Prøv avisen

Eksperter tvivler på regeringens argumenter for at støtte migrationspagt

Udviklingsminister Ulla Tørnæs, udtalte i et svar til Folketinget i august, at hun forventede, at aftalen kunne ”fremme hjemsendelse af personer i udsendelsesposition i Danmark”. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Det er langtfra sikkert, at FN’s forslag til en migrationspagt som hævdet af regeringen vil sikre flere hjemsendelser og forhindre yderligere migration til Danmark, siger eksperter. Flere lande afviser at skrive under. Pagten er ikke perfekt, men dog et skridt i den rigtige retning, lyder det fra ordfører

En ny erklæring fra FN vil både gøre det nemmere at hjemsende migranter og sikre, at Danmark ikke modtager flere migranter, end tilfældet er i dag.

Sådan har den danske regering forsvaret den migrationserklæring, som har skabt stor splid i en række europæiske lande og har betydet, at blandt andre USA og Australien samt EU-lande som Østrig, Bulgarien, Polen, Ungarn, Kroatien og Tjekkiet har nægtet at skrive under.

Mindst 11 lande har indtil videre dermed dumpet den første globale FN-erklæring, som skal bringe den voksende globale migration under kontrol og sikre migranter bedre rettigheder.

Modstanden skyldes blandt andet usikkerhed om konsekvenserne af den ikke-bindende aftale, samt at det multikulturelle aspekt ved migration i erklæringen beskrives som et gode.

Eksperter sår nu også alvorlig tvivl om to af den danske regerings bærende argumenter for at støtte pagten. Dels er det ikke givet, at erklæringen gør det nemmere for Danmark at udsende migranter, dels kan man ikke fastslå, at Danmark ikke vil modtage flere migranter på grund af erklæringen.

”I erklæringen fremgår det, at migranters færdigheder skal anerkendes, og at de skal have adgang til essentielle ydelser. Det er en ret vidtgående forpligtelse for værtslandene og et indgreb i de nationale politikker om velfærd og integration, da adgangen til sociale ydelser gælder uanset deres retlige status. Til gengæld har det globale nord (lande som Danmark, Sverige, USA og andre, red.) opnået tilsagn om tilbagetagelse af migranter fra syd og samarbejde om handel og smugling,” siger seniorforsker Marion Panizzon, der forsker i blandt andet migration ved universitet i Bern i Schweiz.

Lektor Peter Starup, der forsker i udlændingeret ved Syddansk Universitet, har også læst erklæringen. Men han er ikke lige så sikker som regeringen og Marion Panizzon i, at migrationspagten vil betyde, at det bliver nemmere at hjemsende migranter.

”Jeg er stødt på argumentet, om at det skal blive nemmere at hjemsende migranter, fordi migrationsspørgsmålet nu gøres til et internationalt anliggende, men det er svært at sige, om det er, hvad der vil ske i praksis,” siger Peter Starup.

”Dels er erklæringen jo ikke juridisk bindende, og derfor kan modtagerlandene fortsætte med at lægge hindringer i vejen, så det er meget spekulativt, hvad der kommer til at ske. Derudover kan man også frygte et større pres imod Danmark, for hvordan kan man hævde, at migranter er et nationalt anliggende for Danmark, mens andre skal rette ind?”, siger Peter Starup.

Han føler sig ligesom Marion Panizzon ikke overbevist om, at erklæringen vil betyde, at der ikke kommer flere migranter til Danmark.

”Erklæringen kan medføre, at flygtninge og migranter har krav på at komme i arbejde, hvis de har de rette værktøjer, hvilket også kan gøre det sværere at slippe af med dem igen senere. Men igen kan det gå begge veje. Det hele er ret usikkert,” siger Peter Starup om erklæringen, der forventes underskrevet på en konference i Marrakesh i Marokko den 10.-11. december.

Socialdemokratiet har indtil videre ikke udtalt sig om sagen, men partiets udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye fortæller nu, at partiet har været i dialog med regeringen og fået at vide, at erklæringen ikke får betydning for dansk udlændingepolitik.

”Det vælger jeg stadig at stole på. De seneste uger har vi set flere lande erklære, at de ikke vil skriver under på erklæringen. På den baggrund synes jeg, det er helt rimeligt, at den danske regering også forholder sig til deres kritik og bekymringer,” siger han.

Liberal Alliances udlændingeordfører Henrik Dahl er da heller ikke lige så sikker i sin sag som udviklingsminister Ulla Tørnæs, der i et svar til Folketinget i august udtalte, at hun forventede, at aftalen kunne ”fremme hjemsendelse af personer i udsendelsesposition i Danmark”.

”Det har en utroligt høj prioritet at udsende flygtninge, men jeg vil ikke foregøgle noget. Jeg vil ikke foregøgle, at vi har et perfekt system her, men vi kan i hvert fald ikke blive ved med at bygge udrejsecentre, og regeringen ser erklæringen som et skridt i den rigtige retning,” siger Liberal Alliances Henrik Dahl.

Han lægger dog samtidig afstand til to omdiskuterede afsnit fra migrationspagten. Erklæringen indeholder nemlig en anbefaling om ikke at understøtte medier, der promoverer intolerance, ligesom det anbefales, at man holder multikulturelle aktiviteter som sportsarrangementer eller festivaler.

”Det har vi vores egne regler for i Danmark, og vores regler er udmærkede. Vi har en glimrende debat om migration i Danmark, og jeg kan ikke se, hvorfor vi skal lave vores regler om. Dem er der ikke noget i vejen med,” siger Henrik Dahl.