Prøv avisen

Hvorfor giver så mange danskere en ged i gave?

Den håndgribelige form for velgørenhed, der ovenikøbet udløser et fysisk bevis i form af for eksempel et certifikat på en ged eller et billede af et sponsorbarn, kan virke langt mere tiltalende, fordi transaktionen til forveksling ligner den udveksling af gaver, vi normalt dyrker og samtidig sætter giveren i et godt lys. Modelfoto.

”Giv en ged”-konceptet har siden lanceringen for snart 10 år siden bredt sig som ringe i vandet i det danske velgørenhedshav. I dag kan man give alt fra høns og vaccinationer til myggenet og fodbolde. Den konkrete velgørenhed er nemmere at forholde sig til, lyder forklaringen

Det var intet mindre end en bragende velgørenhedssucces, da Folkekirkens Nødhjælp i 2006 lancerede ”Giv en ged”-konceptet, der for 260 kroner gav danskerne mulighed for at donere en ged til en fattig familie i nød langt fra landets grænser.

Gede-gavekortene lå under juletræet, på fødselsdagsbordene og erstattede julekurven i flere virksomheder landet over.

Mere end 9 millioner indbragte gederne det første år.

Siden har geden som gave fundet et noget lavere og mere stabilt leje, men det konkrete velgørenhedskoncept er ikke desto mindre blevet fast inventar på hjælpeorganisationernes hylder.

Selv har Folkekirkens Nødhjælp udvidet sortimentet med 20 gaver.

Heriblandt fodbolde, høns og køkkenhaver.

Og hos CARE Danmark kan man købe et træ eller en brønd, mens man hos Unicef kan investere i lune tæpper, vaccinationer og myggenet til bekæmpelse af malaria.

”Det er mit indtryk, at denne håndgribelige form for velgørenhed, hvor pengene øremærkes en bestemt genstand eller formål, har fået en fast og stabil plads i organisationernes udbud af støttemuligheder,” siger Robert Hinnerskov, generalsekretær i Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation ISOBRO.

"Det er ikke en erstatning for det lange seje udviklingsarbejde og skal heller ikke være det, men det er en tydeliggørelse af, hvad de forskellige nødvendige elementer i udviklings- og nødhjælpsarbejde består af og koster, og det har vist sig at være en god motivation for mange danskere."

Kritikere har peget på, at organisationerne risikerer at skabe det indtryk, at konkrete gaver til enkeltpersoner kan løse problemerne i udviklingslandene, og at folk derfor på sigt kan miste forståelsen for, at der skal langt mere og andet til.

Og det er da også helt afgørende, at balancen mellem de konkrete gaver og den traditionelle velgørenhed fasholdes, siger selvstændig indsamlingskonsulent Stig Fog.

Den håndgribelige form for velgørenhed, der ovenikøbet udløser et fysisk bevis i form af for eksempel et certifikat på en ged eller et billede af et sponsorbarn, kan nemlig virke langt mere tiltalende, fordi transaktionen til forveksling ligner den udveksling af gaver, vi normalt dyrker og samtidig sætter giveren i et godt lys.

”Konceptet spiller godt ind i selfie-samfundet, hvor vi kan sætte os selv i scene som velgørende og gavmilde ved at vælge en form for velgørenhed, der udløser et fysisk bevis, som vi så kan vise frem eller give videre som gave,” siger Stig Fog.

"Det er ikke i sig selv et problem, men kan blive det, hvis gave-velgørenheden begynder at æde sig ind på den klassiske velgørenhed. Det siger jo sig selv, at organisationer også har brug for midler, som de frit kan disponere over for at løse de mange store opgaver, der er mindst ligeså vigtige, men måske knap så egnede til julegave-formatet."

Også hos organisationerne er man bevidst om den risiko. Indtil videre er der imidlertid ikke noget, der tyder på, at den generelle indsamling lider under det stadig mere populære gave-koncept.

”Vi oplever fortsat, at der er en stor velvilje til at støtte generelt, så for os er ”Giv en ged” og de andre velgørenhedsgaver et godt supplement og en enkel og meget virksom måde at anskueliggøre konkrete udfordringer på, men også løsninger. Der er givetvis nogle, der brander sig på det, men vores overvejende indtryk er, at langt de fleste faktisk bare vælger at skifte Kählervasen ud med en velgørenhedsgave, når de køber gaver, og at den altruistiske og rene velgørenhedstanke dermed er helt intakt,” siger Lene Hylleberg, projektleder i Folkekirkens Nødhjælp.

Landsbyens kvinder i Malima, Congo, har modtaget geder doneret af danskere som julegave i forbindelse med Folkekirkens Nødhjælps kampagnen 'Giv en Ged'. Arkivfoto. Foto: Klaus Holsting