Prøv avisen

En ny krænkelseskultur vinder frem

Der skal ikke meget til for at danskerne anmelder hinanden for krænkelse. Foto: Sinar 2

Bagatelgrænsen for at føle sig krænket bliver flyttet i øjeblikket, mener eksperter. De sociale medier forstærker tendensen, siger én

For nylig modtog stuntmanden Martin Spang Olsen en skriftlig klage fra sine naboer, fordi han gik rundt i underbukser i sin egen have. Og den slags nye eksempler på oplevede krænkelser af anstændighed eller omdømme bliver der stadig flere af.

LÆS OGSÅ: Omsider fokus på ofre

I denne uge sagsøgte en komponists barnebarn DRs satireprogram Rytteriet for at omskrive adventssangen Der er noget i luften til Der er noget i penis, mens diskussionerne om det angiveligt krænkende i, at mødre ammer deres småbørn på for eksempel caféer, når nye højder i offentlige debatfora.

LÆS OGSÅ: Præsts barnebarn krænket over penis-satire

Det får flere eksperter til at mene, at bagatelgrænsen for, hvornår folk føler sig krænkede, er rykket, så ting, der før blev betragtet som småting, nu bliver til offentlige sager.

Det er udtryk for en syg kultur og uheldigt, hvis det bliver kendetegnende for danskerne, at vi er sådan nogle fintfølende mennesker, der går rundt på tåspidser og føler os krænkede over det ene og det andet, siger journalist og forfatter Bente Dalsbæk, der har fulgt udviklingen i krænkelseskulturen:

Det er ikke længere bare brok som i TV-2s gamle sang Kom lad os brokke os. Nu er det mere personligt og nært, og noget folk reagerer på, siger hun.

Sociologen Henrik Dahl er enig i, at krænkelseskulturen de seneste år har bredt sig i vores kultur.

Jeg synes, at man kan se en tendens til, at flere føler sig krænkede. Og det hænger uden tvivl sammen med, at det også er identitetsskabende at blive krænket. Derfor finder man også flest krænkede mennesker i religiøse kredse og omkring køns- og seksualpolitiske spørgsmål, ligesom nationalister historisk set også har været umådeligt gode til at føle sig krænkede, siger han.

Det er den såkaldte penis-sag mod DR et eksempel på, mener Dennis Meyhoff Brink, der forsker i religionssatire:Sagen er udtryk for en generel tendens, hvor flere og flere giver udtryk for, at de føler sig krænkede over satire. De senere år har vi set mange eksempler på, at ikke kun muslimer, men også kristne klager over, at satire krænker dem. Der kom for eksempel mere end 45.000 klager, da BBC viste den religionssatiriske musical Jerry Springer: The Opera i 2005. Kristne har således udvist en slags trinbrætsmentalitet: De har været hurtige til at stige på det krænkelsestog, som visse muslimer har sat i gang, siger Dennis Meyhoff Brink, der bakkes op af professor Frederik Stjernfelt:Muslimske kræfter har ført an i denne udvikling, men radikale kræfter inden for kristendom og hinduisme lader sig i stigende grad inspirere, siger han.

Filosofiprofessor ved Aarhus Universitet Lars-Henrik Schmidt mener dog, at den nye krænkelseskultur er en naturlig del af samfundsudviklingen:

I samme omfang, som man bliver mere offentligt tilgængelig, bliver man også mere opmærksom på sit omdømme. Og det er de sociale medier med til at forstærke. Vi føler os på en scene hele tiden, hvor vi skal være parate med holdninger. Man er ved at være bekymret for, om der overhovedet er rum, der ikke er tilgængelige for offentligheden. Der findes altid et overvågningskamera eller en mobiltelefon i nærheden. Det, der i gamle dage var et over-jeg, er i dag et kamera. Og derfor bliver vi også mere fintfølende over for, hvordan andre ser os, siger Lars-Henrik Schmidt.Komikermakkeret bag Rytteriet vil ikke udtale sig om den konkrete sag, mens den stadig ruller mod DR, men har undskyldt over for barnebarnet til komponist pastor Vilhelm Gregersen.