Prøv avisen

Elever ser højskoler som et frirum fra uddannelsesræset

Knap 80 procent af tager på højskoleophold for at udvikle sig personligt. Her et billede fra 'oplæsningssalen' på Vallekilde Højskole. Foto: Polfoto

Selvom flere højskoler markedsfører sig som en vej til drømmeuddannelsen, er det personlig udvikling og det sociale, der tæller hos eleverne, viser rundspørge. Det er en modreaktion på et stadig mere nyttetænkende uddannelsessystem, mener forskere

”Rækker gennemsnittet ikke til drømmeuddannelsen på medicin- eller sygeplejerstudiet, er der mulighed for at opkvalificere sin kvote-2-ansøgning gennem et ophold på højskole.”

Sådan lyder budskabet i et opslag på Folkehøjskolernes Forenings hjemmeside, som beskriver, hvordan et ophold på en række af landets specialiserede højskoler kan hjælpe den unge student ind på en videregående sundhedsuddannelse.

Samtidig beskriver både Copenhagen Business School samt Roskilde og Københavns Universitet i deres optagelsesvejledninger, hvordan relevante højskoleophold kan tælle med i bedømmelsen for at blive optaget på en såkaldt kvote-2-ansøgning, hvis ikke gymnasiekaraktererne rækker.

Men selvom flere højskoler landet over markedfører sig i tæt sammenhæng med de videregående uddannelser og har suppleret undervisningen i klassiske fag som litteratur og billedkunst med specialiserede linjefag i ”anatomi og fysiologi” og ”prøveforberedende journalistik”, er det ifølge en ny rundspørge slet ikke den faglige forberedelse, der fylder mest, når de unge højskoleelever bliver spurgt.

I foråret udsendte Folkehøjskolens Forening en rundspørge til alle landets højskoleelever, hvor de spurgte, hvorfor eleverne havde valgt at tage på højskole. I undersøgelsen, hvor de 848 elever kunne vælge flere årsager, begrundede knap 80 procent af eleverne, at de valgte opholdet for at udvikle sig personligt, mens 73,7 procent lagde vægt på at, det var for at møde nye mennesker. Modsat var det under en fjerdel af eleverne, der satte kryds ved svarmuligheden ”for at blive fagligt dygtigere”. En fordeling, der har været overvejende konstant siden 2008.

På Danmarks Pædagogiske Universitet er Karen Wistoft, professor i læring og skoletrivsel, ikke overrasket. Hun genkender tendensen til, at flere højskoler markedsfører sig på at være uddannelsesforberedende, men understreger, at mange elever netop ønsker noget andet:

”Selvom flere højskoler reklamerer med at være uddannelsesorienterede, som stedet hvor du kan forbedre dine chancer for at komme ind på drømmestudiet, er det mange gange noget helt andet, eleverne efterspørger. Forestil dig, at du har været pacet igennem et strengt, nyttetænkende uddannelsessystem en meget stor del af dit liv, så er der ikke noget at sige til, at eleverne siger, at de har brug for en pause fra det faglige.”

”En stor del af de elever, jeg har mødt gennem min forskning, har været trætte af det etablerede uddannelsessystem, trætte af at være konstant målrettede. Jeg mødte på et tidspunkt en ung fyr, der først efter at han var kommet på højskole, havde lært at gå ud og drikke en øl med folk omkring sig. I sin gymnasietid havde han ganske enkelt aldrig givet sig selv lov til at komme ud over præstationsræset med høje karakterer. Det siger lidt om alvoren i vores system, synes jeg.”

Professor emeritus i pædagogik Ove Korsgaard, der har forsket i højskolens historie, ser også resultaterne i rundspørgen som en slags modreaktion på det omgivende uddannelsessystem:

”I dag bliver uddannelsessystemet i høj grad italesat ud fra en logik om, at alt indhold skal rette sig mod erhvervsmæssige kvalifikationer. Her kan de værdier, som eleverne giver udtryk for i rundspørgen, ses som en modreaktion. Et udtryk for, at vi som mennesker har andre behov i livet end arbejde. I den sammenhæng er det ret naturligt, at nutidens højskole kan gå ind og imødekomme det behov, hvor man ikke konstant skal forholde sig til, hvad man skal bruge det, man lærer, til.” 8