Prøv avisen

Ellemann nikkede og nikkede i nytårsduel mod Mette Frederiksen

Morten Østergaard (R) statsminister Mette Frederiksen (S) og formand Jakob Ellemann-Jensen (V) hilser på mødemoderator Charlotte Beder da Radikale Venstre holder nytårsstævne på Hotel Nyborg Strand søndag den 5. januar 2020. (Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix)

Det politiske 2020 blev sparket i gang med en partilederdebat mellem Mette Frederiksen (S), Morten Østergaard (R) og Jakob Ellemann-Jensen (V) til De Radikales nytårsstævne. Sidstnævnte var mere til samarbejde og konsensus end konflikt

Debatten varede en time og var nøjagtig 59 minutter og et par sekunder gammel, da et spørgsmål rettet mod Jakob Ellemann-Jensen (V) fik salens tilhørere til at skraldgrine.

”Du nikkede, da Morten Østergaard talte, og du nikker nu, hvor Mette Frederiksen taler. Hvad er det, du nikker af hele tiden?”

I Nyborg holdt De Radikale weekenden over sit traditionsrige nytårsstævne. Højdepunktet i stævnet var en partilederdebat søndag eftermiddag mellem R-leder Morten Østergaard, statsminister Mette Frederiksen (S) og Jakob Ellemann-Jensen (V). Den første rigtige duel af slagsen mellem statsministeren og Venstres formand og en forsmag på det politiske 2020’s brudflader og enigheder.

Spørgsmålet til Jakob Ellemann-Jensen handlede konkret om reaktionen på USA’s likvidering af den iranske militærleder Qassem Suleimani i fredags. Men latteren fra salen understregede en mere dybtliggende pointe. Venstres formand, lederen af oppositionen, leder i det nye år stadig efter emner, der for alvor får Mette Frederiksen til at vakle.

Enigheden var større end uenigheden i den timelange debat. Faktisk var De Radikales formand, Morten Østergaard, hvis mandater som bekendt binder S-regeringen til magten, oftere i konflikt med statsministeren end Ellemann-Jensen.

De tre partiledere diskuterede tre emner, der vil fylde i det nye år: klima, overvågning og Danmarks rolle i en konfliktfyldt verden, hvor Mellemøsten koger efter den seneste udvikling i regionen.

Partierne bag klimaloven skal til foråret udarbejde en klimahandlingsplan. Den skal konkretisere, hvordan Danmark når målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030. Radikale spillede i lørdags ud med et forslag til en CO2-afgift, der gør det dyrere at producere og forbruge klimabelastende, både for virksomheder og private.

”Værktøjet er rigtigt, hvis det kan være neutralt i forhold til, at det ikke bliver dyrere at være dansker,” sagde Jakob Ellemann-Jensen til den idé og opfordrede regeringens ”lystige svende” – embedsværket – til at komme med nogle modeller og regnestykker, partierne i fællesskab kunne arbejde videre med.

Mette Frederiksen afviste at blive konkret i forhold til en CO2-skat, men svarede at ”skat og afgifter er en del af det”, partierne bag klimaloven skal se på.

”Men den social- og sundhedsarbejder, der bor langt væk fra Odense, kan tage ind til byen og passe sit arbejde, også selvom hun ikke har råd til en elbil,” sagde statsministeren.

I efteråret lancerede regeringen et sikkerhedsudspil, der giver politiet og efterretningstjenesten nye midler til at overvåge danskerne.

Siden har debatten om flere kameraer og mere overvågning med blandt andet ansigtsgenkendelse raset. Overvågning skaber tryghed, tryghed er en forudsætning for frihed, og dermed er overvågning ensbetydende med mere frihed, har justitsminister Nick Hækkerup (S) kontroversielt erklæret fra Folketingets talerstol.

”Det er noget af det dummeste, jeg har hørt. Der er en Erasmus Montanus-logik i det,” sagde Jakob Ellemann-Jensen.

Alligevel gav han statsministeren og regeringen ret i, at danskerne godt kan få en tryggere hverdag, når overvågningen øges. I det nye år skal en politireform forhandles på plads, og Venstre lægger gerne stemmer til flere kameraer i gaderne.

”Overvågning kan give en større tryghed, og vi skal bruge det klogt. Ansigtsgenkendelse er et værktøj, der eksisterer, og vi er glade for det, når det er på vores telefon, og den kan kende os og låse op. Men det er godt nok trælst, hvis det bruges som i Kina,” sagde Venstres formand.

Mette Frederiksen varslede højere straffe for kriminalitet, der knytter sig til bande- og terroraktiviteter. Og talte igen om mere overvågning.

”Der er kommet noget til det her samfund, vi ikke har kendt til tidligere. En kriminalitet, som er organiseret, brutal og voldsparat. Samtidig har den en religiøs overligger. Det er farligt,” sagde hun.

Morten Østergaard protesterede og krævede flere forebyggende indsatser over for børn og unge, mens Jakob Ellemann-Jensen endte med at erklære sig rimelig enig i lidt af det hele.

”Men vi skal passe på, at midlerne (mere overvågning, red.) ikke bliver et mål i sig selv,” sagde han.

Kedlerne i Mellemøsten er ved at koge over efter drabet på Qassem Soleimani, og Danmarks rolle som småstat i en konfliktfyldt verden var emnet for sidste del af partilederdebatten.

Morten Østergaard kritiserede i hårde vendinger den amerikanske præsident Donald Trumps beslutning, da dronelikvideringen af iraneren Soleimani blev udført i Irak, altså i et såkaldt tredjeland:

”Vi kan ikke i det internationale retssamfund arbejde på den måde.”

Mette Frederiksen gydede i stedet diplomatisk olie på vandene.

”For mig er det afgørende at kigge fremad. Og jeg kommer ikke til at stå og muntre mig, i al respekt for situationen. Det er en rigtig alvorlig situation, det er svært at vide, hvor den ender.”

Venstres formand lagde sig midt imellem de to og satte samtidig sin næstformand, Inger Støjberg, på plads. Fredag støttede hun USA’s beslutning i et opslag på sin Facebook-profil og skrev, at ”ethvert land har retten til at forsvare sig selv.”

”Jeg er meget enig med Morten (Østergaard, red.) i, at man er nødt til at følge nogle internationale spilleregler,” sagde Jakob Ellemann og erklærede, at han ”ikke er sikker på,” at drabet var med til at gøre situationen i Mellemøsten nemmere.

Med V-lederens mange nik var Inger Støjberg paradoksalt nok næsten den person, han var mest uenig med søndag eftermiddag. Og hun var ikke engang på scenen i Nyborg.