Prøv avisen
Spørgsmål & svar

Socialminister: Fattigdom handler om langt mere end kroner og øre

Det er et kæmpe tab, når for mange er uden for fællesskabet, og det vil vi måle på. Men vi vil ikke fortsætte med at bruge en kunstig matematisk fattigdomsgrænse, siger social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V). Foto: Bax Lindhardt

En kunstig matematisk fattigdomsgrænse hjælper ikke de mennesker, der har brug for hjælp, siger social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) om regeringens afskaffelse af fattigdomsgrænsen

Sociale organisationer kritiserer, at regeringen vil afskaffe den officielle fattigdomsgrænse, da de ser den som et godt måleredskab for, hvordan fattigdommen i Danmark udvikler sig. Hvorfor fjerne den mulighed?

Fattigdomsgrænsen er en teknisk grænse, som alene siger noget om økonomi og dermed ikke er i stand til at sige noget konkret om de grupper, der modtager social hjælp og heller ikke giver det rette fokus.

Med fattigdomsgrænsen risikerer vi, at nogle grupper ikke regnes med, fordi man kigger på indkomsten og ikke på det menneske, som har brug for samfundets hjælp.

Hvordan vil I så holde øje med, om jeres økonomiske politik og politiske tiltag gør flere eller færre danskere fattige?

Vi er ikke bange for at måle, om vores indsatser virker, men vi tillader os at skrotte det synspunkt, at fattigdom har noget med kroner og øre at gøre, for det har det ikke. I stedet mener vi, at fokus skal flyttes til at handle om, hvorvidt hjælpen har en reel effekt.

Vi vil gerne måle på, om de sociale indsatser, vi søsætter virker efter hensigten, og på om flere flyttes fra passiv forsørgelse til beskæftigelse. Vi vil stadig følge lønudviklingen, men det, der betyder noget, er, om mennesker er i stand til at flytte sig fra et liv med lavere ydelser til uddannelse og arbejde.

Men den ene målestok udelukker vel ikke den anden?

Den fattigdomsgrænse, vi har, er født af den tidligere regering, og jeg er ret overbevist om, at organisationer som eksempelvis Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil vedblive med at lave opgørelser ud fra fattigdomsgrænsen. Og det kan de frit gøre.

I bliver beskyldt for, at I med afskaffelsen af fattigdomsgrænsen vil skjule konsekvenserne af jeres nye politik, hvor I blandt andet genindfører en meget lav ydelse for indvandrere. Hvad siger du til den kritik?

Jeg kan ikke komme med nogen garanti for, at der ikke kommer flere mennesker, som vil opleve at have færre penge til rådighed i fremtiden, men der er tale om en teknisk grænse, som ikke siger noget om sociale initiativer og indsatser i landet.

Fattigdom handler om langt mere end kroner og øre, og det er forkert at blive ved med at tro, at det er det eneste saliggørende måletal. Det hjælper ikke de mennesker, der har brug for hjælpen.

Da fattigdomsgrænsen blev indført, besluttede man også, at regeringen årligt skulle lave en fattigdomsredegørelse, så man kunne undersøge deres politiske tiltags betydning for fattigdommen. Vil I fortsat lave den slags rapporter?

Vi er ikke bange for at måle på, om vores indsatser rykker på noget. I Danmark er der en alt for lidt udbredt indstilling til at måle på, om sociale indsatser rent faktisk hjælper mennesker, og det er noget, vi som regering er meget optagede af.

Det er nødvendigt, at vi bliver mere fokuserede på at igangsætte indsatser, der reelt hjælper mennesker. Det er et kæmpe tab, når for mange er uden for fællesskabet, og det vil vi måle på. Men vi vil ikke fortsætte med at bruge en kunstig matematisk fattigdomsgrænse.

Er der ikke en risiko for, at man i Danmark bare begynder at læne sig op ad de internationale fattigdomsgrænser?

Vi kommer som regering ikke til at gøre det, for det bidrager ikke til at hjælpe dem, der har brug for fællesskabets hjælp. Jeg hæfter mig samtidig ved, at vores nabolande ikke har nationale fattigdomsgrænser. Det, der betyder noget for mig, er, at de sociale indsatser reelt hjælper de mennesker, de er sat i søen for at hjælpe.