Vi bør spise myrer, larver og orme i stedet for kalv og flæsk

Både FN og EU vil have os til at spise græshopper, melorme og andre insekter, og kigger man på vores madhistorie, er det faktisk ikke så revolutionerende. Mennesker har altid spist insekter, og i Danmark er det blot endnu et skift i vores madkultur. Det svarer til dengang, vi begyndte at spise kartofler

Orme, larver og græshopper er fremtidens proteinkilde i følge FN og EU. Men historisk set er det slet ikke så radikalt et skifte, som man skulle tro. Foto: Søren Bidstrup/Scanpix

”Tjener, kan jeg få en flue i min suppe?”.

Insekter skal på menuen i bredere forstand, end det allerede er set i enkelte tilfælde, blandt andet på den verdenskendte danske restuarant Noma, der tidligere har budt gæsterne på levende myrer.

FN’s fødevareorganisation, FAO, og EU’s fødevareagentur, Efsa, ønsker nemlig, at insekter i fremtiden skal udgøre en større del af det animalske protein i vores kost.

At myrer, larver og orme i højere grad skal erstatte vores velkendte hakkede kalv og flæsk er dog ikke så revolutionerende, som det kan synes ved første øjekast.

Nanna Roos, der er lektor i animalsk ernæring ved institut for idræt og ernæring på Københavns Universitet, forklarer, at insekter altid har været en del af menneskets kost:

”På tværs af kulturer har der altid været nogen, der har spist insekter i et eller andet omfang. Der er flere end 2000 registrerede spiselige insektarter, og man vurderer, at godt to milliarder mennesker er del af en kultur, der spiser insekter. På den måde er det allerede en del af traditionel kost i store dele af verden, og det er hovedsageligt i den vestlige verden, at de bliver set som et helt fremmed element i kosten,” siger hun.

Det nye består ifølge Nanna Roos i, at vi skal have systematiserede opdræt af spiselige insekter.

”Det er ikke revolutionerende at spise insekter. Det revolutionerende kommer først, hvis de skal til at fylde meget mere i vores overordnede fødevareforsyning.”

Når FN og EU slår på tromme for at få os til at spise insekter, er det som løsning på, at vi bliver flere og flere mennesker, at der ikke er mad nok til alle, og at vores nuværende fødevareproduktion belaster kloden for meget.

Ifølge en FN-rapport fra 2013 kan insekter udgøre et alternativ, fordi de reproducerer hurtigt, har en høj vækst og foderudnyttelse og kun udgør en lille belastning for miljøet.

At introducere insekter i kosten kan ses som et livs-vilkår, som vores madkultur har altid været styret af, forklarer Bettina Buhl, der er museumsinspektør på Dansk Landbrugsmuseum Gammel Estrup, hvor hun blandt andet forsker i madhistorie og madkultur:

”Vores madkultur har altid været betinget af vores leveomstændigheder. I tider med krig og krise har vi taget nye råvarer ind, når der har været rationering på visse ingredienser. Det har altid handlet om at mætte.”

Hun fortæller, at insekter kan ses som et skifte i vores madkultur på samme måde, som kartoflen i sin tid var det.

I 1800-tallets Danmark anså man ikke kartoflen som menneskeføde. Det var noget, man fodrede grisene med. Da man oplevede nogle dårlige vækstår med svigtende kornhøst, måtte man ty til andre mættende råvarer.

”Præstestanden gik forrest, men der gik lang tid, fra kartoflen blev introduceret, før den blev accepteret,” fortæller Bettina Buhl.

Historisk set er introduktionen af insekter altså blot ét af mange skift, vores madkultur har været igennem, fordi vores livsbetingelser har ændret sig.

Bettina Buhl fortæller, at man under Anden Verdenskrig reducerede brugen af kød og mel, fordi der var rationering. I stedet brugte man eksempelvis brændenælder som fyld i frikadellerne.

Ifølge Nanna Roos virker insekter som en del af vores kost underligt, fordi vi i vores del af verden ikke er vant til at se insekter som mad, men det kan ændre sig:

”Vi er meget styret af vaner og kulturel kontekst i vores holdning til, hvad der er og ikke er mad. Det virker stærkt på os, men vi kan også lave om på det. Hvis man for 30 år siden havde sagt til mine forældre, at vi skulle spise syltet ris med rå fisk og tang, så ville de have syntes, at det var noget mærkeligt noget. Men i dag er sushi jo helt accepteret,” siger hun.

I stedet for at spæde frikadellefarsen op med brændenælder kan det altså være, at vi skal vende os til at røre lidt græshoppemel i. Det kan også vise sig at være vejen til nemmere at integrere insekter i vores kost, siger madforsker Bettina Buhl:

”Det skal være nemt for os, og vi skal ikke selv sætte os ind i, hvilke insekter vi skal spise, og vi skal ikke selv ud og fange dem. Vi vil også have nemmere ved at acceptere insekter, hvis de bliver serveret med noget, vi kender. Allerbedst vil det være, hvis vi kan supplere insekterne med lidt hakket kød, som vi er så glade for.”

Nanna Roos mener, at vi kan tage insekterne til os, hvis vi bruger dem i retter, hvor de svarer nogenlunde til noget, vi kender. Man kunne forestille sig en salat, hvor man erstatter rejerne med græshopper.

Og hvad der for os virker som et radikalt skifte i madkulturen, kan om nogle år være et helt naturligt element af en varieret kost.

”Min far på 80 år kan huske første gang, han spiste fjordrejer. Han og hans brødre var taget fra København til Isefjorden. De havde fået at vide, at hvis de rystede tangen, kom der små, underlige kriblekrable-dyr ud, og at de blev helt røde, når man kogte dem. Jeg tror, han havde det med rejer, som mange i dag har det med ristede græshopper,” siger Nanna Roos.

Om præstestanden igen går forrest og sætter tænderne i insekterne, må tiden vise.