Prøv avisen

Elektrochok-behandlingen skræmmer stadig

Elektrochok: Der er sket store fremskridt, siden patienter brækkede rygsøjlen og blev hjerneskadet gennem voldsomme elektrochok-behandlinger helt frem til 1950'erne

Elektrochok har været brugt som behandling af sindslidende i halvfjerds år, men metoden slår stadig gnister i den offentlige debat. Sidste år gjaldt diskussionen elektrochok ved tvang, som førte til en ændring af psykiatriloven, så man i dag ikke kan tvinge patienter i behandling. Senest har Landsforeningen af Psykiatribrugere blæst alarm over den udbredte holdning blandt danske psykiatere, at elektrochok kun kan medføre midlertidige bivirkninger.

Paradoksalt nok blev elektrochok modtaget med kyshånd af både presse og politikere, da metoden blev introduceret på dansk grund i begyndelsen af 1940'erne. Kritikken kom først mange år efter, at de barbariske samlebånds-behandlinger på danske sindssyge-hospitaler blev erstattet af en mere human behandling med bedøvelse og muskelafslappende midler.

Det fortæller Jesper Vaczy Kragh, som forsker i behandlingsmetoder i dansk psykiatri ved Københavns Universitet.

Behandlingen blev opfundet af den italienske psykiater Ugo Cerletti sidst i 1930'erne og introduceret på danske hospitaler i 1943. Filosofien var, at krampeanfald havde en gavnlig virkning på psyken, fordi man mente at observere, at epilepsi-patienter ikke udviklede skizofreni. Det viste sig ikke at holde stik. Men meget klogere er man faktisk ikke blevet på, hvad der egentlig sker under chok-behandlingen.

De efterfølgende år beskrev den danske presse elektrochok som et stort fremskridt, og populære magasiner som Billedbladet lavede rosende reportager af behandlinger. Patienterne fik, hvad man kalder "tørre chok".

– De fik elektroderne direkte på hovedet uden nogen form for bedøvelse eller afslappende midler. Det var den eneste behandling, man havde, så størstedelen af de indlagte fik en dosis elektrochok, siger Jesper Vaczy Kragh.

– Det gik meget voldsomt for sig. Der skulle tre mænd til at holde patienten, som ofte brækkede arme, ben og rygsøjle på grund af kramperne. Man kunne ikke se bruddene på patienterne, for man var ikke begyndt at tage røntgenbilleder.

– Patienterne fik heller ingen ilt og blev derfor helt blå i hovedet, fordi åndedrættet standsede under chokket. Det medførte ofte hjerneskader, siger han.

Hvis man undrer sig over den manglende skepsis overfor behandlingen, skal man huske på, at de psykiatriske forhold var helt anderledes end i dag. Hospitalet var et sted, hvor man opbevarede patienter snarere end at helbrede dem, men elektrochok-behandlingen revolutionerede det forhold, mener Jesper Vaczy Kragh.

– I det øjeblik, du blev indlagt på sindssyge-hospital, var du næsten sikker på at blive der for altid. Nu kunne man pludselig sende patienterne hjem efter behandling, siger han.

I 1950'erne skete det mest markante nybrud inden for chok-behandlingen, da psykiatere begyndte at give patienter midler, som fik musklerne til at slappe af under behandlingen. Det var dermed slut med brækkede knogler.

Sidst i 1960'erne blev offentligheden dog langt mere kritisk overfor elektrochok end tidligere. Det skal ses som en del af opgøret med det autoritære hospitalssystem, hvor den tyranniske overlæge hersker over patienterne, hvis rettigheder er forsvundet ved indlæggelsen. Elektrochok-behandlingen blev betragtet som et overgreb, og bevægelser for patienters rettigheder såsom Galebevægelsen fra 1979 opstod.

Den stigende modstand mod chok-behandlingen skyldes i høj grad også det skræmmebillede, som film som Gøgereden fra 1975 gav, hvor den utilpassede Jack Nicholson unødvendigt udsættes for pinefuld elektrochok. Fremstillingen i Gøgereden er dog ikke særlig autentisk, men afspejler snarere den tidlige behandling i 1940'erne, mener Jesper Vaczy Kragh. Årsagen til, at elektrochok stadig vækker skepsis blandt almindelige mennesker, skyldes skræmmebilleder, som dét i filmen.

– I dag er manges forestilling nok den klassiske fra 1940'erne, hvor det slår gnister fra patienten, som ligger i voldsomme kramper. Forestillingen om at få elektriske stød gennem hovedet er ubehagelig, og giver billedet af en meget drastisk behandling. Men i dag er der faktisk ingenting at se under behandlingen, siger Jesper Vaczy Kragh.

johansen@kristeligt-dagblad.dk