Prøv avisen

En kongelig jul

Julen skal ikke bæres ud af kongehuset før efter helligtrekonger. Det byder traditionen, siger Birgit Jenvold, der er nyudnævnt leder af Amalienborg Museet. - Foto: Leif Tuxen

Udstillingen Kongelig jul på Amalienborgmuseet viser juletraditioner i kongehuset lige fra kong Christian Xs tid og til i dag

Dronning Margrethe har indført en ny juletradition i familien. Kalenderpakker til børnebørnene.

Det afslørede hun under det første møde med Ama-lienborgmuseets nye leder, Birgit Jenvold. Mødet handlede om udstillingen Kongelig jul, der i øjeblikket kan ses på museet. Kongehusets jul og nytår omfatter som i langt de fleste danske familier en lang række traditioner.

Udstillingen fortæller blandt andet om traditioner fra dronning Margrethes bedsteforældre, kong Christian X og dronning Alexandrines hjem. Traditioner fra dronningens barndom og ungdom hjemme hos forældrene Frederik IX og dronning Ingrid, og om hvordan hun og prinsgemalen nu fejrer jul med deres to sønner og deres familier.

Det var dronning Alexandrine, der indførte traditionen med adventskrans i Danmark. Hun tog skikken med fra sit barndomshjem på slottet i Schwerin i Mecklenburg til julen på Marselisborg. Alexandrine afleverede bestillingen fra Marselisborg til en blomsterhandler i Århus, som var smart nok til at sætte adventskransen i udstillingsvinduet, før den blev afleveret på slottet.

I løbet af få dage skulle alle toneangivende damer i Århus have fat i en gran-krans magen til dronnin-gens med røde eller hvide bånd og fire lys, et til hver søndag. Og derfra bredte skikken sig som en løbe-ild over hele Danmark.

Sådan en original krans er bundet til Amalienborgmuseet og udstilles sammen med en moderne version af slagsen, som dronningen foretrækker.

Luciatraditionen er et andet tema, som belyses på udstillingen.

I dronning Ingrids tid blev luciakransen bundet af tyttebærris, plukket ved kongefamiliens jagthytte i Trend. Dronningen fortalte om, hvor meget de tre søstre i deres barndom gik op i at danne luciaoptog, og hvordan reglerne var, fortæller Birgit Jenvold.

Fra dronning Ingrids bo låner museet således de tre prinsessers kjoler, som udstilles i dragtrummet med luciakrans og foto af prinsesse Margrethe som lucia-brud i 1946 og af prinsesse Benedikte med englevinger på ryggen.

Af andre temaer i Kongelig jul fremhæver Birgit Jenvold traditionen med julemærker og kongefamiliens velgørenhedsarbejde, blandt andet gennem Julemærkefonden. Kronprinsesse Mary har nu overtaget dronning-ens tidligere protektion af fonden, der blev stiftet i 1903 af daværende kronprinsesse Lovisa, Frederik VIIIs senere dronning. Senest har dronningen tegnet julemærker i 2003, da fonden fyldte 100 år. Det er de tegninger, dronningen nu bruger som forlæg for børnebørnenes pakkekalender.

Da kronprinsen og prins Joachim var børn i 1970erne, og moden med en lille pakke til hver dag i december var på sit højeste, havde deres mor ikke tid til den slags sysler. For der var mange pligter at passe. Mange danskere kom og gik i audiens, og pludselig var tiden gået, og drengene var vokset fra ønsket om en gavepakke for hver dag i december.

Det er det forsømte, som dronningen nu indhenter ved i stedet at lave pakkekalender til hvert af børnebørnene, prinserne Nikolaj, Felix, Christian og prinsesse Isabella.

Men ellers er juletraditionerne ved det gamle i kongehuset, og på Amalienborgmuseet bliver Kongelig jul først båret ud den 11. januar.

Julen skal ikke bæres ud af kongehuset før efter helligtrekonger. Det byder traditionen, siger Birgit Jenvold.

bagsiden@kristeligt-dagblad.dk