Prøv avisen

En human kapitalisme kan redde vores skind

”Historien viser os, at store forandringer kan komme uventet og fra steder, som vi ikke forventer,” siger Katrina vanden Heuvel og peger aktuelt på Occupy Wall Street-bevægelsen som et tegn på, at der er sket en bevidsthedsændring. – Arkivfoto.

Occupy Wall Street-bevægelsen har sat tonen. Vi skal genopbygge kapitalismen, så den arbejder for mennesker i stedet for det omvendte, siger den venstreorienterede amerikanske meningsdanner Katrina vanden Heuvel

Rygtet vil vide, at den forhadte og forfængelige kejser Nero spillede harpe og sang om Trojas fald, mens antikkens Rom stod i flammer under den store brand i år 64 e.Kr.

Men Neros forsømmelighed er intet i sammenligning med den dårskab, som den amerikanske og europæiske elite udviser ved at forholde sig inaktive, mens verdensøkonomien balancerer på randen af en global depression.

LÆS OGSÅ:
Demonstranten er årets vigtigste person

Det siger Katrina vanden Heuvel, der som chefredaktør for det amerikanske ugemagasin The Nation og fast kommentator i flere aviser og politiske tv-programmer er blandt USAs førende progressive stemmer.

Den økonomiske debat i Washing­ton og Europa ligner gårsdagens kasserede wienerbrød halvbagt, hengemt og ernæringsfattigt, konstaterer vanden Heuvel, der fra sin udsigtspost i New York følger udviklingen i både USA og Europa tæt.

Hun peger på, at de politiske tiltag langtfra står mål med den krise, som verden står over for. USA har eksempelvis nu 26 millioner ledige. En tredjedel af befolkningen er faldet ind i, eller befinder sig på kanten af, fattigdomsafgrunden. Én ud af fire privatboliger er tvangsauktionen nær. Prisen på videregående uddannelser eksploderer. Hundredetusinder af skolelærere, bibliotekarer, parkmedarbejdere og andre offentligt ansatte er blevet fyret, og i mange skoledistrikter landet over er det nu sædvane at proppe 35-40 børn ind i hvert klasseværelse.

Middelklassen synker, uligheden stiger, og fattigdom spredes. Katastrofale klimaændringer truer vores fremtid, og den amerikanske drøm er på retræte. Vores økonomiske system er tydeligvis ikke i stand til at skabe de rammer, som sikrer det enkelte menneske vilkårene for et anstændigt liv. De spareforanstaltninger, som USA og Europa nu forsøger sig med, koster job og gør tingene værre. Situationens alvor fordrer store og dristige løsninger, siger Katrina vanden Heuvel.

Og blandt disse store og dristige løsninger er ifølge den progressive amerikanske meningsdanner en genopbygning af den grænseløse kapitalisme, som igennem de seneste 30 år har affødt en række kroniske økonomiske sygdomme. Økonomien vil ikke for alvor komme på ret køl, førend kapitalismen, som vi kender den i dag, udsættes for dybe, strukturelle ændringer, siger hun.

Det handler ikke om revolution; det handler om evolution. Vi skal omstrukturere det økonomiske system, så det arbejder for borgerne og ikke den anden vej rundt. Det betyder, at vi skal ændre både regler og værdier. Jeg advokerer ikke for socialisme, men jeg abonnerer på den idé, at der findes en funktionsdygtig, mere human og inklusiv form for kapitalisme en kapitalisme med et menneskeligt ansigt, siger hun.

En ny, human kapitalisme indebærer blandt andet en mere retfærdig fordeling af velstand og indtægter ved hjælp af nye skattepolitikker, understreger Katrina vanden Heuvel.

Begreber som samarbejde, kollektiv handling og det fælles bedste har i løbet af de seneste 30 år været undertrykt, endda latterliggjort. Men de bør genintroduceres i debatten, siger hun.

Katrina vanden Heuvel er blandt andet fortaler for idéen om skatter på finansielle transaktioner og CO2-udledninger, ligesom hun også slår til lyd for at lukke de huller i skattesystemerne, som giver multinationale virksomheder mulighed for at gå i skattely i udlandet. I USA sidder den private sektor på milliarder og atter milliarder af dollar, som ikke bliver geninvesteret i samfundet, påpeger hun.

Amerika er ikke afblanket. Det er den intellektuelle debat om løsningerne på krisen, som er afblanket. En systematisk skattereform ville give samfundet enorme indtægter, som kan bruges til at skabe job og forbedre borgernes liv. Vi skal ikke gå fuldstændig radikalt til værks og kvæle virksomheder, men de skal forstå, at de indgår i et partnerskab med samfundet. Idéen om, at milliardærer ikke skylder samfundet noget, og at de kan flygte fra demokratiet, er passé, hun.

Vi skal hen mod et socialt demokrati, mener vanden Heuvel, der ikke er bekymret for de omkostninger, som det kan få for borgere og for samfundet.

Forestillingen om fælles opofrelse i denne krisetid er blændværk. Folk i hvert fald her i USA har allerede lidt og ofret ufatteligt meget, og jeg tror derfor, at der er en ægte vilje til at kæmpe for forandringer. Men det kræver en grundlæggende ændring af den politiske og sociale bevidsthed, siger hun.

Protestbevægelsen Occupy Wall ­Street, der begyndte med en besættelse af Zuccotti Park i New Yorks finansdistrikt i august 2011 og hurtigt bredte sig til resten af USA og endda til andre af verdens lande, heriblandt Danmark, er ifølge Katrina vanden Heuvel et klart tegn på, at der er allerede sket en bevidsthedsændring. Under mantraet Vi er de 99 procent protesterer aktivisterne imod finansverdenens grådighed og imod den voksende økonomiske ulighed i samfundet, hvor den rigeste ene procent af befolkningen sidder på en uforholdsmæssig stor andel af samfundets goder.

Occupy Wall Street tvinger folk til at se den iboende og helt uanstændige ulighed i øjnene og undersøge, hvad der bør gøres ved det. Der er en stærk fornemmelse af, at vi er ved at opleve et systemnedbrud. Bevægelsen har trukket en debat, der før foregik under radaren, op og ind i det offentlige rum, og den har især fået unge mennesker til at se sammenhænge mellem eksempelvis høje priser på uddannelser og den lave beskatning af de rigeste borgere, konstaterer hun.

Den krisementalitet, der holder Europa og især USA i et jerngreb, er netop en åbning for nye idéer og paradigmer, mener Katrina vanden Heuvel.

I krisetider er folk mere villige til at tænke i nye baner, omend risikoen naturligvis også er, at det skaber grobund for autoritære løsninger, bemærker hun.

Bevægelser såsom Occupy Wall Street, som efter de første protestaktioner nu står over for en ny og usikker fase, er del af svaret på, hvem der skal styre samfundet hen imod et bæredygtigt økonomisk og socialt system, fremfører Katrina vanden Heuvel.

Det etablerede system er rigget til at modvirke forandring. Et kultur- eller systemskifte kommer næsten altid udefra og nedefra, fra borgere og dynamiske bevægelser, der skaber energi omkring idéer, som udfordrer det bestående, siger hun.

Hun henviser blandt andet til historiske fortilfælde såsom afviklingen af de såkaldte Jim Crow-love, der legitimerede institutionaliseret racisme i USA, indtil borgerrettighedsbevægelsen i 1950erne og 1960erne samlede tilstrækkeligt med amerikanere bag sig og tvang politikerne til handling.

Også radikale samfundsændringer såsom præsident Franklin D. Roosevelts økonomiske og sociale reformprogram New Deal, der blev sat i gang i 1933, og præsident Lyndon B. Johnsons såkaldte Great Society-idé, der i 1960erne havde til formål at udrydde fattigdommen i USA, fandt først sted efter mange års anstrengelser og utallige tilbageslag.

Historien viser os, at store forandringer kan komme uventet og fra steder, som vi ikke forventer. Occupy Wall Street har vækket befolkningen til idéen om, at vi oplever et systemnedbrud, og at lobbyister og særinteresser har udvandet demokratiet, og det er begyndt at påvirke den politiske debat, siger hun.

Hun peger på, at præsident Barack Obama for nylig holdt en stor tale i Osawatomie i delstaten Kansas, der var gennemsyret af Occupy Wall Street-bevægelsens temaer om økonomisk ulighed og middelklassens deroute.

Det var et bevis på, at bevægelser spiller en rolle i at forme vores politik. Occupy Wall Street har sat tonen. Men forandring er et langtidsprojekt, som vil kræve kloge strategier og god organisering af aktivister kombineret med, at principfaste politiske ledere griber til handling. Præsident Obama ynder at citere Martin Luther King for at sige, at buen i det moralske univers er lang, men den bøjer mod retfærdighed. Men den bøjer jo ikke af sig selv, konstaterer hun.