I går var det 400 år siden, at den danske læge og anatom Thomas Bartholin blev født. Ved at åbne mennesket og gå på opdagelse i det indre opdagede han lymfesystemet, og det har fået stor betydning for forståelsen af den menneskelige anatomi. Med Gud som drivkraft var han samtidig med til at danne det fundament, som lægevidenskaben i dag bygger på, men menneskets indre gemmer fortsat på mysterier.
Thomas Bartholin blev født den 20. oktober 1616. Som professor i anatomi ved Københavns Universitet undersøgte han den menneskelige anatomi på ligene af to forbrydere, som han havde fået skænket af Kong Frederik III. I dissektionen af forbryderne opdagede Thomas Bartholin lymfekarrene, og i 1652 publicerede han det skrift om opdagelsen, der sikrede ham en plads i anatomiens historie.
”Opdagelsen af lymfesystemet bidrog til helt basal viden inden for anatomien. Systemet er en vigtig del af immunforsvaret og hænger sammen med produktionen af lymfocytter (særlig type hvide blodlegemer, red.) og antistoffer,” forklarer Karsten Buschard, der er professor ved Bartholin-instituttet på Rigshospitalet, hvor han står i spidsen for den afdeling, der forsker i type 1-diabetes og immunsystemet.
Thomas Bartholin foretog undersøgelser af menneskets anatomi ved at dissekere lig i anatomihuset, som dengang også var kendt som Københavns anatomiske teater.
”De dissektioner, som han foretog i det anatomiske teater, var offentlige, og man kunne købe billet til dem. På den måde var han med til for første gang at åbne videnskaben for en bredere kreds,” fortæller Morten Fink-Jensen, der er lektor ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet, hvor han blandt andet underviser i videnskabshistorie.
”Han var en del af en naturvidenskabelig revolution. Det er den empirisk baserede videnskab, hvor det handler om at skaffe et lig, skære det op og se, hvordan alle delene hænger sammen. På den vis har han spillet en vigtig rolle, fordi han har været med til at danne det grundlag om kroppens sammenhæng, som den moderne lægevidenskab bygger på,” fortæller Morten Fink-Jensen.
Det, som Thomas Bartholin afdækkede, var, at der i det menneskelige legeme er et system af kar, der bringer overskydende væske fra væv og organer til blodet – lymfesystemet. Bartholin var motiveret af at kunne set Gud i kortene.
”Tankegangen var, at det er Gud, der har skabt mennesket, så ved at afdække menneskets hemmeligheder får man indblik i Guds hemmeligheder. Det var en drivkraft og fascination hos Bartholin at afdække det gudsskabte univers,” fortæller Morten Fink-Jensen.
Siden Thomas Bartholins tid har viden om menneskets anatomi afdækket mange mysterier, men der er stadig meget, vi ikke ved, fortæller Karsten Buschard.
”Selvom der er kvantespring fra hans opdagelse til den viden, vi har i dag, så kan man sige, at det var dér, at vores viden om immunsystemet startede. Nu bruger vi den viden til forskning i for eksempel type 1-diabetes og cancerbehandling. Men vi ved ikke alt. Vi vil blandt andet gerne finde ud af mere om såkaldte autoimmune sygdomme, hvor kroppens egne lymfocytter eksempelvis ødelægger de celler, der producere insulin, som det er tilfældet med type 1-diabetes,” siger han.