Siden den 55-årige palæstinensiskfødte imam Abu Laban ved sidste uges fredagsbøn sagde, at han ikke har tårer tilbage til ofrene for terroraktionen i USA, og udtrykte en vis sympati med Taleban-styret i Afghanistan, har han haft pressens skarpe lys rettet mod sig. Er han i virkeligheden terroristsympatisør, støtte til USA´s hovedmistænkte for terroraktionen, Osama bin Laden, eller er han en integrationssøgende imam med endog meget stærke følelser for det palæstinensiske folks lidelser?
Ved den famøse fredagsbøn tog Abu Laban afstand fra terroraktionen i USA. Når han ingen tårer har tilbage er det, sagde han, fordi tårerne er grædt for ofrene for terror mod muslimer - ikke mindst i de besatte områder. Abu Laban tog afstand fra de muslimer, der har udtrykt glæde over bomberne. Hvad Afghanistan angår sagde han, at Taleban er mennesker, der forsøger at opbygge et land, og at USA skulle udvise visdom frem for gengældelse.
Abu Laban er født i Jaffa i en palæstinensisk familie, der siden flyttede til Egypten. Han er oprindeligt uddannet maskiningeniør, men blev i 1975 uddannet som imam. I 1982 blev han udvist af De Forende Arabiske Emirater. Hans flammende fredagsbøn var politisk uopportun i forhold til den nyligt begyndte krig mellem Iran og Irak. Fra 1984 har han opholdt sig i Danmark som leder af Det Islamiske Trossamfund.
Hans tilhængere består hovedsageligt af palæstinensiske og somalistiske muslimer. I lejligheden i Valby, hvor imamen bor med sin kone og de fem af sine i alt syv børn, er væggene nærmest tapetseret med læderindbundne bøger om islam.
Ahmed Abu Laban er en lille, ilter mand. Skægget har gennem årene fået grå stænk, men øjnene gløder af engagement og i denne tid også af raseri mod ikke mindst danske journalister. Han kan også være meget charmerende, men uanset om han er imødekommende eller rasende, så er han på arabisk og engelsk en retoriker af de sjældne, meget højt begavet, og meget palæstinenser. Han vurderes som værende en af de mest betydningsfulde imamer i Danmark og har i den egenskab holdt møder med diverse ministre om integration af muslimer. Han har altid været en stærk fortaler for, at muslimer i Danmark skulle integrere sig, tage uddannelse og blande sig i samfundet - men at de skulle forblive gode muslimer.
Over for pressen er Abu Laban kendt for at svare meget floromvundet - nogle vil sige meget arabisk - på direkte spørgsmål. For eksempel da han på et spørgsmål om ahmadiyya-muslimers ret til begravelse på en muslimsk gravplads hverken svarede ja eller nej, men: "Jeg håber ahmadiyyaerne får et meget langt liv". (Ahmadiyya-muslimerne opfatter sig selv som muslimer, mens både sunni- og shiamuslimer opfatter dem som kættere, fordi de anerkender en profet efter Muhammed).
I de sidste par år har offentligheden hørt mindre til Abu Laban. Det blev noteret i muslimske kredse, at han på intet tidspunkt deltog i den saudiarabisk sponsorerede konference om islam i København for 14 dage siden. Det vides ikke, om det er, fordi han ikke bryder sig om ikke selv at sætte dagsordenen, om han ikke var inviteret, eller om han ikke sympatiserede med arrangementet. Han skulle også være blevet mere end almindeligt rasende over, at kampen for en muslimsk gravplads lykkedes i et andet regi end Det Islamiske Trossamfunds, som tidligere har været meget aktive i sagen. Derfor vurderes Abu Labans udtalelser også delvist som et led i et internt imam-opgør om de danske muslimske sjæle. Eller med andre ord, kampen for at blive den mest anerkendte imam i Danmark.
Ingen fornemmelse for retorik
Dr.phil. Jørgen Bæk Simonsen har kendt Abu Laban i mere end 10 år, og anerkender hans integrations-initiativer.
- Men Abu Laban har ofte ingen klar fornemmelse af, hvordan hans retorik virker i danske ører, når han får sig talt varm under en fredagsbøn. Han bruger metaforer som virker både skræmmende og stødende på danskere. Men dem han taler til opfatter ikke brandtalerne som stødende. Han er en god politiker, der som en sådan vælger sit ordforråd i en klar anerkendelse af, hvem han taler til.
- Til gengæld er Abu Laban måske ikke helt klar over, at han i denne situation skal veje sine ord på en guldvægt for ikke på samme måde som Dansk Folkeparti at bidrage til en polarisering af debatten om islam. Han og alle vi andre har et medansvar for at sikre, at de primitive reaktionsmønstre, vi har set antydninger af fra både dansk og muslimsk hold ikke får lov at brede sig, siger Jørgen Bæk Simonsen.
Både Jørgen Bæk Simonsen og flere andre kilder, Kristeligt Dagblad har talt med i forbindelse med dette portræt, understreger det vigtige i at forstå, at palæstinenseres opmærksomhed og selvforståelse har sit udspring i den nuværende politiske sitiuation på Vestbredden og i Gaza. Det gælder Abu Laban, og det gælder også mange af hans tilhængere. Derfra stammer også en ikke ubegrundet opfattelse af USA som støttende Israel. Det er en del af baggrunden for et ofte hørt argument fra palæstinensisk side: Nemlig at de fordømmer terrorangrebet på USA, men at de i samme åndedrag udtrykker vrede over, at ingen har tændt lys ved deres institutioner for de dræbte gennem årtiers kamp for en palæstinensisk stat. Eller som én palæstinenser udtrykker det: På grund af intifadaen på Vestbredden har det i de sidste mange måneder nærmest være blasfemisk at udtrykke sig nuanceret om konflikten.
- Men man kan ikke gøre lidelse op i, hvem der lider mest, siger Jørgen Bæk Simonsen.
En dansk-palæstinenser siger, at palæstinenserne simpelt hen ikke har forstået de uskrevne regler i Danmark. Han beskriver Abu Labans retorik som god for Gaza, men ikke på Nørrebro.
- Der er i Danmark ingen forståelse for, at glæde sig over andres lidelse. Det er direkte stødende.
Psykolog Eggert Petersen, der i 1999 udgav en rapport om jyder, øboer og københavneres holdning til indvandrere og flygtninge, har en vis forståelse for psykologien i den palæstinensiske holdning til USA.
- Jeg kender ikke Abu Laban fra andet end de udtalelser, han er kommet med i forbindelse med de sidste dages debat. Og hans meget aggressive udtalelser skræmmer også mig. Men jeg kan ikke afgøre, om han udtrykker sig imod sin hensigt. Jeg tror, at hans aggressivitet er med til at gøre uviljen mod indvandrere og flygtninge større. Både Abu Laban og de palæstinensere, der sympatiserer med hans synspunkter, er nødt til at hæve sig over deres egen situation.
- Terrorangrebene mod USA er lige så skelsættende som atombomben over Hiroshima i 1945. Palæstinenserne bør tænke på den globale situation. Angrebet på USA er en terror, der går langt ud over, hvad palæstinenserne igennem tiden selv har gjort eller ønsket at gøre. Det er så sørgeligt, at også Dansk Folkeparti forsøger at slå mønt af situationen, siger Eggert Petersen.
Terror eller medieskabt
Om Abu Laban er aktivt involveret i terrorisme, eller aktivt støtter Osama bin Laden. er umuligt at afgøre.
En skotsk terrorforsker har til Kristeligt Dagblad og andre medier sagt, at han har beviser for, at imamen støtter Osama bin Laden. De er endnu ikke offentliggjort. Abu Laban vil slæbe forskeren i retten for at bevise sin uskyld.
Hidtil kniber det med håndfaste beviser. Ekstra Bladet satte i gårsdagens avis Abu Laban i forbindelse med en terrordømt egypter Talat Kassem. De sidder sammen på et billede i avisen. Talat Kassem havde, før han på aldrig opklaret vis forsvandt i Bosnien, politisk asyl i Danmark og havde i den periode kontakt med mange muslimer i Danmark. En anden indikation er, at Det Islamiske Trossamfund i 1990 var vært for den blinde sheik Omar Abdul Rahman. Han boede på det tidspunkt i USA. Efter det første bombeattentat mod World Trade Center i 1993 er han idømt 240 års fængsel for planlægningen af terroraktionen.
Ingen af de to kontakter er ulovlige. Om de var kloge, afhænger af, hvis øjne der ser det. Men først efter terrorangrebet på USA sidste tirsdag er de blevet mistænkelige.
Politiets Efterretningstjeneste har udtalt, at de ikke har beviser for, at navngivne herboende udlændinge har støttet Osama bin Laden eller andre terrornetværk.
Abu Laban selv har ikke ønsket at bidrage til dette portræt. Islamisk Trossamfund har udsendt en pressemeddelelse, hvori det blandt andet hedder, at: "Det er en forbrydelse at slå uskyldige mennesker ihjel, og det er også en forbrydelse at sprede falske anklager mod uskyldige. Uansvarlige danske medier har i den største forbrydelse forsøgt at mislede både retsvæsenet og den offentlige opinion. På den måde spilder de tiden med dumme lege. Hvis atmosfæren af dobbelte standarder bliver almindelig, så må menneskeheden acceptere den hvide race som sin Gud og herre, som holder sine slaver ansvarlig, men selv forbliver over loven".
Det Islamiske Trossamfund beder i samme pressemeddelelse venligt medierne undersøge regnskaber, gæster og vedtægter hos de ansvarlige myndigheder, så tilsviningen af islam kan stoppes.
Der er ingen tvivl om, at Abu Laban er rasende. Men om han er terroristsympatisør får foreløbigt stå hen i det uvisse.