Spisesalen på Brandbjerg Højskole ved Jelling rummede i frokostpausen et et virvar af klirrende porcelæn og snakkende unge mennesker.
Fem mænds tilstedeværelse ved et lille bord bagerst i salen vidnede dog om, at alt ikke var, som det plejer. Lænet ind over bordet for bedre at kunne høre hinanden sad de, fordybet i samtale. Højskoleeleverne skævede på skift til mændene. En havde masser af grå stænk i sit krøllede, store hår, en anden havde halvmåne og var iført fodformede ECCO-sko. En tredjes kortklippede hår var sat med gelé, mens den løsthængende skjorte var lidt krøllet.
Hvad højskoleeleverne ikke vidste var, at denne brogede flok af mennesker faktisk var i færd med at afgøre fremtiden for den sangbog, som de dagligt har mellem hænderne. Jørgen Carlsen, Hans Dammeyer, Jakob Bonderup, Ole Brunsbjerg og Carsten Andersen er medlemmer af det højskoleudvalg, der bestemmer, hvordan den næste udgave af højskolesangbogen skal se ud. Denne gang havde de sat hinanden i stævne på Brandbjerg Højskole for at videreføre arbejdet med at justere sangbogen, så den stadig indeholder den danske sang- og salmeskat – men samtidig afspejler nutiden.
Udvalgets medlemme
, der også tæller Karen Hanne Munk, René A. Jensen og Michael Bojesen, kommer stort set alle fra højskolemiljøet og brænder for tekst, melodi, sang og spil. Men når det kommer til musiksmag og sangpræferencer, hører al lighed op. Det viste de efterfølgende diskussioner om, hvilke sange der kandiderer til højskolesangbogen.
Efter den larmende frokost trak udvalget sig tilbage til et afsides lokale. For lukkede døre blussede diskussionen hurtigt op.
– Den er kvalmende. Ikke lige min kop te. Den er kikset og pussenusset og har ikke meget med kristendom at gøre, fordi der står, at vi kun vil alt det gode. Det konstaterer Jørgen Carlsen, der er forstander på Testrup Højskole, om morgensangen "Solen begynder at gløde" af Lars Busk Sørensen og med melodi af Willy Egemose. Kort forinden svævede sangens toner og tekst i skøn harmoni rundt i lokalet forklædt af udvalgets rungende mandsstemmer og et glimrende akkompagnement:
"Markerne dufter af lykke.
Stråene bølger så småt.
Trods alt det onde og stygge
tror vi at livet er godt"
Efter sjette og sidste vers erklærede udvalgsformand, Ole Brunsbjerg, at "Solen begynder at gløde" burde være med i højskolesangebogen.
– Den er kendt og elsket – først og fremmest for sin musik, sagde han.
Jørgen Carlsen dykkede ned i teksten for at understrege sin pointe:
– Tag nu sætningen: "Markerne dufter af lykke". Hvordan dufter noget af lykke? Det er kitschet naturromantik i religiøs indpakning. Den er pastelfarvet og overbelyst.
Efter meningsudvekslingen blev udvalgsmedlemmerne enige om, at sangen foreløbig skulle på en stand-by liste. Når udvalget har det samlede overblik over højskolesangbogens morgensangsafdeling, vil medlemmerne vurdere, om sangene før eller efter "Solen begynder at gløde" opvejer dens mangler.
– Skriv: "Afhængig af andre nye morgensange", sagde Jakob Bonderup fra Brandbjerg Højskole henvendt til Carsten Andersen fra Ollerup Efterskole, der noterede udvalgets konklusioner på en bærbar computer.
Indtil den 3. september
har alle kunne komme med deres forslag til, hvad der skal med i højskolesangbogen. Udvalget skal nu tage stilling til omkring 800 forslag. Hvert medlem har et ringbind med tekster og melodier, som gennemgås systematisk på udvalgsmøderne. Nogle sange bliver vejet og fundet for lette til højskolesangbogen med det samme, andre kræver en nøjere overvejelse. Mere poppede melodier hører især under denne kategori, da en del af udvalgets kommisorium er, at der i højskolesangbogen skal tages hensyn til de 16-26-årige.
Blandt andet på den baggrund krævede Anne Linnets sang "En forårsdag"en nærmere granskning.
– Den skal med. Den er helt vildt kendt blandt unge mennesker. Hun har været så genial at putte en c-dur ind i d-duren. Hvis ikke hun havde gjort det, havde sangen været ordinær, konkluderede Hans Dammeyer fra Silkeborg Højskole. Alle var dog ikke enige i den betragtning.
– Synes I, den er så fantastisk? Det er pop, der ikke har noget med højskolesangbogen at gøre, sagde Jørgen Carlsen,
– Teksten er på højde med Jodle Birgers "Rigtige venner", sagde han, hvilket åbnede for en diskussion om, hvorvidt "En forårsdag" også vil være populær hos fremtidens generationer. Udvalgsmedlemmerne tvivlede.
– For fem år siden kendte alle den. Sådan er det ikke længere. Den er falmet lidt, konkluderede Dammeyer.
"En forårsdag" blev derfor vraget. Højskolesangbogen skal nemlig indeholde mere og andet end modeluner. Men balancen er hårfin og bygger i sidste ende på mavefornemmelse tilsat et blik for, hvad der kommer og går. Og hvad der består. @
$CLASS=rubfakta$bindslev
kristeligt-dagblad.dk
Højskolesangbogen
Første udgave af Folkehøjskolens Sangbog udkom i 1894, og bogen er siden blevet løbende revideret.
$CLASS=rubfakta$Den seneste udgave udkom i 1989 med 572 sange og er siden trykt i over en halv million eksemplarer.
Med den 18. udgave ændres det officielle navn til "Højskolesangbogen", der efter planen skal bogen udkomme på Grundtvigs fødselsdag den 8. september 2006.
Udvalgte sange
Sangbogsudvalget skal vælge omkring 180 nye sange til højskolesangbogen. 50 sange er allerede sikre på at komme med, heriblandt: disse:
"Jeg ved en lærkerede", tekst: Harald Alfred Bergstedt. "Lad dem lege i livstræets kroner", tekst: Erik Lindebjerg. "Nu er jord og himmel stille", tekst: Marinus Børup. "Der er noget i luften", tekst: Vilhelm Gregersen. "Om lidt bliver her stille", tekst: Kim Larsen. "Den blå anemone", tekst: Kaj Munk. "Glade jul", tekst: B.S. Ingemann. "Du som har tændt millioner af stjerner", tekst: Johannes Johansen. "Noget om helte", tekst: Halfdan Rasmussen. "Noget om Kraft", tekst: Halfdan Rasmussen. "Jeg sænker min kikkert", tekst: Benny Andersen. "Sensommervise", tekst: Kirsten Jørgensen. "Sat her i forvirringstiden", tekst: Jens Rosendal. "Nu leger tidlig morgensol", tekst: Piet Hein. "At kende sig selv", tekst: Jesper Kallesøe. "Blinkende dråber fra træernes grene", tekst: Ester Bock. "Gamle Danmark", tekst: Klaus Rifbjerg. "Tit er jeg glad", tekst: B.S. Ingemann.
