Gennem årene har skyderier og kriminalitet i Odense-bydelen Vollsmose ofte sendt bydelen, hvor 70 procent af beboerne er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere, på avisernes forsider. Politiet har gentagne gange indført en såkaldt visitationszone, der gør det muligt at kropsvisitere og lave ransagninger. Senest har en verserende bandekonflikt betydet, at politiet indførte visitationszone fra slutningen af januar frem til begyndelsen af marts. Vollsmose er blevet et af de mest markante eksempler på kriminalitet i et socialt belastet kvarter med mange indvandrere.
Men stemmer det, som det så ofte fremhæves i debatten, at indvandrere og efterkommere er mere kriminelle end unge med etnisk dansk baggrund?
Det spørgsmål har lektorerne Sune Qvotrup Jensen og Kathrine Vitus sammen med to kolleger fra institut for sociologi og socialt arbejde ved Aalborg Universitet forsøgt at besvare i en ny rapport fra Aalborg Universitet og Det Kriminalpræventive Råd. De to forskere har nærlæst de i alt 12 danske studier af unge indvandrere og efterkommeres kriminalitet, der er udkommet de seneste 13 år. Og bag det tilsyneladende enkle spørgsmål om indvandreres kriminalitet gemmer sig et sammensat svar. For selvom nøgne tal viser, at 11,9 procent af alle ikke-vestlige efterkommere under 30 år har fået en dom, mens det gælder 5,9 procent af unge indvandrere fra ikke-vestlige lande og 4,2 procent af de unge med dansk oprindelse, så tager disse tal ikke højde for de unges socioøkonomiske baggrund.
”Vores forsigtige konklusion er, at unge efterkommere og indvandrere med ikke-vestlig baggrund formentlig begår mere kriminalitet end unge med etnisk dansk baggrund. Men det er vanskeligt at sige præcist, hvor meget mere kriminalitet der er tale om. Hvis man bare sammenligner unge fra indvandrermiljøer med danske unge, så har indvandrere og efterkommere nogle andre livsvilkår, og disse forskelle tager de hidtidige undersøgelser ikke i tilstrækkelig grad højde for,” siger Sune Qvotrup Jensen.
Han finder det overraskende, at der trods den store debat om emnet kun er lavet 12 studier af unge indvandreres og efterkommeres kriminalitet de seneste 13 år. Kathrine Vitus tilføjer, at en større andel af de unge fra etniske minoritetsmiljøer bor i byområder, hvor kriminaliteten er højere end i landområder. Desuden er der i gruppen af efterkommere mellem 15 og 30 år flere helt unge end blandt indvandrere og unge med etnisk dansk baggrund. Endelig tyder undersøgelser på, at politiet er mere opmærksomme på at pågribe unge med indvandrerbaggrund.
Rapporten refererer til en række undersøgelser, der viser, at efterkommere er mere kriminelle end indvandrere, og at nydanskere med ikke-vestlig baggrund er overrepræsenteret, når det gælder voldskriminalitet, færdselskriminalitet, voldtægter og andre seksualforbrydelser. Men også at kriminaliteten for både efterkommere, indvandrere og etniske danskere flader ud med alderen, så forskellene mellem de tre grupper udlignes frem mod 30-års alderen. Hovedårsagen til den højere kriminalitet er ifølge rapporten, at indvandrere og efterkommere er dårligere stillet end resten af befolkningen økonomisk og socialt.
”Den økonomiske ulighed kan betyde, at de unge føler sig mindreværdige og fristes til at tage ulovlige midler i brug for at få samme materielle goder som majoritetsunge. Uligheden kan også trække unge ind i subkulturelle fællesskaber, hvor andre norm- og værdifællesskaber gælder, og hvor for eksempel vold bliver anerkendt som middel til at forsvare sin status,” forklarer Kathrine Vitus, og Sune Qvotrup Jensen supplerer:
”Helt tilbage fra kriminologiens fødsel har man talt om grupperelateret kriminalitet for eksempel blandt unge med italiensk baggrund og irsk baggrund i USA. I Danmark kan den form for gruppeorienteret kriminalitet være koblet sammen med, at unge bor i udsatte boligområder.”
Det store spørgsmål er, hvorfor unge efterkommere, der har gået i børnehave og folkeskole her i landet, og som derfor burde have alle muligheder for at blive integreret i samfundet, tilsyneladende er mere kriminelle end deres forældre, som er kommet til landet som indvandrere. Hvad siger jeres rapport om det?
”Der findes ingen udtømmende svar, men der er relativt omfattende forskning om at være ung med minoritetsbaggrund. Meget tyder på, at de unge oftere bliver mødt med negative forventninger, som kan blive en selvopfyldende profeti. Samtidig begynder de at sætte en ære i de negative egenskaber, de får tillagt, herunder at begå kriminalitet. Det spiller også en rolle, at nogle forældre kommer fra krigsområder og har traumer, der har skadet deres forældreevne. Eller at de kommer fra samfund, der er meget anderledes end det danske, og derfor har svært ved at gennemskue samfundets normer og agere efter dem,” siger Sune Qvotrup Jensen.
Han henviser til antropologen Laura Gilliams forskning, som har påvist, hvordan negative stereotyper klæber til minoritetsdanske drenge i folkeskolen og skaber grobund for en ”balladekultur”.
Kathrine Vitus forklarer, at efterkommernes manglende følelse af tilknytning til det danske samfund også spiller ind.
”Derfor må vi også have fokus på familiernes samspil med det omgivende samfund. Sammenlignet med traditionelle indvandrersamfund har vi nok i Danmark en tendens til at holde fast i, at vi er et land med en oprindelig og homogen befolkning kulturelt og religiøst, og at indvandrere bliver fastholdt i en fremmedhed som gæster,” siger Kathrine Vitus og fortsætter:
”Hvis man ikke har en særlig stærk tilknytning, har man ikke så meget at miste. De unge kan også reagere negativt ud fra en følelse af uretfærdighed, som opstår hos dem, fordi de oplever, at det omgivende samfund har negative forestillinger om deres tilhørsforhold og boligområde. Når man som ung bliver kriminel, handler det ofte om at få den status, man ikke får i samfundet. Der er en retorik, som går på, at muslimske værdier står i grel modsætning til danske værdier. Når unge oplever at blive mødt med den holdning, så kan de i nogle tilfælde være hurtige til at trække racisme-kortet og føle sig diskrimineret. Det er svært at vide, om de har ret, men under alle omstændigheder eksisterer der hos nogle af de unge en følelse af ikke at være anerkendt,” siger Kathrine Vitus.
Statistikkerne viser, at unge mænd fra Mellemøsten begår mest kriminalitet, mens unge med tamilsk eller vietnamesisk baggrund er mere lovlydige end unge med etnisk dansk baggrund. Viser det ikke, at kultur spiller en stor rolle for kriminalitet?
”Vi kan ikke tale den kulturelle dimension helt væk, men kultur bliver ofte gjort til det, forældrene har med sig fra hjemlandet, og som står fuldstændig upåvirket af det, de unge oplever i Danmark. Det er efterkommere snarere end indvandrere, der er overrepræsenteret i kriminalitet. Så det vil være at stikke sig selv blår i øjnene at sige, at det kun er forældrenes kulturelle baggrund, der er skyld i kriminaliteten. Det handler også om den kultur, der opstår i mødet med det omgivende samfund,” siger Kathrine Vitus.
Sune Qvotrup Jensen tilføjer, at gadekulturen i udsatte boligområder ligger langt fra forældregenerationens normer.
”Når vi møder kriminalitet hos en minoritet, så er vi ofte tilbøjelige til at finde fælles kulturelle forklaringer, der gælder hele gruppen. Men hvis vi møder en kriminel adfærd hos unge med etnisk dansk baggrund, så ville vi aldrig forklare det med kultur. Når det er sagt, er det vigtigt ikke at afskrive kulturforklaringer. En opvækst med vold kan være en del af forklaringen på, at der er mere voldskriminalitet i nogle minoritetsmiljøer, men kultur filtrer sig sammen med andre forklaringer,” siger Sune Qvotrup Jensen. Han håber, at rapporten kan være med til at nuancere billedet af unge indvandrere og efterkommeres kriminalitet.
”Hvis der er en myte, der dominerer debatten, så er det, at kultur er helt afgørende for indvandrerkriminalitet. Men billedet er langt mere sammensat.”
Sune Qvotrup Jensen og lektor Kathrine Vitus samt deres kollegaer videnskabelig assistent Trine Ravn Nielsen og adjunkt Christian Klement fra institut for sociologi og socialt arbejde ved Aalborg Universitet har udarbejdet rapporten ”Kriminalitet og etniske minoriteter” for Aalborg Universitet og Det Kriminalpræventive Råd.