El- og gaspriser rammer pengepungen. Og så er prisen for blot at få el leveret fordoblet

Der er både globale og lokale årsager til, at danskerne i øjeblikket får sprængt budgettet, når hjemmet skal varmes op, og der skal tændes for lyset

Når både el- og gaspriserne stiger kan det ramme hårdt på pengepungen.
Når både el- og gaspriserne stiger kan det ramme hårdt på pengepungen. . Foto: Lars Bahl/BAM/Ritzau Scanpix, Klaus Bo/Ritzau Scanpix og Mads Nissen/Ritzau Scanpix.

Prisanalytiker i Dansk Energi Kristian Rune Poulsen har de store ord fremme, når han taler om de energipriser, der er ved at sprænge danskernes husholdningsbudget.

”Det er faktisk helt vildt, vi har ikke oplevet noget lignende. Vi har set voldsomme prisstigninger på både gas- og elmarkedet før, men ikke over en hel vinter som nu. Det var ikke noget, man forventede,” siger han.

Selvom vi i Danmark er vant til at betale en høj pris for at varme og lyse boligen op, er det for mange en alvorlig overskridelse af budgettet, at prisen på gas og strøm er sendt på himmelflugt.

Priserne varierer fra måned til måned, og er også afhængige af, hvilket selskab – og hvilken leverandør – man hører under. Men med et slag er elregningen i gennemsnit blevet 40 pct. dyrere og gasregningen fordoblet. For nogle er stigningen meget højere.

”Der er nogle dage, hvor elpriserne har været tidoblet, men prisen fordeler sig jo, bare på et højere niveau” siger Kristian Rune Poulsen.

Som bekendt er der ofte nogle, der tjener ind på gyngerne, hvad der er mistet på karussellen, og i denne krise er det staten. Det skyldes, at en stor del af den støtte, staten giver til især vindmøller er hægtet op på elprisen, forstået på den måde at staten dækker op til et vist beløb, hvis der ikke tjenes nok på vindenergien.

”Men nu er prisen på energi så høj, at der nærmest ikke vil blive udbetalt støtte det næste stykke tid, det samme gælder for biogas,” siger Kristian Rune Poulsen.

Derfor mener Dansk Energi, at staten bør kanalisere nogle af pengene tilbage til de hårdt prøvede forbrugere. Staten har med krisen allerede sparet omkring tre milliarder kroner i grøn støtte.

”Vi er alle sammen afhængige af at kunne varme og tænde for elpærerne i vores hjem. Og forskellen for rig og fattig er ikke særlig stor, når de kommer til energi, så krisen vender i høj grad bunden nedad. Derfor vil det være en god ide at lempe på afgifterne, så danskerne kan få lys og varme” siger Kristian Rune Poulsen.

Af alle energiformer stiger prisen på gas mest – og det er en opvarmningsmodel, som mange danskere er afhængige af, men el følger som sagt godt med. Og corona har en finger med i hele spillet, forklarer Kristian Rune Poulsen.

”Coronapandemien førte til et lavere energiforbrug, men så kom der gang i økonomien, og kul, olie og naturgas steg i pris. Men det, der gør det hele endnu værre, er det politiske spil med præsident Putin og de russiske gasledninger. Europa er meget følsomt, fordi vi får halvdelen af vores gas fra Rusland,” siger Kristian Rune Poulsen, som ikke forventer markedet tilbage på ’normal’ foreløbigt.

Danmark har i mange året været selvforsynende med gas via naturgassen fra Nordsøen. Men i 2019 blev det største gasfelt Tyra midlertidigt lukket på grund af en renovering, som ventes færdig senere i år. I mellemtiden steg importen af gas, og i perioder har Danmark fået mere end halvdelen af gassen fra Rusland.

Som om det ikke var nok, at prisen på energi er på himmelflugt, stiger også udgiften til at få transporteret den dyre el ud til husstandene.

Prisen varierer alt efter årstiden og spidsbelastningerne, men alt i alt svarer det til en merudgift på cirka en tredjedel nu - og fra oktober måned på mere end 50 procent.

Således skriver for eksempel energidistributør SEAS-NVE på vegne af elnetselskabet Radius ud til kunderne, at en kilowattime fra 1. april ender på over 37 kroner mod de nuværende omkring 29 kroner, og at det senere på året bliver endnu dyrere.

I det store energiregnestykke er det måske ikke så alarmerende, at prisen for at transportere el årligt stiger med 69 kroner om måneden for en almindelig familie i et område, som for eksempel elnetselskabet Cerius dækker (det er store dele af Sjælland) og 34 kroner for Radius’ kunder (hovedstadsområdet).

Men procentuelt er stigningen ganske voldsom, og det er faldet mange kunder for brystet, at der i brevet fra for eksempel SEAS-NVE ikke gives nogen forklaring på, hvorfor det bliver markant dyrere at sende el ud gennem de kabler, der allerede ligger i jorden.

En centralt placeret kilde i energibranchen, som ikke vil citeres for den udtalelse med navn, siger lidt humoristisk, at den manglende forklaring i brevet skyldes, at en sådan ville fylde fire ringbind.

Så vidt vil pressechef i SEAS-NVE Morten Kidal ikke gå, selvom han erkender, at energibranchens opbygning er indviklet.

”Vi har valgt at holde brevet enkelt og i det henvise til en webside, hvor man kan læse mere,” siger han, og nævner to centrale årsager til fordyrelsen af transporten:

”Når man har mange tusinde kilometer elkabler, sker der et nettab, lidt ligesom når man lader sin mobiltelefon op og stikket bliver varmt, og fordi elpriserne er gået op, er det dyrere for elselskaberne at dække det spild. En anden grund er inflationen.”

Det er myndighederne, der fastsætter, hvor stor en indtægtsramme, elselskaberne må have, og et indfriet efterslæb er også med til at sparke regningen i vejret. Ligesom en udbygning af elnettet ifølge Cäthe Juul Bay-Smidt, der er chef for tarifområdet i Cerius, påvirker prisen.

”Vi forstærker nettet for at understøtte den øgede elektrificering af samfundet i forbindelse med den grønne omstilling – herunder kabler til ladestandere for elbiler,” siger hun.

Regeringen har foreløbigt sat 100 millioner kroner af, som kommunerne kan søge som hjælp til varme- og elregningen for svage borgere.