Hvis en dement har et ubehandlet sår, kan det udvikle sig til koldbrand. Lider en udviklingshæmmet af kronisk diarré, kan det være tegn på kræft. Men hvis patienterne modsætter sig behandling, har lægen kun ét valg: at lade stå til eller bryde loven. Også selvom patienten ikke forstår, hvad vedkommende siger nej til. Det vil en række sundheds- og handicaporganisationer nu have ændret.
Det er dybt frustrerende, når læger ikke kan hjælpe en patient, men sådan er lovgivningen i dag. Det er uværdigt og et udtryk for omsorgssvigt, når man ikke har lov til at yde den rette behandling, siger chefjurist i Lægeforeningen Karin Mette Thomsen.
LÆS OGSÅ: Må jeg være fri!
Den danske sundhedslov anerkender, at nogle udviklingshæmmede, demente og andre handicappede ikke forstår, hvad en behandling går ud på. Derfor kan pårørende i stedet sige ja til behandlingen. Men hvis den pågældende modsætter sig, må behandlingen droppes. Og det kan i yderste konsekvens koste menneskeliv.
Lægeforeningen har derfor sammen med fagforbundet FOA, Alzheimerforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund og Landsforeningen for udviklingshæmmede og pårørende (LEV) anmodet indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haader (V) om et møde for at få loven ændret.
Vi oplever personer, som ikke får den behandling, der er nødvendig for at have et værdigt liv. Derfor kan regler om magtanvendelse være nødvendige i visse tilfælde. For patienternes protest er typisk ikke begrundet i en forståelse for behandlingen, men en reaktion på noget ukendt, siger formanden for LEV, Sytter Kristensen.
Ministeren er flere gange blevet opfordret til at ændre loven. Og i et notat fra ministeriet erkender man, at tvangsbehandling i et vist omfang allerede finder sted, da sundhedspersonalet ellers er handlingslammet. Ministeren har derfor bedt Det Etiske Råd om en vurdering af, hvordan man skal vægte varigt inhabile patienters selvbestemmelsesret over for ønsket om at forhindre en lidelse, hvilket er et komplekst dilemma, mener rådets formand, Jacob Birkler.
Spørgsmålet er, hvor grænsen går for at kunne mestre sin egen selvbestemmelse. Må man gå i døden for sin modvilje, eller er det misforstået autonomi? Jeg vil ikke her åbne en kattelem for øget tvang, men jeg tror, vi skal passe på med at gøre sundhedssystemet for rigidt. For ønsker vi, at patienter går i døden for retten til selvbestemmelse? Det vil i nogle tilfælde være yderste konsekvens, siger Jacob Birkler.
Når Bertel Haarder kender Det Etiske Råds holdning, vil han drøfte problemet med Folketingets sundhedsordførere, skriver han i en mail til Kristeligt Dagblad:
Det jo en kendt problemstilling, men også en vanskelig problemstilling. Den rejser nogle grundlæggende etiske overvejelser om patientens ret til selvbestemmelse over for hensynet til, at patienten ikke uforvarende kommer til at skade sig selv.