Prøv avisen

Elitens valg kan skade folkeskolen

Det ødelægger ikke Lars Løkke Rasmussens (V) omdømme i befolkningen, at han vælger en privatskole til sin datter, har politiske eksperter vurderet. Men hvad med folkeskolens ditto? -- Foto: Lars Bahl

Som en del af samfundets elite kan Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt med valget af privatskole til deres børn påvirke andre til at gøre det samme.

Hvis ikke engang politikerne tør betro folkeskolen at uddanne deres børn, tør jeg da heller ikke. Sådan vil flere danskere formentlig tænke fremover, forudser flere forskere samt formanden for Danmarks Lærerforening.

De er bekymrede over sommerens historier om de mange danske politikere, der vælger at sende deres egne børn i privatskole frem for den lokale folkeskole. Det kan nemlig få resten af befolkningen til at følge trop.

Senest er det kommet frem, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lader sin datter tage 9. klasse på en privatskole i Helsinge, og tidligere blev Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, og partifællerne Henrik Sass Larsen og Mette Frederiksen kritiseret for at vælge folkeskolen fra.

"Det er ikke hensigtsmæssigt, at politikerne vælger en anden skole end folkeskolen, for når fremtrædende personer gør det, bliver det en historie i pressen. Det er et dårligt signal at sende fra dem, der har det allerøverste ansvar," siger Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening.

Han understreger, at han ikke vil blande sig i den enkelte politikers skolevalg, som kan have mange årsager. Men lærernes formand er bange for, at politikerne som den fremtrædende gruppe, de udgør, kan give folkeskolen et dårligt image:

"Det er så vigtigt, at politikerne er med til at bakke skolen op, fordi den spiller en utroligt stor rolle i vores samfund – den rækker langt videre end bare det at lære de enkelte elever at læse og regne. Vi har en stor opgave i blandt andet at sikre udviklingen af demokrati og at skabe møder på tværs af skel i samfundet. Så når pressen skriver, at hver fjerde folketingspolitiker sender et barn i privatskole, betyder det, at vi må gøre en ekstra indsats for at fortælle folk, at den danske folkeskole er god – for det er den," siger Anders Bondo Christensen.

Professor ved Center for Grundskoleforskning under Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Per Fibæk Laursen er også bekymret over politikernes hang til privatskoler. Han peger på, at friskoler historisk set har været noget, man valgte, fordi man af religiøse, politiske eller ideologiske årsager ønskede en anden pædagogik end folkeskolens.

Men elitens tendens til at vælge folkeskolen fra forstærker indtrykket af, at privatskolen nu i stedet er garant for bedre kvalitet.

"Det er bekymrende, fordi det bringer os i retning af USA, hvor det offentlige er en sekunda-vare, hvor ens børn kun går, hvis man ikke har råd til andet. Det er meget uheldigt, for det vil uvægerligt sænke kvaliteten i folkeskolen, hvis de ambitiøse børn og forældre forsvinder og dermed ikke kan medvirke til en god atmosfære. Det vil give en dårligere skolegang for børn, hvis forældre ikke har råd til privatskolen," siger Per Fibæk Laursen.

Han vil ikke udelukke, at folketingspolitikerne har valgt privatskolerne af idealistiske grunde.

"Men uanset hvad baggrunden er, kan politikernes valg skabe et indtryk i offentligheden af, at privatskolen er for dem, der vil have kvalitet. Dermed kan man godt tænke sig, at det får flere til at vælge folkeskolen fra," siger Per Fibæk Laursen.

Og der er grund til at tro, at politikernes private beslutninger kan få en vis reel betydning for resten af befolkningens adfærd. De tilhører nemlig det, man kan kalde den samfundsmæssige elite og har derfor pr. definition en særlig magt, når det gælder ændringer i vores opfattelser af eksempelvis institutioner som folkeskolen.

Det siger adjunkt ved Københavns Universitets Sociologiske Institut Bjørn Schiermer Andersen, som forsker i mode og tendenser:

"Det er utroligt svært at sige, hvordan en tendens opstår, men når kulturbærende personer gør noget bestemt, kan det sætte en kollektiv dynamik i gang. Kulturbærende personer er folk, som har plads i pressen og bliver hørt, og selvfølgelig påvirker det os mere, hvad de gør, end hvad en tilfældig dansker gør."

Bjørn Schiermer Andersen fremhæver dog også, at privatskolernes popularitet begyndte før de aktuelle historier om politikerbørnene.

"Det er ikke politikerne, der alene har skabt tendensen til, at flere sender deres børn i privatskole. Mette Frederiksen følger jo bare en trend, som var der i forvejen, men som kulturelt stærke personer kan politikernes handlinger være med til at forstærke udviklingen," siger han.

kristine.korsgaard@kristeligt-dagblad.dk