Eksperter: Usund mad bør bekæmpes på samme måde som tobak

Hver tredje indbygger på kloden er i dag overvægtig, og hvis overvægt skal bekæmpes, må politikerne erkende, at forarbejdede fødevarer på mange måder er lige så skadelige for folkesundheden som tobak, siger forskere

En af forklaringerne på udviklingen herhjemme og globalt er, at ting som fredagsslik, sodavand og en almindelig burgermenu er blevet meget større, siger professor.
En af forklaringerne på udviklingen herhjemme og globalt er, at ting som fredagsslik, sodavand og en almindelig burgermenu er blevet meget større, siger professor. Foto: Justus Menke/Unsplash

Frem til 1972 var indholdet i en Coca-Cola typisk 190 milliliter. Men efter 1991 blev stadig mere Coca-Cola solgt i halvandenliterflasker. En typisk pose slik vejede i 1976 150 gram, mens den typiske slikpose efter 1991 vejede 400 gram. Det er blot to eksempler på, at portionsstørrelser er vokset, og i takt med den udvikling er ikke blot danskerne, men en hel verdens befolkning blevet mere overvægtig.

Hvis overvægtsepidemien skal bekæmpes, er det nødvendigt med regulering, der bremser markedsføringen af usunde fødevarer herhjemme og internationalt på samme måde, som tobaksindustriens mulighed for at reklamere er blevet begrænset. Sådan lyder opfordringen fra flere forskere i folkesundhed.

Af klodens godt syv milliarder mennesker er næsten to milliarder overvægtige, og på globalt plan er antallet af overvægtige tredoblet siden 1975, viser tal fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Herhjemme er antallet af overvægtige vokset fra lidt over en tredjedel af befolkningen i 1975 til halvdelen i 2017.

”En af forklaringerne på udviklingen herhjemme og globalt er, at vi de seneste årtier har flyttet vores grænse for, hvad der er normalt fødevareindtag. Der er en psykologisk mekanisme, som gør, at det, vi i dag synes, er en normal størrelse på for eksempel en sodavand, er anderledes end for 30 år siden. Fredagsslik, sodavand og en almindelig burgermenu er blevet meget større, og det gælder også portionsstørrelser i opskriftsbøger,” siger Ulla Toft, der fra august er professor ved center for klinisk forskning og forebyggelse i Region Hovedstaden og desuden formand for Dansk Selskab for Folkesundhed.

Hun efterlyser, at politikere herhjemme og i EU gør det nemmere for forbrugerne at spise sundt. Det bør blandt andet ske ved at regulere fedt og sukker i forarbejdede fødevarer, begrænse muligheder for markedsføring af usunde produkter til børn og øge prisen på usunde fødevarer.

”For eksempel er der brug for internationale regler, der kan bremse marketing af morgenmadsprodukter og sodavand rettet mod børn på sociale medier. Det er en udfordring ikke blot i Danmark, men i hele EU. I dag er prisen på sodavand latterligt lav. Hvis man indfører en mindstepris på sukkersøde drikkevarer, ved vi fra undersøgelser, at salget vil falde. Desuden bør mængderabatter afskaffes, så man for eksempel ikke kan købe tre varer for to varers pris,” siger Ulla Toft.

Professor Torben Jørgensen fra center for klinisk forskning og forebyggelse mener, at både Danmark og EU i alt for mange år har sovet i timen, når det gælder grænser for, hvor meget fedt, salt og sukker der bør være i forarbejdede fødevarer.

”Der er ingen tvivl om, at samfundet vægter økonomi højere end folkesundhed. Industrien har nogle produkter, som fremmer fedme, som de skal have solgt. Vi har erkendt, at tobak er kræftfremkaldende. På samme måde er politikerne nødt til at forstå, at der er nogle fødevareprodukter, der skader folkesundheden,” siger Torben Jørgensen.

Han foreslår, at fødevarer mærkes med et grønt, gult eller rødt trafiklys alt efter, hvor sundhedsskadelige, de er.

Professor emeritus Finn Diderichsen fra afdeling for socialmedicin på Københavns Universitet ser afgifter som et af de vigtige redskaber i kampen mod overvægt.

”Norge har for eksempel haft positive erfaringer med en sukkerskat. Vi ved, at overvægt i stigende grad er socialt skævt fordelt. Helbredseffekten – og reddede leveår – vil være meget større for de fattigste 20 procent end for de rigeste 20 procent, hvis man ville sætte ind med afgifter på for eksempel fedt og sukker,” siger Finn Diderichsen.

Det konservative medlem af Europa-Parlamentet Pernille Weiss, der er medlem af Parlamentets udvalg for miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed, tvivler på, at afgifter og regulering af fødevareindustrien er den eneste vej til at løse problemet.

”Vi skal fremme alle muligheder for at klæde forbrugerne bedre på til at træffe det sunde valg. Men hvis vi indfører en mærkning, skal vi være opmærksomme på, om mærkning giver os viden, der er korrekt og brugbar for borgeren. Det er blændværk at tro, at vi via lovindgreb over for industrien kan regulere os ud af den udfordring, som overvægt er,” siger Pernille Weiss.