyldes, at den tidligere udenrigsministerved afslutningen af sin karriere vil vise, at han var mere dialogsindet end regeringschefen, mener flere politiske eksperter

Charlotte Aagaard, lektor ved Syddansk Universitet og journalist med speciale i dansk forsvars- og udenrigspolitik, fremhæver, at Per Stig Møller har ønsket at "vaske de pletter af, der har siddet på ham siden Muhammed-krisen og Irak-krigen".
Charlotte Aagaard, lektor ved Syddansk Universitet og journalist med speciale i dansk forsvars- og udenrigspolitik, fremhæver, at Per Stig Møller har ønsket at "vaske de pletter af, der har siddet på ham siden Muhammed-krisen og Irak-krigen". Foto: Sigrid Nygaard.

Det var en fejl, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviste atholde et møde med ambas-sadørerne fra 11 muslimske lande, efter at de i et brev havde udtrykt utilfredshed med den stribe karikatur-tegninger af profeten Muhammed, som Morgen-avisen Jyllands-Posten bragte i efteråret 2005.

Det fortalte forhenværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) tirsdag aften på DR 2 i den første af tre dokumentarudsendelser.

Men selvom Per Stig Møllers kritik af den tidligere statsminister kan virke meget direkte, er der intet usædvanligt i, at en toppolitiker fremhæver fortidens politiske fejl og mangler ved afslutningen af en politisk karriere. Sådan lyder vurderingen fra flere politiske eksperter. De fremhæver, at Per Stig Møllers udtalelser skal ses som et udtryk for, at han er optaget af at sikre sig et godt eftermæle.

LÆS OGSÅ: Bagklogskab

Samtidig peger de på, at det hele tiden har været kendt, at der var modsætninger mellem statsministeren og den mere dialog-søgende udenrigsminister under Muhammed-krisen:

Når en tidligere højt-profileret politiker kommer med så markante udmeldinger, handler det formentlig om en politiker, der ser tilbage på sin karriere. Han er ved at være en ældre herre og er på vej ud af politik. Han ville ikke komme med de her kontroversielle udmeldinger, hvis han var på vej til at tage en tørn mere, siger Christian Egander Skov, ph.d.-stipendiat ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet og forsker i konservatisme.

Charlotte Aagaard, lektor ved Syddansk Universitet og journalist med speciale i dansk forsvars- og udenrigspolitik, fremhæver, at Per Stig Møller har ønsket at vaske de pletter af, der har siddet på ham siden Muhammed-krisen og Irak-krigen.

Han har fremstået som en svag minister, der lod sig drive rundt i manegen af sin herre Anders Fogh Rasmussen, og det har han uden tvivl haft det dårligt med. For han er en meget stolt og ærekær mand. Han gik for eksempel ind for, at der skulle være et FN-mandat, før Danmark kunne gå ind i Irak-krigen. Men det var der ikke, og alligevel gik vi i krig. Og han var mere dialogsindet end Anders Fogh Rasmussen. Per Stig Møller havde meget større respekt for internationale konventioner og menneskerettigheder end sin herre og mester, lyder det fra Charlotte Aagaard.

Hun fremhæver, at Per Stig Møller er en mand med principper og stærke holdninger til diplomati:

Men da sagerne kørte, og det for alvor gjaldt, så var klisteret på minister-taburetten alligevel for stærkt for Per Stig Møller. Nu kan han tillade sig at komme med de her udtalelser, for han kommer ikke længere i politik.

Tidligere politisk redaktør på TV 2, Kaare R. Skou, ser intet usædvanligt i Per Stig Møllers tv-optræden, som han mener er et forspil på den biografi, som den konservative politiker arbejder på.

Der var en rivalisering mellem Statsministeriet og Udenrigsministeriet, som blev skabt allerede i Poul Nyrup Rasmussens tid, og den blev ikke mindrei Per Stig Møllers tid. Samtidig var Per Stig Møller i højere grad end Anders Fogh Rasmussen en dialogens mand. Han var med til atopfinde Det Arabiske Initiativ, der i høj grad blev underkendt af Anders Fogh Rasmussen, der hellere ville mødes med store statsmænd, fortæller Kaare R. Schou.

Per Stig Møller selv forklarer, at han har sagt ja til at deltage i udsendelsen, fordi han ønsker at fortælle historien om Udenrigsministeriets arbejde:

Folk ser kun Udenrigs-ministeriet fra ydersiden. Målet er at vise, hvor meget diplomati, der ligger i at lægge en krise ned, lyder det fra Per Stig Møller, der ikke ønsker at kommentere de konkrete udtalelseri udsendelsen eller kritik-ken af Anders Fogh Rasmussen.

Har du også medvirket for at forsøge at sikre dig et godt politisk eftermæle ?

Nej, men selvfølgelig har jeg ønsket at vise, hvordan jeg selv har arbejdet og samtidig beskrive historien. Ligesom en fodboldkamp først kan vurderes, når den er færdig, så kan historien først skrives bagefter. Der er i dag en anden regering, og ministrene fra dengang har andre poster.