Integrationsprojekter er blevet en regulær industri, som ikke kontrolleres godt nok.
Som tidligere politisk konsulent i Integrationsministeriet, projektleder i Stevns Kommune og leder for en boligsocial helhedsplan i Køge Kommune har Rami Panduro Zouzou et særligt indblik i de statsligt støttede integrationsprojekter, som Kristeligt Dagblad beskrev i går, og han er langtfra imponeret.
”Der er så mange penge i integrationsindsatsen, at det er blevet en industri at søge om midler til projekterne. Men desværre er der også en uoverensstemmelse mellem troen på folks integrationspotentiale og omfanget af projekter,” siger Rami Panduro Zouzou:
En optælling, som Kristeligt Dagblad har foretaget, viser, at kun 13 af de 48 undersøgte integrationsprojekter har opfyldt de mål, som de selv har opstillet. 29 projekter har ikke opfyldt målene. De 6 resterende projekter har ikke angivet, om de har opfyldt målene i de evalueringsrapporter, som Kristeligt Dagblad har fået indsigt i.
Det undrer ikke Rami Panduro Zouzou, at størstedelen af projekterne er mislykket:
”Min oplevelse har været, at der tit søges penge, fordi nogen pludselig har fået en aha-oplevelse, og så forsøger de at skrive projektet på en måde, så deres organisation kan vækste. Det er projekter for projekternes skyld. Derfor ser man også, at man opstiller nogle mål, som passer ind i en politisk agenda, men som det er meget svært at overholde i virkeligheden. Blandt andet fordi der er kamp om de folk, der skal indgå i projekterne,” siger Rami Panduro Zouzou med henvisning til, at der simpelthen ikke kan opdrives deltagere til alle projekterne.
Det var blandt andet tilfældet i Københavns Kommune, hvor man havde et mål om at få 30 indvandrere igennem et beskæftigelsesprojekt. Det lykkedes kun at finde fem borgere, da der ikke var ”tilstrækkelige sager til at afprøve konceptet”, som det lyder af evalueringsrapporten.
Det var også tilfældet med projektet ”På arbejde med PTSD” i Haderslev Kommune, hvor ”langt færre end forventet” deltog på grund af blandt andet sagsbehandleres sygdom.
I alt blev der uddelt 75 millioner kroner fra satspuljen til integrationsprojekter i 2016, viser et svar til Folketinget fra Finansministeriet i februar 2017. Satspuljen er statsligt finansieret, og hvert år går der midler derfra til sociale projekter.
I en lang række af de tilfælde, som Kristeligt Dagblad har undersøgt, har projekterne undersøgt sig selv, og i nogle tilfælde har der slet ikke været en evaluering af projektet. Det kan skyldes, at de ansatte ved det pågældende projekt er fratrådt deres stilling. Men der kan være nogle principielle problemer ved, at integrationsprojekterne evalueres af projektmagerne selv. Det vurderer seniorforsker Frederik Thuesen ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
”Man kan nemt forestille sig, at de involverede maler et mere positivt billede, end hvis der var tale om en ekstern evaluering,” siger Frederik Thuesen, der netop laver eksterne evalueringer af integrationsprojekter støttet af satspuljen:
”Det er ikke nødvendigvis kun skidt med selvevaluering, hvis alternativet er, at projektet slet ikke evalueres. Men hvis der er tale om større projekter, hvor der er mange skattekroner på spil, er det mere hensigtsmæssigt med en ekstern vurdering af, hvordan midlerne er blevet brugt,” siger Frederik Thuesen.
Rami Panduro Zouzou giver heller ikke meget for, at projekterne i et vist omgang evalueres af de folk, som selv har siddet med det:
”Hvorfor skal de evaluere sig selv, hvorfor er der ikke en styring fra statens side? Det kan lyde nok så flot på papiret, når de skal evaluere sig selv. Vi har smidt en masse penge over bord, og der er blevet så flotte ord, at jeg ikke kunne skrive dem flottere, men hvem kigger egentlig projekterne efter i sømmene? Det burde ikke være projektmagernes ansvar, men statens,” siger Rami Panduro Zouzou.
Også De Konservatives integrationsordfører, Naser Khader, er kritisk over for selvevalueringen:
”Det er til grin. Hvem ville nogensinde selv skrive, at deres projekt var en fiasko? Det skal være nogen udefra, der vurderer, om et projekt lever op til det oprindelige formål. Min opfattelse af de projekter er, at det er spild af penge,” siger Naser Khader.