For 30-40 år siden bestod det meste undervisning i, at en lærer præsenterede sine elever for den viden, som han eller hun havde udvalgt. På det tidspunkt stod professionelle bibliotekarer for 60 procent af al informationssøgning. I dag har internettet revolutioneret området totalt, så elever i langt højere grad finder deres egne kilder til viden, og hele 98 procent af informationssøgningen foretages i dag af amatører via søgemaskinen Google.
Resultatet er, at adgangen til viden er blevet lettere men risikoen for fejlinformation større. Derfor sættes der i disse år offensivt ind helt ned i folkeskolens indskoling med det formål at klæde elever og studerende på til at udvælge de informationskilder, som har størst autoritet.
Der er brug for systematisk at uddanne børn og unge til at kunne navigere kritisk, når de søger informationer og litteratur via internettet. På alle planer er der skabt en øget bevidsthed herom, men vi er langtfra i mål, siger Lotte Nyboe, lektor ved Institut for Kulturvidenskab på Syddansk Universitet, som forsker i digitale mediers betydning for børn og unges kommunikation og har skrevet bogen Digital dannelse.
Digtial dannelse er en betegnelse, der i øjeblikket bruges om det faktum, at elever og studerende ikke alene skal kunne betjene nye medier, men også skal kunne forholde sig kritisk til, hvem der er afsender på informationen. At området er højt prioriteret fremgår af det faghæfte, Undervisningsministeriet i 2009 udsendte med fælles mål for It- og mediekompetencer i folkeskolen. Heri slås fast, at kildekritik ikke længere kun er et redskabsfag i historie, men et aspekt alle undervisere i alle fag på alle alderstrin bør have med.
Lotte Nyboe påpeger dog, at selvom målet er klart, går der lang tid, før det er indarbejdet af alle lærere.
Internettet er en fantastisk materialeplatform for enhver underviser og elev. Men det rummer samtidig en række udfordringer i forhold til for eksempel ophavsret og kildekritik. At kunne vurdere en kildes autoritet er vigtigere end nogensinde at lære, fordi det er sværere end nogensinde, siger hun.
LÆS OGSÅ: Professor: Dannelse er mere end religion
Mens Undervisningsministeriets fokus er rettet mod folkeskolen, er blandt andre gymnasielærernes og gymnasierektorernes foreninger, Syddansk Universitet samt universitetsbibliotekerne i Odense og Aarhus gået sammen om en ny tænketank for digital dannelse i gymnasieskolen, som netop har søsat en landsdækkende strategi.
Ifølge Thomas Kaarsted, formidlings- og kommunikationschef ved Syddansk Universitetsbibliotek og medlem af tænketankens styregruppe, er målet at ruste gymnasieeleverne på tre felter: at udøve kildekritik, at undgå plagiat og at citere korrekt.
Evnen til at skelne skidt fra kanel rent akademisk vil være afgørende for, om mange unge overhovedet kan gebærde sig i den akademiske verden. Vi mener, der er et stort udviklingspotentiale på dette område i gymnasiet, præcis som i resten af uddannelsessystemet, siger Thomas Kaarsted.
Jeppe Nicolaisen, lektor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, holder jævnligt foredrag på skoler og gymnasier om, hvorfor elever bør tænke sig om, inden de citerer internet-encyklopædier som Wikipedia i deres opgaver.
Det er vigtigt, at man sætter ind allerede i folkeskolen og underviser børnene i, at man skal dobbelttjekke oplysninger. Man kan ikke forvente af små børn, at de skal se på en tekst med samme kritiske sans som en professor, selv om de kan have nok så meget behov for det. Men det væsentligste at lære er, at kilder ikke bare er kilder. Dokumenter har forskellig autoritet. En historiker vil helst have fat i førstehåndskilder frem for andenhåndskilder, og tilsvarende skal elever lære, at forskningsartikler skrevet af forskerne selv er mere sikre at gå til end en anden forskers referat eller en nyhedsartikel om emnet.