Prøv avisen

En egn går til kamp for et historisk landskab

Rottbøllslægten, der har ejet Børglum Kloster siden 1835, ser sig som formidlere af kulturarven. Anne Rottbøll og datteren Anne-Marie, 27 år, appellerer til politikerne på Christiansborg om at stoppe de 12 kæmpemøller, der er planer om at stille op nær klosteret.

Den folkelige interesse for vindmøller, som opstod sidst i 1970’erne, var båret af et glødende engagement: Nu skulle energien være grøn, og det var fremsynet at købe en anpart. I dag er de møller, der stilles op, gigantiske konstruktioner, som præger hele landsdele. Vendsyssel er et af de steder, hvor folk har fået nok

Hvis det går, som vindmølleindustrien vil, får Børglum Kloster snart vinger.

Den række møller, der i forvejen står i landskabet her, står nemlig til at blive udskiftet med nogle, der er mere end dobbelt så høje – og de vil stikke hovederne op over middelalderklosterets tagryg.

Dermed er det slut med stedets tusind år gamle status som pejlemærke – selv fiskerbådene styrer efter klosterets hvide mure – og det kristendomshistoriske landskab vil være ødelagt. Det mener mange i Vendsyssel.

Som bekendt var det på Børglum Kloster, den katolske biskop Stygge Krumpen sad, indtil Reformationen drev ham i fængsel og lagde klosteret ind under kronen. Og siden 1835 har stedet været i familien Rottbølls eje.

I dag forvaltes gods, kloster, kirke og jord af Hans Henning og Anne Rottbøll, som hvert år også modtager 30.000 turister fra ind- og udland.

”Vi betragter ikke Børglum Kloster som vores, men som en national kulturarv, vi er sat til at passe på. Det er derfor, vi er nødt til at gøre modstand mod kæmpe-vindmøllerne,” siger Anne Rottbøll, mens hun sammen med den yngste af familiens fire børn, Anne-Marie på 27 år, aser mod toppen af højen bag Børglum til mindestenen for Christian Michael ”Mik” Rottbøll.

På den gammeldags mølle heroppe er vingernes position for evigt sat i stå som et kors over modstandsmanden, som blev likvideret i København 1942.

Vestenvinden river næsten ordene ud af munden på en. Det er den vind, der gør Vendsyssel så appetitlig for mølleindustrien.

Om det er en velsignelse eller forbandelse kommer an på, hvem man taler med. Men for klosteret er det en forbandelse.

”Der er jo en grund til, at Børglum Kloster skal ligge på bakketoppen og se stort og mægtigt ud. Den kristendom, der betyder så meget for, hvordan vi opfører os over for hinanden, er grundlagt her. Jeg synes faktisk, det er en ukristelig handling at pådutte hele området de kæmpe-møller,” siger Anne Rottbøll.

Hun mener, griskheden er kommet ind over, og at man dækker sig ind under, at det er grøn energi.

”Hvis den da overhovedet er så grøn endda... Mammon går i hvert fald frem for natur og kultur. Det er industrien, der vinder hver gang, og det er en krænkelse af et landskab, som er helt enestående,” siger hun, og datteren føjer til, at det er derfor, de appellerer til, ”at nogen på Christiansborg skal se alvoren i det”.

Rottbølls har skrevet til ministre, folketingsmedlemmer og styrelser, men i det omfang, de får svar, er det med ordene, at ansvaret ligger hos Hjørring Kommune.

Men det ansvar er kommunen sig ikke voksent, mener familien.

”Møllerne er jo ikke engang gode for økonomien i det lange løb. Turisterne kommer på grund af stranden, naturen og kulturarven. Det er de tre ting, der scorer højest – ja 100 procent. Der er ikke mange, der vil rejse hertil fra Tyskland og Norge for at se en flok vindmøller,” siger Anne-Marie Rottbøll, som synes, det er ironisk, at Hjørring Kommune brander sig med billeder af Børglum Kloster – uden møller.

Udvidelsesplanerne kommer snart i for-offentlighedsfase. Indtil nu har indsigelser fra Aalborg Stift gjort, at højden er skrumpet fra påtænkte 150 meter til 125 meter. Også Akademirådet, forsvaret, flere menighedsråd og en lang række privatpersoner er betænkelige eller direkte imod.

Menighedsrådsformand, pensioneret gymnasielærer og afløserpræst, cand. theol. Hanne Drejergaard Kjeldsen bor sammen med sin mand, Jens, nær Sejlstrups lille granitkirke. Fra stuens vinduer mod øst er der udsigt til en række 150 meter høje vindmøller, der trods afstanden på 11 kilometer tiltvinger sig øjets opmærksomhed. Bag dem drejer endnu en række, og mod nord står der tre til.

”Det er grådighedens monumenter i et landskab, der overtages mere og mere af enorme industrianlæg i form af gigantmøller og biogasanlæg, som dækker god landsbrugsjord,” mener Hanne Drejergaard Kjeldsen.

Der er en kraftig protestbevægelse mod de stormøller på egnen, men vendelboerne er lavmælte, pointerer ægteparret.

”Derfor kan vi ikke skabe en stemning som på Nørrebro i København, hvor 500 protester giver genlyd i medierne. Men herude har vi 641 underskrivere mod gigant-møllerne, og der er indgivet mere end 130 siders velargumenterede indsigelser. Kun én henvendelse har været positiv,” siger Hanne Drejergaard Kjeldsen.

Det, der særligt har fået ægteparret til at gå ind i kampen, er planerne om kæmpe-møller mellem Sejlstrup og Børglum Kloster.

”De vil bidrage til at gøre os helt historieløse,” siger Hanne Drejergaard Kjeldsen og uddyber:

”Det er et helt særligt træk ved vores kultur, at vi tænker historisk, at vi bevarer historien, og er bevidste om den. Det er også derfor, vi har en talemåde, der siger, at det hele begyndte med Adam og Eva. Og hvis vi altid blæser på den slags overvejelser, får vi svært ved at fastholde os selv som danske,” siger hun.

Af den grund, og af mange andre, vil de gerne bevare det område, som rummer fortællingen om forfølgelsen af Knud den Hellige og historien om Danmarks sidste borgerkrig: Grevens fejde.

”Det er helt forståeligt, hvis byrådets politikere ikke har overskud til at interessere sig for den type kulturarv, men det er stadig deres opgave at bevare den,” siger Hanne Drejergaard Kjeldsen.

Faktisk er ægteparret Kjeldsen nogle af dem, som med tiden har skiftet mening med hensyn til vindmøller. Engang havde de ligefrem anparter i en.

Jens Kjeldsen husker entusiasmen som ægte, og at det var ildsjæle, der bar projektet frem.

”I fuldt alvor blev det diskuteret, om man skulle vælge økologiske vindmøllevinger af træ” siger han.

Vingerne endte dog med at blive af glasfiber, møllen står der endnu og ”generer naboerne”, og anparterne tjente Kjeldsens ikke meget på.

Nogle kilometer borte har lodsejer Bo Kopp-Sørensen begejstringen for vindmøller i behold.

”Pressen plejer ellers kun at tale med modstanderne,” siger han, mens vi skridter ud over hans marker.

Her mellem Vejby og Sdr. Rubjerg står fire af de møller, som er kommet i mere end almindelig modvind. 21 år gamle og blot 67 meter høje skal de skiftes ud med dobbelt så store modeller.

Han selv, hans bror og en tredje gårdejer er dem, der bor nærmest, og de har alle anparter i anlægget.

Ud over økonomien er det teknologien, der interesserer Bo Kopp-Sørensen.

”Det fascinerer mig, at man har evnen til at hive så meget energi ud af luften, og at vi i sådan et lille land formår at lave sådan et stort projekt,” siger han, mens de store vingeblade kværner luften over os med regelmæssige swush swush-lyde.

Deres højere afløsere skal stå på række og kommer derfor ind i flere naboers synsfelt. Det er blandt andre dem, der siger nej til udvidelsen. Modstanden ærgrer Bo Kopp-Sørensen, for selv synes han, de er flotte.

Men klingende mønt forsøder vel også udsigten – kan han ikke forstå de naboer, der protesterer over støj og udsigt?

”Jo, det er klart. Det er jo meget blandet, hvad man synes om vindmøller, men nogle af de største modstandere har sådan set købt deres hus, mens de stod der. De har jo været her i over tyve år. Men jeg er da selvfølgelig træt af den ufred. Vi prøvede at indgå en aftale med dem i starten, men det var svært at komme i dialog,” siger han.

Når vi drejer os rundt, kan vi se de tre anpartshaveres gårde. Men hverken Bo Kopp-Sørensen eller hans bror bor længere på deres.

Er han flyttet, så han ikke behøver at høre og se på de møller?

”Nej, det er ikke derfor. Jeg har bare svært ved at overbevise min familie om, at de skal bo herude. De vil hellere bo inde i Brønderslev,” svarer han.

Lodsejeren vil stadig gerne have naboerne med som anpartshavere. Afkastet er på 7-10 procent, og socialt mener han, det vil være en gevinst at mødes i et møllelaug.

Men Lars Sørensen skal ikke nyde noget. Fra hans landejendom er der 569 meter hen til vindmøllerne på Bo Kopp-Sørensens mark, og han er godt træt af dem.

Mørket er ved at falde på denne sene eftermiddag, men møllere sover aldrig. Det gør Lars Sørensen næsten heller ikke. For ulig støj fra for eksempel en motorvej, er der ingen pauser i vingebladenes tunge snurren.

En traktor arbejder sig hen over marken, og da den er væk, lægger der sig en brummende frekvens over Lars Sørensens hus og have. Som om nogen har tændt for en kæmpe tørretumbler.

Bagsiden af ejendommen er ikke kalket færdig.

”Jeg ved snart ikke, om jeg gider, jeg kommer ikke af med det alligevel. Vi er jo stavnsbundet,” siger han.

Da Lars Sørensen købte stedet for 21 år siden, var her ingen vindmøller, og han har kreditforeningens ord for, at ejendommen er blevet mindre værd på grund af dem.

”Den gamle Løkken-Vrå Kommune havde sat anlægget til høring i sommerferien, så der var ingen, der var opmærksomme på det. Men en dag, da jeg kom hjem fra Frederikshavn, hvor jeg arbejdede dengang, stod der en vindmølle på den anden side af min hæk. Vi arbejdede i dagtimerne, og havde ikke opdaget, at de gravede. Dagen efter stod der fire derude – de havde rejst tre på en dag! Vi vidste det simpelthen ikke. Og nu skal de så være meget højere. Det er ikke i orden,” siger Lars Sørensen, som er medlem af den lokale modstand mod kæmpe-møllerne.

Med ved køkkenbordet her hen under aften sidder også sangskriver og komponist Ib Grønbech (jo, det er ham med hittet ”Hvorfor må jeg ikke få Beatles-hår”). Han bor et par huse væk, og holder af at bo på landet – uden møller.

”Nu har vi kæmpet mod de kæmpe-møller i fem år, og vi bliver ved til sidste blodsdråbe. Så jeg tror ikke på, at de nogensinde kommer op. Men hvis nogen virkelig begynder at støbe fundamentet, ved jeg snart ikke, hvad jeg gør – måske går jeg over og bliver støbt med så,” siger Ib Grønbech, og tilføjer, at der jo ikke er et eneste menneske i det her bette land, der vil have vindmøller i baghaven.

Både han og Lars Sørensen har på deres ejendomme haft besøg af vindmøllefirmaet, som tilbød store beløb, bare de vil skrive under på, at de møller gerne må være her. Men der blev ikke skrevet under på noget.

”Placer de maskiner steder, hvor der ikke bor mennesker, så er der ingen, der bliver generet af dem og får deres livskvalitet ødelagt. Der er ingen, der vil havde dem, og der er så stor modstand mod dem alle steder. Jeg fatter ikke, de bliver ved,” siger Ib Grønbech.

De er begge sikre på, at vindmølleindustrien er med til at skræmme netop de børnefamilier væk, som man gerne vil trække til her i vandkantsdanmark.

”Folk ved jo ikke, om der bliver sat en vindmøllepark op ved det hus, de har købt. Og det er jo hele industrianlæg, der er tale om,” siger Lars Sørensen.

Protesterne bliver der lagt mærke til i både Energistyrelsen og Kommunen.

”Selvfølgelig gør det indtryk, og de vil indgå i den politiske behandling,” siger formand for teknik- og miljøudvalget i Hjørring Kommune, Søren Smalbro (V).

”Men hvis jeg skal være lidt direkte, havde vi ikke fået nogen vindmøller op og stå overhovedet, hvis vi skulle stoppe et projekt, hver gang folk skrev under mod det.”

Fremover ønsker Hjørring Kommune færre, men større vindmøller.

I øjeblikket står der flere end 6000 vindmøller i Danmark. Ifølge energiforliget skal antallet reduceres til maksimalt 1850 stykker i 2030. Til gengæld er der lagt op til, at de, der er tilbage, skal vokse i højde og størrelse.8

Hanne og Jens Kjeldsen var for år tilbage positivt stemt over for vindmøller. Men nu er det blevet for meget, og det historiske landskab her syd for Hjørring ødelægges, mener ægteparret, der bor nær Sejlstrup Kirke.
Gårdejer Bo Kopp-Sørensen har lagt land til de møller på 67 meter, som står mellem Sdr. Rubjerg og Vejby. Både han og vindmølleselskabet ser gerne, at de fire bliver udskiftet med nogle, der er dobbelt så høje. – Alle fotos: Tine Maria Winther.
Ib Grønbech og Lars Sørensen er nogle af dem, der protesterer mod kæmpe-møller i Vendsyssel. Lars Sørensen bor under 600 meter fra de eksisterende fire møller mellem Sdr. Rubjerg og Vejby. Hans ejendom har tabt i værdi, og støjen ødelægger både nattesøvn og livskvalitet.
Ovenfor ses Børglum Kloster, som det ser ud i dag. På billedet nedenfor har klosteret lavet en visualisering, der viser, hvordan udsigten bliver, når otte eksisterende møller på 69 meter forhøjes til 150 meter. – Fotos og visualisering: Børglum Kloster