De er alle vegne. De såkaldte tvivlere, som endnu ikke har besluttet, hvor deres kryds skal sættes om små fire uger. De udgør en femtedel af den danske befolkning og er en afgørende årsag til politikernes heftige aktivitet i gadebilledet i de kommende uger frem til valgdagen den 5. juni.
Siden valgudskrivelsen tirsdag eftermiddag har politikere fra alle partier nemlig gjort krumspring for at sikre sig tvivlernes gunst og deres stemme.
Allerede i onsdags var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blandt andet at finde på Rådhuspladsen i København i fuld gang med at dele flyers ud. Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, havde varm kaffe klar til dem, der skulle kigge forbi i Kolding, og SF-partiformand Pia Olsen Dyhr var taget til Roskilde for at snakke med borgerne.
Alle er de særligt interesserede i at nå den store gruppe i befolkningen, der endnu ikke ved, hvad de skal stemme på. Lige nu udgør tvivlerne omkring 20 procent af vælgerne, men gruppen bliver mindre og mindre i løbet af valgkampen, og politikerne er ude efter dem, fordi deres kryds kan flyttes i modsætning til kernevælgernes, siger Robert Klemmensen, professor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet.
Ifølge ham er det dog ikke tvivlerne, der kommer til at afgøre valget, som det ser ud nu. Det har ellers været tilfældet ved tidligere valg, hvor stillingen mellem rød og blå blok har været tættere, så færre stemmer kunne tippe magtbalancen fra den ene til den anden. Men ifølge de seneste meningsmålinger står rød blok nu markant bedre end blå blok.
”Meget få tvivlere er i tvivl på tværs af blokkene og ved ikke, om Pernille Skipper eller Pernille Vermund skal have deres stemme. Derfor kommer tvivlerne ikke til at afgøre valget, men politikerne er selvfølgelig stadig meget optaget af denne gruppe, fordi deres stemmer kan få stor betydning for regeringsdannelsen og dynamikken i den kommende regering,” siger han.
Det er også professor i statskundskab på Københavns Universitet Kasper Møller Hansens vurdering af tvivlerne.
”Der er tvivlere alle steder i det politiske spektrum, og derfor kan de ikke flytte resultatet hen over midten. De tvivlere, der ligger her, udgør kun omkring to-tre procent, og er altså en meget lille gruppe,” siger Kasper Møller Hansen.
Han understreger, at tvivlerne ofte er velinformerede og tit interesserer sig for politik.
”De ved ofte, hvad de vil, og de kan være meget politisk bevidste. På en måde er mange i denne her gruppe ægte demokrater, for de lytter til, hvad der bliver sagt i løbet af valgkampen,” siger han.
Robert Klemmensen er enig.
”Tvivlerne er ikke én stor homogen blok. Der findes for eksempel sådan nogle som mig selv, der interesserer sig for politik og følger med, men som altid vil være i tvivl. Og så er der dem, der ikke ved noget om politik og derfor ikke ved, hvad de skal stemme. De kan have svært ved at indstille kompasset efter en blok, og nogle er i tvivl om, hvad forskellen på Enhedslisten og Nye Borgerlige er,” siger Robert Klemmensen.
Robert Klemmensen peger på en helt anden gruppe, som bliver mere interessant at følge. Nemlig dem, der under normale omstændigheder bare var blevet hjemme.
”Noget kunne tyde på, at Rasmus Paludan med Stram Kurs kan få fat i nogle af dem. De bliver nemlig tiltrukket af den klare kant til de andre partier og det klare budskab,” siger han.
Hvad der får tvivlerne til at sætte deres kryds ved et bestemt parti i sidste ende, kan være meget forskelligt fra person til person, mener Kasper Møller Hansen. Men politikernes synlighed spiller en stor rolle.
Nogle analyser viser, at hvis man har været på tv en enkelt gang i løbet af en valgkamp, svarer det til at have siddet som forholdsvis ukendt i Folketinget i en periode på fire år. Ifølge ham kan valgplakater også have en vis effekt, men det vigtigste for politikerne er at være sprede indsatsen og være lidt til stede alle steder.
Samtidig betyder det personlige møde meget, påpeger Robert Klemmensen.
”Der er intet så effektivt som at møde en politiker i virkeligheden i en valgkamp, og det er også derfor, vi ser politikerne rende rundt ude på gader og stræder for at møde folk. Der sker noget, når mennesker møder mennesker,” siger han.