Elever bliver dygtigere af tålmodige kammerater

Skal de svage skoleelever løftes, kræver det tålmodighed hos både lærere, forældre og klassekammerater. Men tålmodighed er i stigende grad en mangelvare i skolen

”Hvis en lærer formår at skabe en fælles forståelse for, at ting tager tid, og at det er i orden at begå fejl, vil det være yderst gavnligt for klassens faglige niveau,” siger Maria Christina Secher Schmidt, lektor ved professionshøjskolen Metropol. Her underviser lærer Rasmus Marcher Clausen elever på Hvidovre Kristne Friskole.
”Hvis en lærer formår at skabe en fælles forståelse for, at ting tager tid, og at det er i orden at begå fejl, vil det være yderst gavnligt for klassens faglige niveau,” siger Maria Christina Secher Schmidt, lektor ved professionshøjskolen Metropol. Her underviser lærer Rasmus Marcher Clausen elever på Hvidovre Kristne Friskole. Foto: Petra Theibel Jacobsen.

Den danske skole bliver i disse år udfordret af en elevgruppe, hvis tålmodighed ofte er skræmmende lav. Hvis facit ikke står lysende klart med det samme, giver eleverne op.

Nogle forstyrrer, mens andre lader som om, undervisningen giver mening for dem.

Problemet bliver ofte beskrevet som et opmærksomheds- eller koncentrationsproblem hos den enkelte. Men ifølge flere forskere kræver børns faglige vanskeligheder ikke bare dygtig undervisning, men i lige så høj grad at klassen bliver et fælles rum for tålmodighed.

”Hvis en lærer formår at skabe en fælles forståelse for, at ting tager tid, og at det er i orden at begå fejl, vil det være yderst gavnligt for klassens faglige niveau,” siger Maria Christina Secher Schmidt, lektor ved professionshøjskolen Metropol.

Hun har i sin nye ph.d.- afhandling undersøgt sammenhængen mellem skoleklassers faglige og sociale klima i matematikundervisningen og konkluderer, at de to størrelser hænger meget tættere sammen, end man hidtil har troet i dansk skolesammenhæng.

Den lærer, som magter at organisere god klassekammerathjælp, er den lærer, som for alvor kan rykke eleverne fagligt.

”Skolen er tilbøjelig til at foretage en opdeling mellem det sociale og det faglige. Det, jeg kan se, er, at for børnene er de to ting flettet sammen. Børnenes selvbillede er stærkt influeret af de andre elevers billede af dem. Har en elev et godt forhold til den, der præsterer godt, føler man sig mindre dum og tør derfor tage en chance ved at tage ordet,” forklarer hun.

I forhold til tålmodighed er pointen, at det er altafgørende for at lære noget, at man i udgangspunktet tør indrømme, at der er noget, man ikke ved, og at man derefter kan mobilisere den mængde tid og arbejde, som kræves for at forstå. Men i sine observationer af konkrete matematik-timer opdagede Maria Christina Secher Schmidt, at mange elever, som oplever faglige vanskeligheder, blot lader som om, de er ved at løse opgaven.

Ifølge Hans Henrik Knoop, lektor i psykologi ved DPU Aarhus Universitet, er det ikke kun i undervisningen, at tålmodighed er blevet en knap ressource. Han peger på, at hele samfundet har vænnet sig til, at alt skal foregå i højt tempo.

”Vi kan se det på al den online-aktivitet, vi har i dag. Vi er blevet vænnet til at kunne få viden og underholdning på et øjeblik ved et tryk på en tast. Films fortælle-tempo bliver højere og højere, og jeg gjorde mig tilmed den iagttagelse for nylig, da jeg talte med to drenge i 7. klasse, at deres taletempo var enormt højt. For de var vant til, at blot få sekunders pause i talestrømmen får tilhørerne til at zappe væk,” fortæller Hans Henrik Knoop.

Han tilføjer, at denne udvikling fører til, at børn og unge på nogle planer er meget hurtige i hovedet, men deres udholdenhed i forhold til det, der er lidt svært og kræver tålmodighed, bliver ikke trænet så godt som før.

”Forskning peger på, at al succes i livet hviler på en tredjedel talent og to tredjedeles tålmodig, målrettet arbejdsindsats. Tålmodighed over for det, som det er meningsfuldt at fordybe sig i, er ganske enkelt alle dyders moder,” fastslår han.

Men hvis skoleelever i dag har mindre tålmodighed, skyldes det formentlig det pres og tempo, der er i hjemmet, skolen og alle andre steder, mener Karen-Lis Kristensen, uddannet lærer og skolepsykolog samt forfatter til en ph.d.-afhandling ved Aarhus Universitet om lærerudbrændthed og ADHD-diagnosticering i indskolingsklasserne.

Hun vurderer, at mange lærere bliver stresset af utålmodige krav udefra, og at den voksende mængde dia-gnoser for adfærdsforstyrrelsen ADHD kan oversættes til ”skolesystemets tabte tålmodighed”:

”Da jeg i 1978 begyndte at arbejde som lærer, var der også børn, som havde svært ved at sidde stille. Dengang kunne man vælge at sende dem ud at lege, indtil de var klar. I dag er der meget stramme og faste regler i skolen, og et barn skal ikke stikke meget ud, før der er forældre til de andre børn i klassen, der begynder at tale om at få smidt barnet ud. Men det tager tid at få alles skolegang til at lykkes - og her skulle tålmodigheden gerne komme ind.”