Eksperter: Vi har mistet kontrollen over børns digitale færden

På det sociale medie TikTok kan børn lige nu se en mand begå selvmord ved at skyde sig selv i hovedet. Vi risikerer at lade en hel generation digitalt i stikken, siger eksperter

"Der er sket et værdiskred i den forkerte retning, og det er som om, man har udliciteret ansvaret til andre, fordi det digitale er blevet besværligt og uoverskueligt at følge med i som forældre,“ siger seniorrådgiver til Kristeligt Dagblad. Illustration: Rasmus Juul.
"Der er sket et værdiskred i den forkerte retning, og det er som om, man har udliciteret ansvaret til andre, fordi det digitale er blevet besværligt og uoverskueligt at følge med i som forældre,“ siger seniorrådgiver til Kristeligt Dagblad. Illustration: Rasmus Juul.

For halvanden uge siden skød en 33-årig amerikansk mand sig selv i hovedet. Før han satte pistolen til tindingen, tændte han for sit webkamera og sendte direkte på Facebook. Nu florerer videoen på det sociale medie TikTok, som alene i Danmark har omkring 200.000 brugere. Størstedelen af dem er børn, og det giver anledning til at genbesøge det etiske dilemma om børns færden på nettet.

Sådan lyder det blandt andet fra Cecilie Melin, der er mor til to børn på henholdsvis 8 og 10 år. Ingen af dem har endnu set selvmordsvideoen, men Cecilie Melin er bange for, at de snart støder på den. Hverken hendes søn eller datter har TikTok på deres telefoner, men det er blevet en såkaldt challenge (udfordring, red.) at klippe de tre til fire sekunder ud, hvor hovedet blæses væk, og vise det til andre børn i skolegården.

“Hvem passer på børnene? Et barn skal ikke se nogen blæse deres hjerne ud. Som forælder kan jeg godt passe på mine børn, men mange af deres jævnaldrende har det (TikTok, red.). Det er rystende, og jeg tør næsten ikke tænke på, hvordan det påvirker dem.”

At børn gentagne gange bliver udsat for skadeligt indhold på de sociale medier, bekymrer Camilla Mehlsen, som er journalistisk lektor på Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Hun er ikke i tvivl om, at man i Danmark har mistet kontrollen over børns digitale liv:

“Det er et kæmpe problem, at vi har børn på platforme, som overhovedet ikke tager ansvar for, at børnene er der. Særligt fordi forældrene ikke ved specielt meget om, hvad der foregår. For mange forældre er TikTok og andre sociale medier et sort hul.“

Lektoren bakkes til dels op af Jon Kristian Lange, der er seniorrådgiver hos Red Barnet og ekspert i børns digitale liv.

“Der er sket et værdiskred i den forkerte retning, og det er som om, man har udliciteret ansvaret til andre, fordi det digitale er blevet besværligt og uoverskueligt at følge med i som forældre,“ siger seniorrådgiveren og henviser til sammenligning til en video, som florerede på Facebook for syv - otte år siden, hvor en lille dreng af sin mor blev banket gentagne gange, så han besvimede.

“Det var en meget voldsom video, men dengang var de voksne til stede for at tale med børnene om det. Det er der ikke på samme måde i dag. Forældre oplever, at det digitale er besværligt, og hvis man udøver nogen form for kontrol, er det ofte tidskontrol (over skærmforbruget, red.), men det handler jo i den grad også om indholdskontrol.”

Med mere end 800 millioner aktive brugere er TikTok det hurtigst voksende medie i verden. På verdensplan ligger aldersgennemsnittet mellem 16 - 24 år, men i Danmark viser opgørelser, at langt størstedelen af de danske brugere er børn under 14 år.

En bekymrende tendens, mener læge og foredragsholder om børns digitale adfærd, Imran Rashid, der ligesom Camilla Mehlsen ikke er bange for at pege på et reelt kontroltab af børns digitale færden.

Ifølge Imran Rashid er man i Danmark i fuld færd med at lade en hel generation digitalt i stikken, og det kan få “uoverskuelige følger for børn og unges fremtidige evne til at udvikle sociale færdigheder og indgå i meningsfyldte relationer,” siger han og tilføjer:

“Det svarer til, at vi har skabt et trafikunivers for børn på nettet, men uden fartgrænser og kørekort.“

Børn er ikke udstyret med en indre sans for, hvad der er rigtigt og forkert, fordi forældrene ikke selv er klar over, hvad der foregår på de her platforme, og dermed ikke har haft mulighed for at hjælpe de unge med at udvikle nogle hensigtsmæssige adfærdsmønstre, lyder det fra Imran Rashid.

Alligevel mener Jon Kristian Lange ikke, at det nytter noget at forbyde ens børn at være på sociale medier.

“Det løb er kørt. Jeg er helt med på, at det kunne være en af løsningerne, hvis det kunne lade sig gøre, men det kan det ikke mere.“

Men hvad er så løsningen? Det er der flere bud på.

“Det er vigtigt, at vi skelner mellem, hvordan man som forældre skal håndtere det i det nære, og hvordan vi strukturelt skal håndtere det. Rigtig ofte, når der kommer nogle grimme sager, som “Umbrella-sagen”, henrettelsesvideoen fra Marokko og nu også selvmordsvideoen på TikTok, sker det, at løsningen bliver individuel og op til den enkelte familie,“ lyder det fra Camilla Mehlsen, der betoner, at der selvfølgelig skal gives handlemuligheder til den enkelte, men at selvmordsvideoen afspejler en langt større problematik og et politisk problem om manglende regulering af sociale medieplatforme.

For Jon Kristian Lange er løsningen ligeledes todelt.

“Det er ikke nok bare at tale om det i hjemmet, men jeg synes også, at de sociale medier har fået for lang snor i forhold til ikke at tage ansvaret på sig,” siger seniorrådgiveren og peger på, at en løsning kunne være at skrue op for de sociale mediers brug af moderatorer.

“Ofte kigger man på, hvordan voksne bruger sociale medier, og så tænker man, at det er sådan, at alle bruger dem. Ved at inddrage børn kan man for eksempel se på, hvilke tidspunkter, de oftest bruger sociale medier og så have ekstra moderation i det tidsrum.”

Christian Mogensen, der er foredragsholder og seniorkonsulent ved Center for Digital Pædagogik, maner til besindighed i forhold til et fuldt kontroltab af børns digitale færden. I kølvandet på delingen af videoen har flere børn og unge henvendt sig hos centret, som beskæftiger sig med børn og unges trivsel i en digital hverdag.

“Det, vi kan se, både på tal og interviews, er, at alle børn og unge på et tidspunkt oplever noget, som de synes er svært på de sociale medier. Men samtidig er danske børn og unge nogle af dem, der har flest mestringsstrategier i forhold til spørgsmålet ‘hvad gør jeg med den her oplevelse’. De er altså nogle af dem, der er bedst til at tale med deres forældre om det. Dermed ikke sagt, at de er gode til det, og at vi er i mål, men det betyder, at det går okay,“ siger han.

For Christian Mogensen er samtalen henover aftensmaden ikke et isoleret løsningsforslag, men nærmere et forsøg på at gøre, hvad der gøres kan lige nu.

“Vi laver ikke andet end at sparke autoriteterne over skinnebenet og håbe på en reaktion. Men der, hvor vi kan se, at vi gør en forskel, er, når vi taler direkte til de unge og støtter de forældre, som savner en indgang til en samtale“, siger seniorkonsulenten og tilføjer:

“I den bedste af alle verdener er der ikke nogen 10-årige, der ser en selvmordsvideo. Men vi lever ikke i den bedste af alle verdener. Vi lever i en verden, hvor der er nogen, der klipper den her video ind i slutningen af et Gurli Gris-afsnit på Youtube.”