De politiske partier får stadig færre vælgere, hvis støtte på valgdagen de allerede nu kan regne med. Ifølge en opgørelse fra Institut for Konjunkturanalyse (IFKA) er antallet af vælgere, som ikke ved, hvem de vil stemme på, netop nu det højeste siden valget i november 2001. Og antallet af vælgere, som ender med at stemme anderledes end ved forrige valg, har været voksende siden 1970'erne.
Den udbredte tvivl hænger sammen med, at partierne nærmer sig hinanden som aldrig før. Det er svært at skelne partierne fra hinanden, og derfor bliver enkeltpersoners indsats i valgkampen mere afgørende end nogensinde, siger IFKA's administrerende direktør, Charlotte Rassing.
En oversigt over mere end 20 års vælgeranalyser fra IFKA viser, at knap 22 procent svarede "ved ikke" på spørgsmålet om, hvem de ville stemme på ved den seneste måling i september. Det er markant flere end de cirka 18 procent, der svarede det samme forud for valget i februar 2005, og tvivler-andelen er også højere end op til valgene i september 1994 og marts 1998. Op til 2001-valget, som bragte Anders Fogh Rasmussens VK-regering til magten, lå andelen dog helt oppe på 27,7 procent.
Samtidig med at antallet af tvivlere stiger, konstaterer Charlotte Rassing, at meningsmålingerne i den seneste tid har vist usædvanligt store udsving, hvilket har skabt forvirring, også blandt analytikerne selv.
Vælgertvivl kan også måles ud fra, hvor mange der efter et folketingsvalg oplyser, at de først besluttede sig i sidste øjeblik. Her konstaterer Roger Buch, valgforsker og lektor ved Danmarks Journalisthøjskole, at det seneste folketingsvalg i 2005 satte rekord, idet andelen af sidsteøjebliks-beslutninger voksede fra omkring 25 procent til 35 procent af alle vælgere.
Tvivlen skyldes kedsomhed hos vælgerne og enshed mellem partierne. Parlamentarisk set er nutiden langt mindre turbulent end 1970'erne med deres hyppige folketingsvalg og mange nye partidannelser. For den enkelte vælger markerede et partiskift dengang et brud med den sociale base, man kom fra, for eksempel arbejderklassen. I dag vender vælgerne tilbage til de gamle partier, men partiernes sociale base er forvitret. I dag er de alle folkepartier, der bejler til omtrent de samme vælgere, konstaterer han.
Rune Slothuus, ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet, har forsket i vælgeres partiskift. Han påpeger, at hver sjette vælger, svarende til cirka en halv million personer, i valgkampens sidste dage vil vælge at stemme på et andet parti end ved forrige valg. Derfor er valgkampens slutspurt vigtigere for partierne end nogensinde før:
På overfladen virkede valget i 2005 roligere end valget i 2001, men det skyldes kun, at omtrent lige mange bevægede sig frem og tilbage over den politiske midterlinje. Der er stor omskiftelighed i vælgerkorpset, og når man ser, hvor store udsving vi har set i meningsmålingerne både under Muhammedkrisen i 2006, hvor Socialdemokraterne på et tidspunkt stod til at blive halveret, og i månederne efter dannelsen af Ny Alliance, tyder alt på, at endnu flere vælgere denne gang sidder løst på deres positioner, på udkig efter et bedre alternativ at stemme på.