Hvor meget skal en kvinde have for at donere et æg? Det har i en lang årrække været omdrejningspunktet i en diskussion om, hvordan man skulle skaffe flere æg til behandling af barnløse danskere.
De seneste mange år har der nemlig været stor mangel på ægdonorer i Danmark. Dansk Fertilitetsselskab anslår, at der er behov for 600 behandlinger med donoræg årligt, men i 2015 rakte de donerede æg kun til 233 behandlinger.
Den 1. juli 2016 ændrede Folketinget derfor loven og tredoblede honoraret i et forsøg på at få has på de årelange ventelister på donoræg. Det betyder, at ægdonorer i dag modtager 7000 kroner i kompensation for en donation. Beløbet kan blandt andet dække transport og tabt arbejdsfortjeneste.
Og tiltaget, der var ledsaget af en oplysningskampagne, har virket efter hensigten, oplyser Dansk Fertilitetsselskab. Foreningen har endnu ikke nogen opgørelse over antallet af ægdonorer i år, men Elisabeth Carlsen, der er formand for foreningen og overlæge på Rigshospitalets Fertilitetsklinik, fortæller, at der er kommet langt flere ægdonorer og flere behandlinger siden lovændringen.
”Vi er utrolig tilfredse med lovændringen og den kampagne, der fulgte med, fordi der er mange flere par, der nu kan få hjælp, og vi håber, at vi med tiden kan undgå, at nogle par skal til udlandet og have ægdonation,” siger Elisabeth Carlsen.
En rundspørge til flere private og offentlige fertilitetsklinikker underbygger Elisabeth Carlsens opfattelse. Flere klinikker har oplevet, at antallet af kvinder, der ønsker at donere deres æg, er steget væsentligt, siden godtgørelsen sidste år blev tredoblet. På den private klinik Aagaard Klinik i Aarhus er der ikke længere ventetid for at modtage donoræg – til gengæld er der kvinder, der venter på at kunne donere.
”Antallet af donorer er virkelig eskaleret, og det tror jeg hænger sammen med, at kvinderne oplever, at de modsat tidligere modtager en mere rimelig kompensation, der står mål med besværet og indsatsen ved indgrebet,” siger praksismanager Jette Søndergaard.
Som de fleste af klinikkerne vurderer Helle Elbæk, overlæge og klinikchef på Fertilitetsklinikken Skive, at den øgede godtgørelse og oplysning har haft betydning for kvindernes beslutning om at blive ægdonorer.
”Men de kvinder, jeg har talt med, er stadigvæk hovedsageligt drevet af et ønske om at hjælpe barnløse par. Mange af dem har selv haft barnløshed inde på livet og kender nogen, der har haft det behov,” siger Helle Elbæk og fortæller, at antallet af ægdonationer på klinikken i Skive er steget fra 10-15 de seneste år til 24 i 2016 og 24 hidtil i år, mens ventetiden er nedbragt fra mellem et halvt og et helt år til få måneder.
Stine Willum Adrian er lektor ved institut for læring og filosofi på Aalborg Universitet og har forsket i kunstig befrugtning. Hun peger på, at donation af sæd og æg ikke udelukkende handler om altruisme, men også er en forretning. I Danmark er det som i det fleste vestlige lande forbudt at sælge organer og væv såsom blod, sæd og æg. Modsat må man gerne udbetale en kompensation for donation af væv. Men grænsen mellem kompensation og betaling kan være svær at trække, siger Stine Willum Adrian.
”Så længe man tillader sædbanker og privatbehandling med ægdonorer, kan man tjene penge på ægdonation i privat regi. På den måde er der allerede en økonomi omkring det og en handel med både æg og sæd. Det foregår bare på nogle måder, hvor det ikke omtales som handel, men som kompensation. Man kan så diskutere, om det er et problem eller ej,” siger hun.