Sorte bannere med påskriften ”Black Friday” er klistret til landets busser i slutningen af november. Butiksvinduer er proppet med hvepsefarvede tilbudsskilte, og på sociale medier popper røverkøbene.
”Black Friday er blevet en nationalsport. Det handler om, at vi gerne vil gøre et godt kup. Det ligger dybt i os,” siger Alice Grønhøj, lektor i forbrugeradfærd ved Aarhus Universitet.
I 2017 købte danskerne for 2,11 milliarder kroner på Black Friday. Tallet er ikke steget siden, men tidsrummet for Black Friday har til gengæld spredt sig over hele weekenden – og nogle steder til hele ugen.
I 2020 brugte danskerne i gennemsnit 2.491 kr. på Black Friday, som ifølge Dansk Industri Handel var 30 procent mere end forventet.
Knap en tredjedel af alle købene ved Black Friday sidste år var elektronik og el-udstyr. Det viser en undersøgelse fra DI Handel, men det er ikke kun i forbindelse med den store handelsdag, at man ser et stort forbrug af elektronik.
Siden 2018 er der ifølge Danmarsk Statistik sket en stigning i mængden af tørretumblere, opvaskemaskiner og smartphonesi de danske hjem. Desuden ejer hver husstand i Danmark i gennemsnit 45 kg elektronik og elektriske produkter, som de ikke har brugt i et år. Heraf er cirka 20 kg hvidevarer og 4 kg er pc’er, tablets og mobiler, viser tal fra Miljøstyrelsen.
Det er ifølge lektor i forbrugsadfærd Alice Grønhøj udtryk for en køb og smid væk-kultur i Danmark, som blandt andet hænger sammen med en konstant opdatering af modellerne på markedet og en privatøkonomi, som tillader det større forbrug.
Guld, kobber og kemikalier
Det store forbrug af elektronik betyder, at produktionentager fart. Timen Mattheüs Boeve, forskningsassistent ved Det Danske Center for Miljøvurdering ved Aalborg Universitet, ser flere udfordringer ved den øgede elektronikproduktion.
”Hele processener skadelig for naturen. Det drejer sig både om udvindelsen af materialer, selve produktionen og det faktum, at vi bruger af naturens ressourcer,” siger Timen Mattheüs Boeve.
Kobber og guld er væsentlige metaller i elektronik. Metaller karakteriseres som ikke-fornybare . Det betyder, at materialet tager så mange år at regenerere, at man ikke engang regner på det. I dag udvinder man metal de steder, hvor det er lettest at få fat i. Men i takt med, at det graves op, vil man med tiden skulle udvinde fra mindre koncentrerede forekomster eller grave dybere og dybere. Det kræver ifølge flere skriftlige kilder 1,5 tons råstoffer at producere en computer og 75 kilo råstoffer at producere en mobiltelefon.
Og produktionen har negativ indflydelse på globalt plan. UdoverCO2-udslip under selve produktionen, er det også forurenende at udvinde et metal som guld, forklarer Timen Mattheüs Boeve. Man bruger nemlig kemikalier til at trække guldet ud af stenene, og disse skader jorden og landbruget på steder, hvorfra vi får importeret fødevarer. Derfor risikerer nogle varer at blive dyrere – også i Danmark.
Det etiske spørgsmål er, om vi ønsker at leve på en skrællet jordklode
Timen Mattheüs Boeve mener, at det især er produktionen, man skal se nærmere på, hvis man vil mindske forureningen og spare på naturens ressourcer.
”Den største mulighed for forbedring er ved at kigge på elektronikproduktionen,” siger Timen Mattheüs Boeve. Han anerkender dog, at den stigende produktion kun finder sted grundet et øget forbrug.
”Det er sjovere”
I Middelfart ligger en elektronikforretning, som forbereder sig til Black Friday. I Expert/Punkt 1 ser man nemlig frem til en dag med mere aktivitet i butikken end normalt.
”Det er sjovere, når der sker noget i butikken, og det gør der den dag,” siger Mathias Andersen, butikschef i Expert/Punkt 1 i Middelfart.
Butikskæden har valgt at annoncere sine Black Friday-tilbud kort tid før dagen, og det betyder også, at det bliver en overraskelse, hvilke produkter der kommer på tilbud.
”Folk skal jo gerne lokkes til at putte noget i kurven, de ellers ikke var gået efter, og jeg vil jo vove at påstå, at kunden køber det, fordi de har brug for det,” siger Mathias Andersen.
Det er uden for Expert/Punkt 1’s indflydelse, hvordan elektronikproduktionen foregår. For butikskæden handler det om at sælge det, der bliver produceret.
”Det miljømæssige er ikke lige noget, vi tænker over. Det er producenterne, vi er oppe imod, og det er dem, der skal ændre på deres produkter,” siger Mathias Andersen fra Expert/Punkt 1.
Den øgede produktion af elektronik får Jacob Sørensen, researcher og aktivist i miljøorganisationen NOAH, til at frygte en ressourcekrise.
”Den kommer på et tidspunkt, det er jeg stensikker på. Vi kan ikke blive ved med at lave miner rundt om i verden for at grave ressourcer op,” siger Jacob Sørensen, der forestiller sig, at befolkninger i u-lande på et tidspunkt ikke længere vil finde sig i at ødelægge deres omgivelser for at levere ressourcer til os.
Derfor mener Jacob Sørensen, at vi skal have mere fokus på materialer og ikke kun på klima og biodiversitet.
”I vores organisation er alt gået op i klima og biodiversitet i de seneste 10 år. Ressourceforbruget bliver tit glemt i debatten,” siger Jacob Sørensen.
Afdelingsleder for miljø og naturressourcer på Københavns Universitet, Henrik Meilby, bekræfter disse tendenser, men påpeger, at vi står over for et etisk spørgsmål.
”Vi kommer nok ikke til at mangle ressourcer, fordi vi som mennesker er gode til at udtænke for eksempel ny teknologi til udvindelsen af råstoffer og til at erstatte dem med andre råstoffer. Men det etiske spørgsmål er, om vi ønsker at leve på en skrællet jordklode,” siger han.
Det drøftes allerede, hvordan vi skal komme elektronikproduktionens miljøbelastning til livs.
I dag foregår produktionen i EU efter det såkaldte Ecodesigndirektiv, som stiller miljøkrav til mobiler og computere.
Det gælder både energiforbruget i forbrugsfasen, under produktionen og i forbindelse med reparation.
Problemet er dog, at megetaf den elektronik vi køber, er produceret uden for EU’s grænser, hvor disse krav ikke er gældende.
Miljøstyrelsen ser også udfordringer i at lovgive for elektronikproduktionen. I et mailsvar skriver styrelsen, at det er svært at lave en fælles lov, som dækker over alle former for elektronik og deres mange forskelligartede komponenter:
“Det vil blive en svær opgave at fastsætte regler for graduerede bidrag, som giver mening på tværs af alle produktkategorier og reelt vil lede til bedre produkter,” skriver Anne Louise Nissen, specialkonsulent i cirkulær økonomi og affald i Miljøstyrelsen.
Levetid er løsningen
En måde, hvorpå man alligevel kan påvirke produktionen af elektronik, er ved at stille krav til de produkter, der sælges på det europæiske marked. Her kan fokus blandt andet være på produkternes holdbarhed. Det mener lektor på det Tekniske Fakultet for IT og Design Anja Marie Bundgaard.
”Man kan virkelig reducere miljøpåvirkningen, hvis man kan levetidsforlænge,” siger hun.
Hun uddyber, at levetidsforlængelsen kan ske ved at gøre det muligt at udskifte enkelte komponenter i produkterne. Hvis dette bliver nemmere, vil man i mange tilfælde kunne undgå at købe et nyt produkt.
Dette er forskningsassistent ved Det Danske Center for Miljøvurdering ved Aalborg Universitet Timen Mattheüs Boeve helt enig i, og han tilføjer desuden, at det på nuværende tidspunkt både er svært og dyrt at få repareret sin telefon.
”Vi kan ændre på, hvor mange produkter, vi har brug for, og på den måde kan vi virkelig ændre forbruget,” siger lektor på det Tekniske Fakultet for IT og Design Anja Marie Bundgaard.
For at sikre levetidsforlængelsen, peger Anja Marie Bundgaard på princippet right to repear, som en løsning. Begrebet dækker over, at det skal være muligt for forbrugeren at produktet repareret. Det kan man blandt andet gøre ved at producere mere ensartede produkter.
”Der kan for eksempel stilles krav om, at mobilopladere skal være ens,” siger hun.
En anden måde at justere i produktionen er ved at ændre forbrugerens bevidsthed om elektronikkens miljøpåvirkning. Jacob Sørensen fra miljøorganisationen NOAH påpeger, at man kan bevidstgøre forbrugerne og måske endda ændre på deres forbrug ved at markere miljøbelastningen på den enkelte vare.
”Der skal stå, hvor stort et hul, man har gravet, og hvor meget energi, man har brugt. Så kan forbrugeren se, hvor stor miljøbelastningen har været,” siger Jacob Sørensen.
Alice Grønhøj, lektor i forbrugeradfærd ved Aarhus Universitet, nævner også, at det kræver opmærksomhed for at skabe bevidsthed.
”Økologi og klima er på dagsordenen lige nu. Der er derfor meget fokus på, at vores fødevareforbrug er en stor klimasynder. Særligt en reducering af kødforbruget har danskerne fået øje på. Den opmærksomhed er ikke kommet over på elektronik endnu,” siger hun.