Prøv avisen

Eksperter tvivler på effekt af flere coronatests

Jo mere der testes, desto bedre muligheder er der for at kunne målrette indsatsen, når det gælder karantæner og isolation, mener Anders Wolff, der er professor i biomedicin og bioteknologi ved DTU. Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) beklager, at Danmark ikke har reageret på et sydkoreansk tilbud om testudstyr. I Sydkorea, Italien og Færøerne er der gode erfaringer med intensiv testning

I den norditalienske by Vò lykkedes det mikrobiologen Andrea Crisanti at begrænse smittespredningen af corona ved at udvikle en test, som blev delt ud til samtlige 3000 borgere over to dage.

Sydkorea har hverken lukket grænserne, skolerne eller arbejdspladser. I stedet er mindst en kvart million indbyggere blevet testet, og man er nået et punkt, hvor antallet af raskmeldte hver dag er højere end nye smittetilfælde. På Færøerne har man ligeledes valgt en intensiv teststrategi.

Spørgsmålet er, om de danske myndigheder har sovet i timen, når det gælder testning for coronasmitte. De danske myndigheder er blevet kritiseret, fordi Danmark ikke tester nær så mange for coronasmitte, som flere andre lande gør. Og i går beklagede sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at de danske sundhedsmyndigheder ikke fulgte op på en henvendelse fra sydkoreanske embedsmænd om salg af testudstyr.

Anders Wolff, der er professor i biomedicin og bioteknologi ved DTU, fremhæver da også Sydkoreas succes, når han skal svare på, hvorfor det havde været fordelagtigt at teste mere intensivt tidligere. Han ønsker dog ikke at kritisere myndighederne, da den unikke situation gør, at man bliver nødt til at forsøge at lægge skinnerne, mens toget kører, som han udtrykker det.

”Det mest presserende, som jeg ser det, er at få testet sundheds- og plejepersonale. Selvom det er mange mennesker og vil kræve en afsindig stor testkapacitiet, er det noget, man bør kunne håndtere,” siger han.

Det er hans vurdering, at jo mere der testes, desto bedre muligheder får man for at kunne målrette indsatsen, når det gælder karantæner og isolation. Han henviser til den norditalienske by Vò, hvor man som nævnt testede samtlige 3000 indbyggere over to dage. I første omgang var tre procent af indbyggerne, helt præcist 89 personer, smittede, og de blev isoleret. Man gentog proceduren 10 dage senere, hvor der var blot var otte smittede, svarende til cirka 0,3 procent.

I de efterfølgende tre uger har der ingen nye tilfælde været i byen.

”Erfaringen fra Vò viser, at intensiv testning er et utroligt effektivt instrument, hvis man samtidig kan formå at holde nye smittetilfælde ude,” fortæller Anders Wolff, der understreger, at han er klar over, at der er forskel på en by med få tusinde indbyggere og et helt land.

Professor Søren Riis Paludan fra Institut for biomedicin på Aarhus Universitet vil ikke udelukke, at flere tests kunne have ændret sygdomsspredningen en smule, men mener i store træk, at de danske myndigheder har gjort, hvad de kunne.

”I Danmark kom infektionerne snigende ind mange steder fra, da de rejsende kom hjem fra skiferie. Det er nok rigtigt, at man måske kunne have testet flere i starten, ” siger Søren Riis Paludan, som understreger, at den italienske by og Færøerne er små samfund, hvor smittekæder er langt lettere at opspore end i Danmark.

Han er derfor heller ikke overbevist om, at en mere intensiv testpolitik i Danmark vil gøre en forskel nu.

”Jeg ved faktisk ikke helt, om jeg ville satse mine penge på flere tests i dag. Men politikerne vil også gerne vise handlekraft. I forhold til af de valg, vi træffer nu, vil vi først vide, om indsatsen har gjort gavn, når det hele er overstået,” siger Søren Riis Paludan.

Professor i virologi Allan Randrup Thomsen fra institut for immunologi og mikrobiologi på Københavns Universitet peger på, at Sydkorea er et meget specielt eksempel, fordi halvdelen af smittetilfældene i Sydkorea kan findes i den religiøse kristne sekt Shincheonji.

”Hvis du har en gruppe, hvor vi ved, at mange er smittede, kan det give mening at teste alle i gruppen isoleret set. Men i Danmark, hvor smitten har været mere spredt, vil man skulle teste rigtig mange mennesker, før man får en positiv test. Og de, der er testet negative, kan i princippet være positive dagen efter. Derfor er det nemmere at sige, at folk, der har de mindste symptomer, bare skal blive hjemme. Punktum,” siger Allan Randrup Thomsen til videnskab.dk.

På Skejby Sygehus peger professor og ledende overlæge Lars Østergaard fra Infektionsmedicinsk afdeling på, at flere tusind danskere blev testet i den fase af epidemien, hvor skiturister kom hjem med smitten fra Italien og Østrig.

Han understreger samtidig, at en coronatest i det danske sundhedsvæsen ikke bare er en simpel test, men en kompliceret kæde med en række led.

”Det er vigtigt at sikre kvaliteten for at undgå falske svar. Det springende punkt er at teste, så vi sikrer, at ingen spreder smitten på sygehusene. Hvis vi får tilstrækkeligt med testudstyr, kan det desuden være vigtigt at teste smittespredningen i samfundet, så vi kan vurdere, hvornår vi kan ophæve nedlukningen af Danmark,” siger Lars Østergaard.