Regeringen vil lade 15-årige tage stilling til organdonation – men effekten er tvivlsom

Regeringens forslag om at lade unge ned til 15 år tage stilling til organdonation sender et godt signal, men vil næppe øge antallet af donorer markant, lyder det fra eksperter. Selv få personers organer kan dog gøre en forskel, siger læge

I dag vælger forældrene, om organer fra en person under 18 år skal doneres i tilfælde af dødsfald. Med det nye forslag vil forældrene stadig have det sidste ord, og de kan altså modsætte sig den vilje, den unge har givet udtryk for.
I dag vælger forældrene, om organer fra en person under 18 år skal doneres i tilfælde af dødsfald. Med det nye forslag vil forældrene stadig have det sidste ord, og de kan altså modsætte sig den vilje, den unge har givet udtryk for. Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix.

Jonas Steinmeier var kun 11 år, da han blev transplanteret med en ny lever, fordi han lider af multiorgansygdommen cystisk fibrose. I dag er han 16 år, og det er allerede længe siden, at han tog stilling til liv, død og sin egen krop: Han har bestemt, at han selv vil være organdonor, og at hans krop skal doneres til videnskaben, når han engang dør.

Fremover skal flere unge mennesker tænke sig om lige som Jonas Steinmeier, mener regeringen, som er på vej med et lovforslag om, at unge mennesker ned til 15 år skal kunne tilmelde sig Donorregistret som organdonorer.

Men Jonas Steinmeier tvivler på, at regeringens forslag vil have nogen særlig effekt på hverken stillingtagen eller andelen af donorer:

”Jeg vil melde mig til, ja. Men det er kun, fordi jeg ved, hvad det vil sige at mangle og få et organ. Jeg tror overhovedet ikke, jeg havde tænkt på at melde mig, hvis jeg ikke havde prøvet alt det selv, som jeg har prøvet,” forklarer han, mens han sidder på Rigshospitalet til et af de rutinemæssige tjek af sin sygdom.

Helle Haubro, centerleder ved Dansk Center for Organdonation, siger, at forslaget sender et vigtigt signal. Men hun tror ikke, det rykker markant ved antallet af donorer.

”Jeg synes, det er et rigtig godt signal til de unge om, at de skal tage snakken om organdonation. Men der dør heldigvis meget få unge i den aldersgruppe, hvor det kan blive aktuelt, så det er næppe her, vi vil se, at der vil ske en stor forøgelse,” siger hun.

Sidste år døde 32 personer, mens de ventede på et nyt organ. Samme år blev kun fire personer mellem 0-17 år organdonorer ud af et samlet antal donorer på 103, ifølge tal fra Dansk Center for Organdonation. Lidt over en million voksne danskere er organdonorer.

I dag vælger forældrene, om organer fra en person under 18 år skal doneres i tilfælde af dødsfald. Med det nye forslag vil forældrene stadig have det sidste ord, og de kan altså modsætte sig den vilje, den unge har givet udtryk for.

Derfor tvivler Klaus Lindgaard Høyer, professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, også på, at forslaget vil give flere organer.

”Det er ikke noget, der kommer til at have en umiddelbar indflydelse. Det har jeg svært ved at se. Det kommer ikke til at give flere organer på kort sigt,” siger han og peger i stedet på, at man bør sørge for at skabe en praksis, der sikrer, at folk tager stilling, eksempelvis ved at indføre en obligatorisk registrering af den enkeltes holdning til organdonation.

Men Christina Rosenlund, afdelingslæge og donationsansvarlig på Odense Universitetshospital, forklarer, at selv små tal kan gøre en vigtig forskel for de personer, som står på venteliste – og for dem, der står i den forfærdelige situation, at de skal tage stilling til, om deres afdøde barn skal være organdonor.

”Der er gudskelov ikke mange donorer blandt de unge mennesker. Men en donor kan give op til syv organer, så det kan godt batte i statistikken. Hvis vi antager, at de fire fra sidste år (der donerede organer, red.) var over 15 år, så havde det gjort forældrenes beslutning nemmere, hvis de havde taget stilling. Der er en tendens til, at det bliver nej til organdonation, hvis man ikke ved, hvad afdøde mente. Og det er fint at sige nej, men det er ærgerligt og kan blive en anledning til fortrydelse, hvis man gør det, fordi man er i tvivl om, hvad afdøde ville have ment om det.”

På længere sigt vil flere unge forhåbentlig tilmelde sig Donorregistret, siger Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører for Socialdemokratiet. Han er glad for forslaget, men også han erkender, at det er tvivlsomt, hvor mange flere organer lægerne får til rådighed.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) oplyser i et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad, at man tidligere på året satte midler af til en oplysningsindsats hos Dansk Center For Organdonation.

”Derfor er det også helt naturligt, at vi vil følge vores nye lovforslag op med konkrete tiltag og kampagner, der skal gøre opmærksom på, at man nu også kan blive en del af donorkorpset, hvis man er mellem 15 og 18 år. Samtidig skal det her forslag være med til at sikre, at flere familier kommer til at tage samtalen om organdonation og dermed sikre, at flere tager stilling. Det er selvfølgelig svært at vide, hvor mange unge der vil melde sig. Men det er godt og vigtigt, at flere nu får muligheden, og det kan forhåbentlig gøre nogle uhyre vanskelige situationer lidt lettere for pårørende. Organdonation kan redde liv, og hver eneste donation har betydning.”