Med lukningen af den såkaldte Balkan-rute op gennem Sydøsteuropa og EU’s flygtningeaftale med Tyrkiet blev flygtningestrømmen til Europa kraftigt formindsket i 2016 i forhold til året før. Men ved årets udgang stod flere end en million mennesker billedligt talt stadig i kø til en asylgodkendelse i et af EU’s 28 medlemslande eller nabolandene Norge og Schweiz.
Det estimerer det amerikanske analyseinstitut Pew Research Center i en rapport, der blev offentliggjort i går. Rapporten anslår, at 52 procent eller halvdelen af de asylansøgere, der kom til Europa i rekordåret 2015 og 2016, stadig ventede på afklaring ved indgangen til 2017. Det svarer til godt 1,1 ud af 2,2 millioner asylansøgere. Af de 2,2 millioner havde 40 procent ved nytår fået godkendt deres asylansøgning.
Rapporten viser, at selvom flygtningestrømmen er reduceret, venter der stadig et stort juridisk arbejde med at få afklaret, om de mange mennesker har krav på asyl. Køen er lang, men længere for nogen end for andre. Asylansøgninger fra det borgerkrigshærgede Syrien eller diktatoriske Eritrea bliver hurtigere behandlet, mens asylansøgere fra Balkan-landene og Afghanistan venter længe på afklaring.
Pew estimerer, at mens 20 procent af de syriske asylansøgere stadig ventede på en afgørelse ved årsskiftet, var den tilsvarende andel for afghanerne på 77 procent. Mens lande som Tyskland, Danmark og Sverige havde afklaret mindst halvdelen af asylsagerne fra 2015 og 2016 ved årsskiftet, var 9 ud 10 sager stadig ubehandlede i Ungarn og Grækenland.
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm mener, at det er et problem, at så mange asylansøgere efterlades i lang tids uvished om deres fremtid.
”Der er brug for nogle fælles EU-standarder, så det langt hurtigere kan afgøres, hvem der er berettiget til asyl, og hvem der skal sendes hjem,” siger Andreas Kamm.
Han peger samtidig på, at samfundet må acceptere, at hensynet til asylansøgernes retssikkerhed betyder, at asylbehandling tager tid.
Violeta Moreno, der forsker i europæisk flygtningeret ved Queen Mary Universitetet i London, mener, at de mange uafklarede asylsager først og fremmest afspejler, at de europæiske lande har været for dårlige til at samarbejde om at løse flygtningekrisen.
”Selvom asylbehandling tager tid, så er det et problem, at så mange mennesker risikerer, at to år af deres liv er helt spildt. Det største problem har været, at flygtningekrisen aldrig virkelig blev gjort til et europæisk problem. Europa er en af verdens rigeste regioner med over 500 millioner indbyggere, men hovedparten af byrden blev lagt på Grækenland og Italien. Hvis vi ser på andre europæiske kriser som for eksempel eurokrisen, så lykkedes det at finde fælles europæiske løsninger,” siger Violeta Moreno.
Den liberale svenske EU-parlamentariker Cecilia Wikström, der er ansvarlig for at fremlægge og styre processen omkring Europa-Parlamentets forslag til en ny fælles flygtningepolitik i EU, der skal gøre op med Dublin-systemet. Hun fremhæver, at de mange flygtninge i 2015 og 2016 var en situation uden fortilfælde, og at køen til asylbehandling i efteråret 2017 derfor fortsat er lang.
”Vi kan retfærdiggøre ventetiden ved, at vi stadig laver en individuel vurdering i hver enkel sag. Men det er nødvendigt med en ny fælles EU-politik, der sikrer langt hurtigere og mere smidig sagsbehandling. 40 procent af dem, der kom i 2015 og 2016, opfylder formentlig ikke kriterierne for asyl. Hvis ikke det lykkes at finde en mere solidarisk løsning, er det meget alvorligt for hele EU-samarbejdet,” siger Cecilia Wikström.
Hendes forslag lægger op til, at de østeuropæiske lande gradvist begynder at tage flere flygtninge. Desuden indebærer forslaget, at de lande, der ikke vil være med i en fælles flygtningepolitik, pålægges en form for sanktioner.