En generation af vampyr-elskere

Engang var de blodsugende uhyrer, som vakte skræk og rædsel hos læsere og filmpublikum. I dag er vampyrer blevet mere tvetydige og fascinerende figurer, som vækker både romantiske, seksuelle og religiøse følelser hos nutidens teenagepiger

I filmatiseringen af Stephenie Meyers Twilight-saga spilles vampyren Emmet Cullen af den mandlige fotomodel Kellan Lutz, mens heltinden Bella Swan spilles af Kristen Stewart. Blandingen af romantik, sex, overnaturlighed og religiøsitet har givet bøger og film et kæmpe publikum også blandt danske teenagepiger. Foto fra filmen.
I filmatiseringen af Stephenie Meyers Twilight-saga spilles vampyren Emmet Cullen af den mandlige fotomodel Kellan Lutz, mens heltinden Bella Swan spilles af Kristen Stewart. Blandingen af romantik, sex, overnaturlighed og religiøsitet har givet bøger og film et kæmpe publikum også blandt danske teenagepiger. Foto fra filmen. Foto: Photo by Kimberley French.

Siden 1700-tallet er der i europæisk kultur blevet fortalt mange historier om de overnaturlige væsener vampyrer, som er farlige, onde og suger unge kvinders blod. Mest berømt er Bram Stokers roman Dracula fra 1897. I vor tid er vampyr-figuren skiftet til at være en smuk, fascinerende, tvetydig, seksuelt dragende førsteelsker, der er hinsides almindelige moralregler om godt og ondt.

LÆS OGSÅ: Unge dyrker vampyrer som religion

Hovedkraften bag dette skifte er den amerikanske forfatter Stephenie Meyer, som med foreløbig fire bind i den såkaldte Twilight-saga har skabt en yderst populær bogserie, som selvfølgelig alle er blevet filmatiseret i det store Hollywood-format. At Twilight-bøgerne måske ikke er stor litteratur, kan Meyer være ligeglad med, så længe teenagepiger over hele den vestlige verden spenderer millioner på at købe bøgerne. Og dyrker dem med en entusiasme, som gør, at vampyr-dyrkelsen tåler sammenligning med en religion.

Twilight-bøgerne er siden blevet suppleret med blandt andet tv-serien The Vampire Diaries og en række andre bog-, tv- og filmværker, som alle har det til fælles, at de dyrker det overnaturlige og gør op med de vante forestillinger om godt og ondt.

Nu har medieforskeren Line Nybro Petersen fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet skrevet en ph.d.-afhandling, som undersøger, hvad det er, nutidens danske teenagere bruger vampyrfortællingerne til. Og blandt hendes konklusioner er, at de udfylder en del af den plads i de unges liv, som i tidligere generationer har været udfyldt af religion. Især hos piger.

Fortællingerne erstatter ikke religion i forholdet én til én, men for mange unge fungerer de som et rum til at kunne tænke over livets store spørgsmål, siger Line Nybro Petersen.

Teenage-pigerne tror ikke direkte, der findes vampyrer i virkeligheden. Når sammenligningen med religion alligevel trænger sig på, skyldes det vampyrhistoriernes bevidste inddragelse af store spørgsmål om livet efter døden, dommedag og godt og ondt, som sætter åndelige og religiøse tanker i gang hos deres publikum.

Man kan sammenligne med andre store fankulturer blandt unge, som retter sig mod fodbold eller popmusik. Ligheden er, at de unge ønsker at vise deres tilhørsforhold i en social sammenhæng. At være fan er et kostume, man aktivt tager på, så man kan være fodboldfan, popfan eller vampyrfan sammen med andre. Men forskellen er, at den overnaturlige fortælling aktiverer interessen for religiøse spørgsmål som Hvad er hellighed? og Er der noget, som er forudbestemt? og udfordrer vores forestillinger om de emner, forklarer Line Nybro Petersen.

Hun mener, at vampyrfortællingerne skal forstås i sammenhæng med, at medierne i vor tid er med til at forandre form og indhold for religiøsitet. Et af tidens træk er, at tro bliver mere flygtig og koblet til det lystbetonede.

En af de piger, jeg har interviewet, siger: Alle har brug for noget at tro på. Men samtidig forbeholder alle sig retten til at tro på noget nyt i morgen, hvis der dukker noget mere interessant op, siger forskeren.

Mediernes styrke er, at de er fremragende til at fortælle medrivende historier, og i vampyrfortællingerne bliver diverse spændingselementer blandet sammen med såvel overnaturlige fænomener som temaer, der ligger tæt på teenagernes eget liv, for eksempel forelskelse og sex.

Der sker en super-romantisering af vampyr-figuren, som i fortællingerne er smukke, diamantglimtende væsener, men samtidig også repræsenterer den farlige fyr, pigerne gerne vil drømme om, men godt ved, de ikke skal vælge. Dermed varetager historierne den funktion, at teeenagepigerne kan lege med det seksuelle på en sikker måde, forklarer Line Nybro Petersen, som peger på, at tvetydigheden i historierne bare gør dem ekstra brugbare, fordi de kan fortolkes på mange måder.

Jeg oplevede i mine interview, at de unges eget religiøse tilhørsforhold fik betydning for, hvordan historierne skulle tolkes. En stærkt troende pige tog konsekvent sin religion med ind i tolkningen, mens de, der er kulturkristne eller tager direkte afstand fra kristendommen, foretrækker vampyrhistorierne frem for en tro, de oplever som dogmatisk og hyklerisk, siger Line Nybro Petersen.

At Stephenie Meyer selv er mormon og i sine historier ud over drømmene om den farlige seksualitet for eksempel har indlagt kyske værdier om, at sex før ægteskabet er utilladeligt, afkodes ikke af gennemsnitlige danske unge som et religiøst bud, de selv bør efterleve. Det ses som et fortælleteknisk kneb, der skal skabe spænding.

De fleste danske unge registrerer ikke, at der er indlejret mormonske værdier i fortællingen. For de er på den ene side så mediekyndige, at de let kan afkode fortælletekniske koder, men på den anden side har de ikke den traditionelle religiøse referenceramme at trække på, siger Line Nybro Petersen.