En panik-gaveregn er en mulig om end risikabel valgstrategi

Regeringen har travlt med at dele gaver ud og signalere velvilje over for udlændingestramninger, men historien viser, at panik op til valg sjældent er en god strategi

En panik-gaveregn er en mulig om end risikabel valgstrategi
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Er regeringen gået i panik over udsigten til at tabe næste folketingsvalg på grund af Danmarksdemokraterne – Inger Støjbergs pludselige og voldsomme indtog på den politiske scene?

Sådan kunne man tolke de mange nye forslag, aftaler og udtalelser, ministrene har fået så travlt med de seneste uger.

Fredag blev indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) enig med regeringens støttepartier om en aftale om et loft over huslejestigninger i private udlejningsejendomme på fire procent over de næste to år. En gave til tusindvis af vælgere, ligesom varmechecken til gaskunder tidligere på sommeren. Ministeren ville dog ikke garantere, at loftet på huslejen kan vedtages i Folketinget inden næste folketingsvalg.

To dage tidligere fremlagde Kommissionen for den glemte kvindekamp pludselig ni ideer, som skulle sikre kvinder med minoritetsbaggrund samme rettigheder og frihed som andre danske kvinder. Det mest kontroversielle var at forbyde tørklæder i folkeskolen. Det har Socialdemokratiet før afvist, men nu lød det fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), at man må lytte til anbefalingerne fra mennesker, der har ”fingrene nede i mulden”, læs kommissionens medlemmer. Noget klart svar på, om regeringen faktisk vil forbyde tørklæder, kom ikke, men vælgerne fik et hint om, at Socialdemokratiet vil flytte sig.

Statsminister Mette Frederiksen (S) rejser for tiden flittigt rundt i landet, og lørdag var hun på Social- og Sundhedsskolen i Vejle. Her fortalte hun i et interview med Jyllands Posten, at man må tage ”lønspørgsmålet” for offentligt ansatte i velfærdssektoren med ind på det politiske forhandlingsbord på Christiansborg.

Det har ellers været den faste linje, at løn forhandles mellem arbejdsmarkedets parter, og at regeringer uanset partifarve ikke blander sig i det. Det er den danske model. Den holdning fik sygeplejekonflikten til at fortsætte i over to måneder sidste sommer, før regeringen greb ind.

Mette Frederiksen oplyser ikke, hvordan hun forestiller sig, at man kan få flere velfærdsmedarbejdere ved at trække lønspørgsmålet ind på Christiansborg, men hun får antydet, at Socialdemokratiet også her vil ændre kurs.

Mette Frederiksens mødeaktivitet og Socialdemokratiets valgplakater på landets togstationer vidner i hvert fald om, at regeringspartiet har øjnene stift rettet mod valget.

Der er bare en oplagt risiko ved at skifte kurs kort før et valg eller forsøge at indgå aftaler, der alligevel ikke kan nå igennem Folketinget.

Det kan tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, i dag formand for Moderaterne, tale med om.

Op til valget i 2019 forsøgte han i sidste øjeblik at hive aftaler om både sundhed og tidlig pension hjem med sine støttepartier, uden at lovgivningen kunne nå at komme på plads, og midt i valgkampen undsagde han pludselig samarbejdet med de borgerlige partier og efterlyste en regering over midten. Trækket kunne dårligt tolkes som andet end panik før lukketid. Det gav Venstre et overraskende godt valg, men flertallet skiftede alligevel side, som målingerne havde spået i lang tid. Og aftalerne blev aldrig gennemført.

Ved valget i 2011 var den borgerlige regering også under pres, og dengang fik den et par store reformer aftalt kort inden valget - om senere tilbagetrækning og en halvering af dagpengeperioden. Politisk blev det en succes, fordi man fik De Radikale med ombord, og SRSF-regeringen var derfor nødt til senere at gennemføre dem efter sin tiltrædelse. Men de borgerlige partier tabte alligevel magten.

Længere tilbage rev den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen ved et valgmøde i 2001 sider ud af den daværende Venstre-leder Anders Fogh Rasmussens bog om minimalstaten. Det fremstod uoverlagt på tv-skærmene og reddede ikke Socialdemokratiet fra nederlaget.

Det gik bedre i 1998, da den socialdemokratisk dominerede Lejernes Landsorganisation sidst i valgkampen indrykkede dagbladsannoncer med billeder af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens hus med teksten ”Er det lejerne, der skal betale for Jensens skattelettelse?” Poul Nyrup Rasmussen vandt valget med et spinkelt flertal, selvom annoncekampagnen dengang syntes noget desperat.

Så udelukket er det ikke, at en panik-strategi kan vinde valg. Men risikabelt.