Eksperter: Vi skal lære at leve med corona uden at sætte samfundet i stå

Nye mutationer betyder, at kampen mod corona kan blive langvarig. Derfor er nedlukninger uholdbare på lang sigt, siger en række fagfolk

Nyhavn fotograferet under første coronanedlukning i marts 2020
Nyhavn fotograferet under første coronanedlukning i marts 2020. Foto: Mikkel Møller Jørgensen.

I dag kan skoleeleverne i 0. til 4. klasse vende tilbage til skolen efter at have været hjemsendt siden den 21. december. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) betegner den første forsigtige genåbning som en nålestiksoperation, fordi den britiske variant af corona stadig vokser i Danmark.

Mens de små elever igen kan tage plads i klasseværelset, efterlyser flere eksperter en debat om, hvordan vi flytter corona fra dens nuværende særstatus og begynder at betragte sygdommen som en del af hverdagen. For de nye mutationer som den britiske, sydafrikanske og brasilianske er forvarsler om, at kampen mod corona kan blive lang og sej. Skræmmeeksemplet er den brasilianske by Manaus. Her havde to tredjedele af indbyggerne i efteråret været smittet med corona og burde derfor være immune over for virus. Alligevel raser nu en ny anden bølge, der er endnu hårdere end den første, formentlig på grund af en ny muteret virus.

Lone Simonsen, epidemiolog og professor ved Roskilde Universitet og medlem af regeringens såkaldte referencegruppe omkring corona, peger på, at selvom nedlukningerne i marts og december var rigtige, så er det på lang sigt uholdbart at lukke samfundet ned.

”Med de nye virusvarianter må vi forholde os til corona på en ny måde. Vi må gentænke, hvad prisen for både den fysiske og psykiske folkesundhed er, når vi lukker hele samfundet ned,” siger Lone Simonsen.

En af løsningerne kunne ifølge Lone Simonsen være at få høj vaccinedækning blandt de ældre og midaldrende, således at dødeligheden falder kraftigt, og kapaciteten på hospitalerne sikres samtidig med, at smitten får lov til at brede sig blandt de yngre, der ikke bliver så syge af covid-19.

På den måde vil der også blive flere vacciner til det globale marked. En ubekendt faktor er dog den manglende viden om senfølgerne af corona.

”Hvis det viser sig, at eksempelvis 10 procent af unge mennesker får nedsat lungefunktion efter at have haft et mildt coronaforløb, så er mit forslag slet ikke en god idé,” siger Lone Simonsen.

Theis Lange, professor og viceinstitutleder ved institut for folkesundhed på Københavns Universitet og medlem af regeringens referencegruppe, mener, det er på tide at sidestille corona med andre sygdomme.

Han efterlyser, at corona omfattes af et proportionalitetsprincip, hvor konsekvenserne af sygdommen og indsatsen for at holde den nede holdes op mod den samlede folkesundhed.

”Nedlukningen i foråret var helt forståelig, fordi det var en ny sygdom. Men i dag ved vi meget mere om corona, og samtidig tyder alt på, at sygdommen vil fortsætte meget længe. Jeg siger ikke, at vi aldrig skal have nedlukninger, for det kan godt være nødvendigt, hvis der opstår en forfærdelig mutation. Men det skal være et rationelt valg. Vi må se på, hvad de samlede omkostninger er ved nedlukningen i forhold til andre aspekter af folkesundhed som trivsel og øvrige sygdomme,” siger Theis Lange.

Han foreslår, at der oprettes et særligt folkesundhedsråd svarende til De Økonomiske Vismænd, der kan udarbejde bud på konsekvenserne af sygdomme og beskrive følgerne af de tiltag, der iværksættes for at bekæmpe dem.

Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra Vive – Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd er enig i, at det er afgørende at sammenholde coronaindsatsen med den samlede folkesundhed.

”Samtidig er vi i en kritisk periode i epidemien, og vaccinerne er på vej. Derfor er det for tidligt at smide restriktionerne. Lad os nu se, hvor galt det går. Jeg forestiller mig, at corona bliver en sygdom, hvor vi kan vaccinere risikogrupper,” siger Jakob Kjellberg.

Allan Randrup Thomsen, som er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, mener også, at covid-19 med tiden skal håndteres mere som en influenza, hvor kun ældre og svækkede vaccineres.

”Jeg kan sagtens forestille mig, at det i fremtiden bliver en sygdom, man rammes af, når man er ganske ung, uden at blive alvorligt syg,” siger Allan Randrup Thomsen.

På Christiansborg mener Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen, at et folkesundhedsråd er et godt bud på, hvordan samfundet kan få en kvalificeret debat om konsekvenser af restriktioner for den samlede folkesundhed.

”Der er dalende trivsel blandt unge og folk, der ikke har fået opdaget deres sygdom, fordi fokus er på corona. Der er et for ufleksibelt syn på, hvordan vi kan genåbne. Kunne det ikke være muligt at lave en social boble omkring efterskolerne, så eleverne kunne komme tilbage? Og kunne det være muligt at kvikteste, så flere butikker kunne åbnes? Det er værd, at sundhedsmyndighederne overvejer, om vi kan tage små skridt i en genåbning uden at sætte alt over styr,” siger Martin Geertsen.

SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, er ikke parat til at oprette et folkesundhedsråd. Hun peger på, at der allerede er nedsat en referencegruppe, der rådgiver regeringen.

”Jeg er bekymret for, hvad nye mutationer kan betyde for vacciner. Det ville være forkert ikke at holde fast i restriktionerne lige nu, for så risikerer vi at tabe måneders indsats på gulvet. Mit håb er, at vaccinerne og foråret kan være en vej ud af den totale isolation, og at vi bliver dygtigere til at holde afstand og undgå store smittekæder, når vi begynder at åbne samfundet igen,” lyder det fra Kirsten Normann Andersen.