Eliten er slet ikke så upopulær, som vi tror

Kløften mellem elite og befolkning bruges ofte som forklaring på tidens politiske jordskred. Men danskerne er ikke enige om, hvem der tilhører eliten, som flere faktisk er positive end negative overfor

Direktøren i Danfoss eller Novo bestemmer over rigtig mange mennesker, og vi får aldrig noget at vide om dem, siger lektor Jens Peter Frølund Thomsen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. På billedet ses direktør i Danfoss, Niels Bjørn Christiansen.
Direktøren i Danfoss eller Novo bestemmer over rigtig mange mennesker, og vi får aldrig noget at vide om dem, siger lektor Jens Peter Frølund Thomsen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. På billedet ses direktør i Danfoss, Niels Bjørn Christiansen. Foto: Nanna Kreutzmann/Polfoto.

Eliten kan tage sig forskellig ud, alt efter hvem man spørger, og hvilket land man spørger til. Er det jakkesættene på Wall Street i New York eller på Esplanaden i København? Er det beslutningstagerne på Capitol Hill eller Christiansborg? Er det dem, der pendler mellem Bruxelles og Strasbourg eller mellem kunstmuseet Louisiana og forlaget Gyldendal?

Sikkert er det, at alverdens analytikere taler om kløften mellem elite og befolkning som forklaring på resultatet af folketingsvalget og afstemningen om retsforbeholdet i 2015, briternes EU-Brexit og Donald Trumps amerikanske præsidentkandidatur.

Men hvem er eliten, og hvad synes vi om den?

Det spørgsmål har 1004 repræsentativt udvalgte danskere svaret på i en meningsmåling, som YouGov har foretaget for Kristeligt Dagblad. Svarene er mere nuancerede end som så.

Således opfatter 32 procent begrebet positivt eller meget positivt, mens 25 procent opfatter begrebet negativt eller meget negativt. Røde vælgere er mest negative, mens Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliances vælgere er mest positive.

Jakob Skjøtt-Larsen har som lektor i sociologi ved Aalborg Universitet forsket i danskernes syn på klasser og klasseskel. Ifølge ham kan undersøgelsen ses som udtryk for ”et skred i vores syn på elite” i det ellers lighedstænkende Danmark.

”Dem, som kan noget, andre ikke kan, og som er efterstræbelsesværdigt, vil vi gerne hylde”, siger han og fremhæver begejstringen for sportshelte og tv-programmer som ”X-Factor”.

”Der er andre felter, hvor befolkningen er mere polariseret, og der foregår en kamp om, hvem der fortjener at være elite. Venstrefløjens traditionelle modvilje mod de rige påvirker én gruppe, og andre grupper har en modvilje mod den uddannede kulturelite, som trækker tråde tilbage til Anders Fogh Rasmussens opgør med smagsdommere”, tilføjer han med henvisning til den daværende Venstre-statsministers nytårstale i 2002.

Meningsmålingen viser dog, at elite primært er noget, man ifølge danskerne tilhører på grund af sin titel og lønseddel. 43 procent peger på eliten som dem med topposter i det private erhvervsliv. Næstflest, 29 procent, svarer, at eliten er dem med de højeste indkomster. På tredjepladsen kommer de højtuddannede, som 25 procent angiver som elite.

”I grunden er det jo en form for socialistisk opfattelse, der kommer frem. Elite har noget med økonomi og social status at gøre”, siger lektor Jens Peter Frølund Thomsen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Han kalder det ”meget lavt”, når 12 procent svarer, at eliten er folkevalgte politikere.

”Jeg tror, at man opfatter politikerne som netop folkevalgte, der opererer i fuld offentlighed, optræder i medierne og bliver afsat meget hurtigt. De er dermed ikke elite i den forstand, at de opererer i kulisserne og lever skjult fra offentlighedens søgelys”, siger han og tilføjer, at ”det forklarer, at folk er mest enige om det private erhvervsliv.”

”De har indflydelse på en uigennemsigtig måde gennem virksomhedsledergrupper, loger og egne netværk.”

Elite er heller ikke et prædikat, der – for nu at bruge en kliché – gives til folk med affektion for speltboller og fin litteratur. Syv procent svarer, at eliten er den kreative klasse. Ingen vælgergrupper skiller sig signifikant ud, men flere adspurgte Alternativet-vælgere end Dansk Folkeparti-vælgere peger på den kreative klasse som eliten.

”Man fristes til at sige, at man nok nogle gange overvurderer det med postmodernitet. Folk forbinder elite med økonomisk succes, hvilket også gjaldt for 50-60 år siden. Så man forbinder helt instinktivt elite med personlig rigdom. Det er ikke helt forkert. Direktøren i Danfoss eller Novo bestemmer over rigtig mange mennesker, og vi får aldrig noget at vide om dem. Der er nok nogle, der overvejer det her med den kreative klasse og journalister. Det er ikke det, almindelige mennesker hæfter sig ved”, siger Jens Peter Frølund Thomsen.

Ifølge journalist Erik Meier Carlsen, der allerede i 2000 i bogen ”De overflødiges oprør” beskrev en voksende kløft i befolkningen, er forklaringen formentlig, at erhvervslivet og den kreative klasse i ”betydelig udstrækning” har sammenfaldende interesser i blandt andet globalisering og EU.

”For en del af befolkningen fremstår den kulturelle elite måske ikke så tydeligt som en elite. Men derfor kan den jo godt være det af gavn. Vi har også haft hele den her diskussion af det postfaktuelle demokrati, og der vil du se den kulturelle og økonomiske elite være nogenlunde enig om, hvad der er det faktuelle sprog”, siger Erik Meier Carlsen.