På Middelfart Friskole har man den opfattelse, at karakterer og afgangsprøver fjerner fokus fra det, skolen handler om, nemlig at lære frem for at præstere. Derfor har skolen ligesom 29 andre frie grundskoler i Danmark valgt at være prøvefri. Men det er et valg, som nu viser sig at være en stor ulempe for de elever, som gerne vil i gymnasiet.
”Hidtil har vi kunnet sende vores elever til en optagelsesprøve, som de lokale gymnasier havde udarbejdet. Nu kommer der en central prøve fra ministeriet, som vi ikke kan få at vide, hvad går ud på, og som først finder sted på et tidspunkt, hvor elever fra folkeskolen allerede har fået at vide, hvilket gymnasium, de er optaget på,” fortæller Helle Jørgensen, skoleleder på Middelfart Friskole.
De nye regler er indeholdt i en bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet, som er en effekt af gymnasiereformen fra 2016. Men sammen med to andre ledere og en bestyrelsesformand har Helle Jørgensen nu stillet sig i spidsen for en protest fra de prøvefri skolers side, og de fire friskolefolk får i morgen foretræde for Folketingets Undervisningsudvalg.
”Vores elever har et retskrav på at komme ind på en ungdomsuddannelse, hvis de er egnet til det. Men fordi det bliver afklaret så sent, bliver det ikke nødvendigvis det gymnasium, de helst vil gå på,” siger Helle Jørgensen.
Hun tilføjer, at de elever, som kan have svært ved at bestå, efter hendes opfattelse bliver diskrimineret i forhold til folkeskolens elever, der får et forsøg ekstra. I folkeskolen kan man nemlig i første omgang gå til afgangsprøve, og hvis den ikke bliver bestået, kan man gå til den optagelsesprøve, som er de prøvefri elevers eneste chance.
Man kunne indvende, at det er de prøvefri skoler selv, der gør livet surt for deres elever ved ikke at føre dem til prøve og give dem karakterer. Men hertil siger Helle Jørgensen, at prøvefrihed er én af de frie skolers vigtige frihedsrettigheder.
”Vi oplever i disse år, at der både på gymnasier og universiteter er stigende interesse for at arbejde med prøvefri forløb. Det gør noget ved elever, at de hele tiden skal måles og vejes i stedet for bare at kunne være nysgerrige og koncentrere sig om at lære noget,” siger Helle Jørgensen.
Hun tolker ikke bekendtgørelsen som et bevidst angreb, men mere som udtryk for, at lovgivere og embedsmænd ikke har tænkt over konsekvensen.
Anni Matthiesen, børne- og undervisningsordfører for Venstre, er bekendt med de problemer, der kan opstå for prøvefri friskoler. Personligt vil hun gerne hjælpe skolerne, men det kræver, at alle partier bag gymnasiereformen er enige, påpeger hun:
”Jeg synes, det er fornuftigt, at de kommer ind og redegør for sagen over for et samlet udvalg. Så må vi bagefter drøfte det i forligskredsen og se, om vi kan finde en løsning. Principielt mener jeg ikke, at elever fra prøvefri friskoler skal have sværere adgang til gymnasiet end andre elever.”