Politisk redaktør: Ellemann har to måneder til at komme sig

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensens (V) sygemelding er dårligt nyt for ham selv, for Venstre og for regeringen, men bliver han frisk igen inden påske, vil den politiske skade være til at overse. Trækker det ud, tegner der sig mere alvorlige udfordringer

Forsvarsminister og formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen meddelte mandag aften, at han sygemelder sig på ubestemt tid.
Forsvarsminister og formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen meddelte mandag aften, at han sygemelder sig på ubestemt tid. Foto: Roman Koksarov/AP/Ritzau Scanpix.

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har i mange år haft en gul post-it seddel hængende på sit bord med ordene ”Danmark, Venstre, regeringen, Jakob”. På Venstres landsmøde i november fortalte han, at sedlen skulle minde ham om, at alting ikke drejer sig om ham. At landet, partiet og regeringen er vigtigere.

Mandag aften måtte han efter råd fra sin læge melde sig syg på ubestemt tid. I et opslag på Facebook forklarede han, at efter sit ildebefindende for en uges tid siden havde kroppen sendt et signal om, at det er tid til at tage en pause. Det signal ville han lytte til, og efterfølgende strømmede det ind med sympati fra politiske venner og modstandere.

Under hans sygdom overtager økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) opgaven som forsvarsminister, mens regionsrådsformand og næstformand i Venstre, Stephanie Lose, tager sig af partiets organisatoriske ledelse.

En sygemelding er aldrig belejlig for en minister eller partileder, men for Jakob Ellemann-Jensen er det ekstra kritisk netop nu. Både Venstre og Socialdemokratiet er gået voldsomt tilbage i meningsmålingerne, mens Moderaterne er sluppet mere nådigt. Afskaffelsen af store bededag bryder vælgerne sig ikke om, men regeringens melodi er, at en bred regering hen over midten skal kunne træffe upopulære, men nødvendige beslutninger. De vil senere vise sig at styrke samfundet, lyder argumentet.

For Venstre, der fik et elendigt folketingsvalg, er det eksperiment i særklasse farligt. De øvrige blå partier banker løs på partiet med beskyldninger om at svigte både valgløfter og borgerlighed. Venstre har samtidig absolut ingen garanti for inden næste valg at kunne fremvise positive effekter af regeringens politik for samfundsøkonomi, klima og sundhed.

Endsige positive konsekvenser for forsvaret, som Jakob Ellemann-Jensen gjorde til sin afgørende mærkesag i regeringsforhandlingerne. Her lykkedes det dels at fremrykke det danske oprustningsmål på to procent af bruttonationalproduktet fra 2033 til 2030, dels at kræve en egentlig finansiering af de øgede forsvarsudgifter. Endelig fik Jakob Ellemann-Jensen selv posten som forsvarsminister.

Det kan godt være, hans navn stadig står til sidst på den gule seddel på skrivebordet, men åbenlyst har han stilet efter at blive manden, der kunne samle trådene til et nyt forsvarsforlig og få ryddet op i det økonomiske morads i forsvaret gennem mange år.

Den forventning er der nu sat spørgsmålstegn ved, om han kan indfri. De egentlige forhandlinger om forsvaret ventes at gå i gang efter påske, det vil sige fra midten af april. Indtil da er der en række forberedende øvelser, som Troels Lund Poulsen skal varetage. Han var forsvarsordfører for Venstre fra 2011 til 2015, og det ventes ikke at blive vanskeligt for ham at løse den opgave.

Det store spørgsmål bliver, om Jakob Ellemann-Jensen kommer sig og kan vende tilbage som minister på to måneder og dermed selv sidde for bordenden i de egentlige forhandlinger. I så fald vil de politiske skadevirkninger af hans sygemelding være til at overse. Trækker det ud, bliver der til gengæld alvorlige udfordringer, både for hans egen politiske fremtid, for Venstre og for regeringssamarbejdet.

Så vil der så småt blive hvisket i krogene om, at Venstre har brug for en ny leder. Interne kritikere af regeringssamarbejdet kan også stikke hovederne frem. Godt nok fik partiformanden på landsmødet i november fuld opbakning fra baglandet til eksperimentet med den brede regering med Socialdemokratiet. Men man skal ikke kradse meget i partiets overflade for at høre bekymrede røster om strategien.

For regeringen og for statsminister Mette Frederiksen (S) vil det være dårligt nyt, hvis Venstre braser sammen med yderligere vælgerflugt til følge. Venstre er det mest udsatte af de tre regeringspartier, og hvis samarbejdet skal bære frugt, skal det holde længere end et par år.

Argumentet mod, at Venstre kastes ud i et nyt formands- og fløjopgør er, at de nuværende topfolk som økonomiminister Troels Lund Poulsen, indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde og næstformand for Venstre, Stephanie Lose, har været mindst lige så varme fortalere for SVM-regeringen som Jakob Ellemann-Jensen. Så det er ikke fra den kant, man skal vente et oprør, hvis partiformandens sygdom trækker ud, og meningsmålingerne fortsat peger nedad.

Derimod kan trykket fra baglandet og fra de øvrige, borgerlige partier nemt blive mere intenst.