24-årige Emil Bellerby Carøe Rasmussen har siden foråret brugt næsten alle sine weekender i sin yndlingsskov, Boserup skov nær Roskilde. Her tager han ud sammen med sine venner og nyder naturen og den primitive tilværelse. Det er noget, han har nydt, siden har var omkring de 17-18 år og blev præsenteret for friluftslivet.
Men Emil Bellerby Carøe Rasmussen oplever, at det kan være ekstremt svært – nærmest umuligt – at benytte skovens fire shelters. Tre af dem skal bookes i forvejen, mens det sidste bruges under ”først til mølle”-princippet – et princip, der ifølge Emil Bellerby Carøe Rasmussen betyder, at man skal være der allerede klokken 9 om morgenen for at sikre sig en soveplads.
”Der har været fuldstændig booket siden den 1. januar i år, og shelterne er stadig bookede. Vi havde en plan om at fejre næste nytår i skoven, men dér er også booket,” siger den 24-årige naturelsker, der samtidig flere gange har oplevet, at dem, der har booket shelteret, ikke møder op. Men de fleste nætter under stjernerne bliver for Emil Bellerby Carøe Rasmussen og hans kammeraters vedkommende tilbragt i et medbragt telt eller hængekøje.
Sådan var det ikke, da han som 17-18 årig begyndte at overnatte i det fri.
”Dengang kunne vi sagtens tage på sheltertur uden at have planlagt det fire måneder i forvejen. Der er helt klart kommet mange flere mennesker herude,” siger Emil Bellerby Carøe Rasmussen.
Den øgede interesse for shelterne er også noget, man har lagt mærke til i Naturstyrelsen. Faktisk har danskerne aldrig været så meget ude i naturen, som vi er nu, viser tal fra udvalgte optællinger, som Naturstyrelsen delte i marts i år.
”Vi er jo i en unik situation på grund af corona, så det gælder for os om at have den øgede efterspørgsel for øje og at samle op på erfaringerne og se på om den øgede efterspørgsel efter at overnatte i naturen også holder på den anden side af corona,” siger Anna Thøgersen, der på vegne af Naturstyrelsen er leder for driften af hjemmesiden udinaturen.dk.
Her kan man blandt andet finde shelters i hele landet og blive henvist til den side, hvor man kan booke det på. For der er ikke et samlet sted, som alle shelters i Danmark hører under. Nogle shelters er opført af kommunen, nogle er opført med lokale eller statslige samarbejder, og andre er private. Derfor kan Anna Thøgersen heller ikke svare præcist på, hvor mange shelters der er i Danmark. Men i appen ”Shelters” er der registreret over 2000 primitive overnatningspladser.
I Nationalparken Mols Bjerge ved Djursland har man i de seneste fem år – blandt andet med tilskud fra Friluftsrådet og Syddjurs Kommune – sat syv nye shelterpladser op. Fire af dem består af to shelters, medens der kun er et shelter ved de tre sidste. Der er toilet og en vandhane ved dem alle.
Sidste år satte man desuden et handicapvenligt shelter op og havde samtidig planlagt to nye shelterpladser, men på grund af bøvl med byggetilladelser må de vente lidt endnu. De nye shelters blev sat op, fordi Nationalparken oplevede en større efterspørgsel på både primitive overnatningsmuligheder samt længere vandreruter.
Shelterne, der nu tæller over 10, kan benyttes efter ”først til mølle”-princippet, så man kan ikke med sikkerhed vide, hvor meget de bliver besøgt.
”Der er stort set altid nogen derude. Og hvis man ser på mængden af toiletpapir, der bliver brugt, kan man også godt vurdere, at de er meget populære,” siger Kristian Herget, der er friluftskoordinator i Nationalpark Mols Bjerge.
Han har lagt mærke til, at gruppen af folk, der bruger shelterne, er blevet mere blandet. Før i tiden var det oftest vandrere, der gik fra shelter til shelter. Men nu kommer der også en del folk i bil, der går en tur i området, sover i shelteret og kører videre næste dag.
Samme tendens har Anna Thøgersen fra Naturstyrelsen og udinaturen.dk bemærket.
”Vi følger udviklingen i bookingtallene løbende, og ser derudfra på hvad vi kan lære og uddrage – herunder overvejer vi, om faciliteterne modsvarer det behov og de ønsker, befolkningen har,” siger hun og nævner, at der er begyndt at komme flere folk, der har brug for visheden om, at man har et sted at sove, og som er vant til at booke en oplevelse, som man har for sig selv – og derfor også forventer det i naturen.
Nogle brugere oplever, at det kan være svært, hvordan man skal forholde sig, når det kommer til at deles om faciliteterne. Anna Thøgersen og Naturstyrelsen og udinaturen.dk arbejder løbende med at formidle både rammer, råd og de forskellige muligheder, der findes på styrelsens arealer.
Emil Bellerby Carøe Rasmussen synes generelt, det er en god idé med flere bookbare shelters, for han kan godt lide trygheden i at vide, hvor han skal sove. Men lige nu er køen bare så lang, at han håber på, at der kommer mere styr på reglerne for shelter-booking. Det skal både blive sådan, at flere husker at afmelde deres booking, hvis de ikke kommer, og der skal være en klarere forventningsafstemning i forhold til, hvordan man opholder sig på en shelterplads, mener han.
”Jeg kan godt sige hej til dem, der kommer forbi, men jeg har ikke nødvendigvis lyst til at sove ved siden af vedkommende. Så sover jeg hellere i teltet eller hængekøjen. Men det ved jeg, der er delte meninger om,” griner Emil Bellerby Carøe Rasmussen og fortæller, at han har planlagt endnu en sheltertur denne weekend – hvis der altså er ledigt.