Ellen Trane Nørby: Der må skrides ind over for antisemitisme

De sidste ugers chikane mod jødiske borgere kalder på, at regeringen kortlægger omfanget af antisemitisme, og hvordan man konkret vil komme den til livs, mener Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby. Derfor vil hun kalde børne- og undervisningsministeren samt justitsministeren i samråd

Vi mangler et ordentligt overblik over omfanget af chikane, mobning og vold, når det kommer til borgeres religiøse baggrunde, mener Ellen Trane Nørby (V). – Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vi mangler et ordentligt overblik over omfanget af chikane, mobning og vold, når det kommer til borgeres religiøse baggrunde, mener Ellen Trane Nørby (V). – Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

De fleste var forfærdede og tog kraftigt afstand, da 84 jødiske gravsten for nylig blev udsat for groft hærværk, og flere private hjem blev chikaneret med påklistrede jødestjerner. Også da et forældrepar og deres datter i weekenden fortalte om, at flere skoleskift havde været nødvendige som følge af tilråb og trusler på baggrund af deres jødiske herkomst, blev den religiøst motiverede chikane fordømt fra flere sider.

Men vi skal et spadestik dybere end blot at tage afstand, mener Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby. Hun vil derfor kalde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S) i samråd.

”Den stigning, vi har set i antisemitiske handlinger, kan vi ikke være tjent med som samfund. Derfor vil jeg bede både justitsministeren og undervisningsministeren om at redegøre for omfanget og hvilke initiativer, man kan sætte i værk. Både i relation til politiets systemer, og også, hvad man helt konkret vil gøre på skoleområdet,” siger Ellen Trane Nørby og uddyber:

”Vi har haft et stort fokus på hadforbrydelser, når det kommer til seksuel orientering, men vi har ikke i tilsvarende grad et ordentligt overblik over omfanget af chikane, mobning og vold, når det kommer til borgeres religiøse baggrunde.”

Hun forklarer videre, at det for eksempel kan være oplagt at se på, om undervisning i holocaust burde være obligatorisk, og hvorvidt man i folkeskoleundervisningen er for berøringsangst, når det kommer til at undervise i konflikter som den, der finder sted i Israel og Palæstina. Alligevel vil hun ikke selv komme med konkrete bud på, hvilke initiativer der skal til for at komme antisemitismen til livs, fordi det er ”regeringens ansvar”.

”Det kommer jeg ikke til at forholde mig til, for jeg er ikke minister. Men jeg er optaget af, at vi får et overblik over omfanget og en opdateret viden på, hvad der er gjort siden sidst, vi diskuterede det her. Det mener jeg er helt relevant at have, før jeg skal lægge mig fast på, hvad jeg konkret mener, der kan gøres.”

Det har ikke været muligt at få en mundtlig kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og dermed spørge til, hvordan hun har tænkt sig at redegøre for omfanget af antisemitisme, eller hvad der konkret skal sættes i værk for at forhindre, at den fortsætter med at vokse. I et mailsvar lyder det, at ”anti-semitismen skal bekæmpes, og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at vaccinere børn og unge mod had til religiøse mindretal. En vigtig del af oplysningsarbejdet foregår i skolerne. Derfor driver vi hjemmesiden aldrigmere.dk, hvor vi har undervisningsmateriale om holocaust og formidler foredrag og museumsbesøg”, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil til Kristeligt Dagblad. Hun fortsætter:

”Regeringen planlægger derudover en række aktiviteter i forbindelse med 75-året for Danmarks befrielse næste år. Men jeg er parat til at se på om vi kan gøre mere, for det er fuldstændig uacceptabelt, at danske jøder ikke kan leve trygt i fred og ro.”

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Nick Hækkerup. Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, understreger, at man fra Justitsministeriet har annonceret, at der er en national handlingsplan mod antisemitisme på vej.

”Hun (Ellen Trane Nørby, red.) sparker en åben dør ind. Vi tager det dybt alvorligt, at vi skal sætte fokus på udfordringen, også for at udbrede kendskabet og forebyggelsen mod antisemitisme,” siger han.

Han forklarer videre, at beskyttelsen af jøder konstant skal være på et tilstrækkeligt nivaeu, der blandt andet skal sikres i dialog med det jødiske samfund, og at mere undervisning i eksempelvis holocaust kan være et af de initiativer, der skal til for at imødekomme antisemitismen. Dog kan det endnu ikke præcist siges, hvornår handlingsplanen kommer.

”Det er for tidligt at sige noget om, og jeg skal heller ikke på forhånd sige, hvad planen handler om. Men den kommer til at være i samarbejde med det jødiske samfund, og det ville være oplagt at se på uddannelsessektoren,” siger Jeppe Bruus.