Prøv avisen

Ekstremisme blomstrer under krisen

Venstreradikale, højreekstremister og aggressive islamister er parate til at bruge vold. Her ses den højreekstreme gruppe Danish Defence League under en demonstration i Aarhus. Det udviklede sig voldeligt, da venstreaktivister gik til angreb. Foto: Søren Bidstrup.

Ekstreme bevægelser udgør en stigende trussel for det danske samfund og har medvind på grund af krisen. Flere danske grupper er parate til at gøre brug af politisk vold for at opnå deres mål, viser to nye rapporter

Ekstremister har de seneste år foranlediget adskillige overskrifter i det danske medier. Og der er god grund til at følge de yderligtgående strømninger. De har nemlig fremgang under krisen, mener Chris Holmsted Larsen, ph.d.-studerende på Institut for Kultur og Identitet ved Roskilde Universitet.

LÆS OGSÅ: Højreekstreme danske korsriddere er en lille og splittet gruppe

Ekstremisme trives godt i krisetider. Og under den nuværende krise er nedskæringer og stigende ungdomsarbejdsløshed med til at marginalisere flere, og nogle af dem søger ud på den yderste højre- eller venstrefløj, siger Chris Holmsted Larsen, der står bag en af to rapporter om ekstremisme i Danmark, som Social- og Integrationsministeriet netop har offentliggjort.

Her gennemgår han nogle af de seneste års politisk motiverede forbrydelser på den yderste højre- og venstrefløj. Han fokuserer blandt andet på sagen om de fem venstreekstremister, der i 2011 blev sigtet efter terrorparagraffen for et brandattentat på en politiskole i Brøndby.

Og senest i marts endte venstreorienterede aktivister i voldelige sammenstød med medlemmer fra den højrenationalistiske gruppe Danish Defence League i Aarhus. Eksemplerne dækker over, at flere grupperinger er klar til at benytte politisk vold for at fremme deres sager.

Politisk ekstremisme udgør en alvorlig udfordring for det danske samfund og nærmer sig et niveau på linje med truslen fra al-Qaeda. Volden har store omkostningerne for både samfundet og individet. Derfor er det en trussel, vi er nødt til at tage hånd om nu, siger Chris Holmsted Larsen.

Rivaliseringen og voldelige sammenstød mellem venstre- og højreekstremister tager også til, fordi grupperne er dybt forankret i hinandens fjendebilleder. De højreekstreme bevægelser er i dag primært aktive i Aarhus og Midtjylland og kæmper for et etnisk udrenset Danmark fritaget for islamisk indflydelse.

På venstrefløjen er det emner som miljøspørgsmål, pro-indvandring og såkaldt antifascisme, der benyttes som argumenter for forbrydelser.

Den anden rapport fra Social- og Integrationsministeriet kortlægger de yderligtgående islamiske miljøer. Den konkluderer, at der siden 2001 er vokset en ny gruppe politiske grupperinger frem, som fokuserer på at ændre det danske samfund. Et eksempel er den lille gruppe Kaldet til Islam, som i efteråret 2011 agiterede mod deltagelse i det danske folketingsvalg og fortalte pressen, at de havde indført særlige sharia-zoner i Tingbjerg i København. En af de største grupperinger er Hizb ut-Tahrir, der arbejder for et kalifat i de muslimske lande og ifølge en tidligere undersøgelse har 100-200 aktive medlemmer og omkring 1000 sympatisører. Grupperne hverver blandt andet via internettet, og ifølge rapporten shopper tilhængere ofte rundt mellem forskellige grupperinger.

Vi ved ikke, hvor mange der slutter op om de yderligtgående islamiske grupper, og hvor de står geografisk stærkt, siger Ann-Sophie Hemmingsen, projektforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.

Hun understreger, at det heller ikke er muligt ud fra forskning at udpege prototypen på en islamisk ekstremist. Tværtimod viser undersøgelser, at islamiske ekstremister udgøres af et bredt spektrum af personer, hvoraf nogle har svære sociale problemer, mens andre har høj social status.

Selvom højre- og venstreekstremismen vokser i disse år, mener Ann-Sophie Hemmingsen ikke, at de yderligtgående islamisters aktiviteter for nærværende giver grund til øget bekymring.

Vi kan sove trygt om natten. Det er en lille bitte gruppe personer, der er villige til at begå vold, og dem må man regne med, at politiet og efterretningstjenesten tager sig af. Hvad angår de ekstremistiske islamiske miljøer, som ikke er voldsudøvende, tyder alt på, at de tæller ret få personer. Men selvfølgelig skal samfundet forsøge at forebygge ekstremisme, siger Ann-Sophie Hemmingsen og henviser til, at både Københavns og Aarhus Kommuner arbejder med at forebygge radikalisering.

De to rapporter får social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) til at råbe vagt i gevær. Hun iværksætter nu et konkret arbejde, som skal kortlægge både den yderste højre- og venstrefløj og de islamistiske miljøer.

Det er bydende nødvendigt, at vi tager truslen fra ekstremisme alvorligt og indsamler konkret viden, som gør os i stand til at sætte tidligt ind med en endnu mere målrettet forebyggende indsats, end vi kan i dag, sagde Karen Hækkerup i forbindelse med offentliggørelsen af rapporterne.