Danmark blev en europæisk isbryder, da Folketinget i 2016 vedtog en lov om, at flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus skal vente tre år, før de kan få familien til Danmark.
Siden har mindst ni europæiske lande lavet lignende stramninger på familiesammenføringsområdet, og derfor følger flere lande med interesse også en aktuel sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som vedrører en syrisk læge i Danmark.
Lægen Mosalam Albaroudi har klaget over, at han på grund af stramningerne stadig ikke har kunnet få sin kone hertil.
Det er imidlertid svært at sige noget om, hvordan sagen falder ud for Danmark, siger Jonas Christoffersen, direktør i Institut for Menneskerettigheder. Men sagen har stor principiel betydning. For mens den danske regering bakkes op af Schweiz og Norge, har FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og Europarådets menneskerettighedskommissær i skriftlige indlæg kritiseret dansk praksis.
”Det illustrerer, at der er noget principielt og væsentligt på spil i sagen,” siger Jonas Christoffersen.
Også professor mso Thomas Gammeltoft-Hansen, der forsker i international udlændingeret ved Københavns Universitet, bemærker, at en række lande udover Danmark har indført lignende stramninger i forhold til retten til familiesammenføring.
”Det kan godt have en betydning for domstolens afgørelse. Man kan desuden overveje, om domstolen vil være mere tilbageholdende på grund af emneområdet og det politiske pres for at sikre mere råderum til medlems-staterne i forbindelse med Københavner-erklæringen sidste år. Det er dog meget svært at forudsige, hvordan sagen falder ud. Domstolens praksis i forhold til familiesammenføring er meget forskellig fra sag til sag,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen.
Højesteret afgjorde i 2017, at den danske treårsregel ikke strider imod menneskerettighederne, men siden har flere europæiske lande efterfølgende lavet stramninger, der ligner de danske, og derfor håber Jonas Christoffersen på, at domstolen tydeligt markerer, hvor længe man kan lade flygtninge vente på familiesammenføring.
”Jeg håber, at man får afklaret, hvor længe de europæiske stater kan udskyde retten til familiesammenføring, og om der kan være en grænse for, hvilke flygtningegrupper man kan lave begrænsninger for,” siger han.
Siden reglerne trådte i kraft, er mere end 4500 flygtninge blevet tildelt midlertidig beskyttelsesstatus. Langt de fleste er syrere, som er flygtet til Danmark på grund af borgerkrigen i Syrien.
Højesteret afgjorde i 2017, at den danske treårsregel ikke strider imod menneskerettighederne.
Jonas Christoffersen vurderer, at Menneskerettighedsdomstolen kan ende med at tillægge det betydning, hvilket asylpres det enkelte land står overfor.
”Domstolen kan lægge vægt på, at Danmark i 2015 og 2016 stod i en særlig situation med et stor flygtningepres, hvorimod situationen er en anden i dag, hvor presset er aftaget,” siger Jonas Christoffersen.