Prøv avisen

En kinamands forklaring

Udtrykket "en kina-mands chance", stammer fra et Anders And-blad fra 1952. - Foto: stock.xchng

En læser undrer sig over udtrykket en kinamands chance. Hvorfor er deres chancer nødvendigvis mindre end alle andres? Det er der flere Anders And-agtige forklaringer på

Anders And-blade har været ophavsmand til mange gode idéer og udtryk. Mest berømt er måske idéen om at hæve skibe fra havets bund ved hjælp af flere millioner bordtennisbolde, som for nogle år siden blev realiseret og gjort til en professionel hævningsteknik.

Et andet og mindre kendt eksempel er udtrykket en kina-mands chance, der opstod i et dansk Anders And-blad fra 1952. Det er tilsyneladende oversætterens egen opfindelse. Udtrykket blev dog først en del af den almindelige sprogbrug i løbet af 1980erne.

Siden har flere sprogforskere forsøgt at finde frem til udtrykkets egentlige oprindelse. Og der er flere gode bud. En chinaman er en gammel betegnelse for et handelsskib, der sejlede i Fjernøstens farvande. Det var en farefuld tur, og det skete ofte, at hele skibe forsvandt med alle om bord. Muligheden for at overleve en farlig skibsfart var altså blot en kina-mands chance.

Udtrykket er også brugt om skibe, der sejler meget hurtigt, nærmere bestemt 12 knob og en kina-mand. Logikken skulle være, at når farten var høj, røg loglinen, der måler skibets fart, ud i fuld længde meget hurtigt, hvorved kineseren, der holdt linen, røg med.

I et helt andet forslag er udtrykket sporet tilbage til den amerikanske guldgravertid i 1800-tallet, hvor kineserne efter sigende havde en tendens til først at ankomme til minerne, når de allerede var tømt af hvide gravere. En kinamands chance for at finde guld var derfor nærmest ikke-eksisterende.

sporgomalt@kristeligt-dagblad.dk