Godmorgen på en onsdag, der begynder med blikket rettet mod øst. Her holder den russiske præsident, Vladimir Putin, i skrivende stund sin første tale til nationen, siden Rusland invaderede Ukraine tilbage i februar.
Talen, der oprindeligt var annonceret til afholdelse i går, har været ventet under stor bevågenhed, da man formodede, at præsidenten kunne finde på at annoncere russisk mobilisering og fuld krig mod Ukraine.
Førstnævnte har nu vist sig at holde stik. For Vladimir Putin har underskrevet et dekret om delvis mobilisering af den russiske hær i et forsøg på at forsvare territorier og Rusland, siger han. Rusland ville nemlig svigte folk i eksempelvis Donbas-regionen ved at trække sig tilbage, lyder det fra præsidenten.
Om de foreløbige udmeldinger fra talen, der i skrivende stund fortsat er i gang, sagde lektor i statskundskab, Jakob Tolstrup, til P1 Morgen for lidt siden:
"Vi skal være bekymrede, vil jeg sige. For det her er altså en presset Putin, som virker villig til at risikere enormt meget for opnå sine militære mål."
Russere vil have ukrainsk region til valg, men er under pres
Vi bliver ved krigen i Ukraine, hvor de lokale separatistledere i fire regioner, herunder Luhansk og Donetsk, i går meddelte, at der om ganske få dage – nemlig fra den 23. til den 27. september – skal være valg om, hvorvidt man i de selverklærede folkerepublikker vil tilslutte sig Rusland. Udmeldingen møder fordømmelse internationalt, blandt andet hos de franske og tyske statsoverhoveder.
Dén del er måske ikke så overraskende, men det er til gengæld udmeldingen fra et tredje statsoverhoved. For i går landede en på alle måder overraskende melding fra den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan. Til den amerikanske tv-station PBS sagde han, at Rusland skal levere alt ukrainsk land tilbage til Ukraine, hvis der skal opnås fred – inklusiv Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014.
Og det er opsigtsvækkende, at ordlyden fra den tyrkiske præsident er så kontant. Det siger DRs Ruslands- og Ukraine-korrespondent, Matilde Kimer, der påpeger, at det langt fra gør livet lettere for Vladimir Putin:
"Putin har brug for international anerkendelse lige nu, og den er efterhånden ret svær at finde."
Datatilsynet går ind i sag om præster på Facebook
Fra øst skal vi hjem igen til et par historier fra den danske folkekirke. Siden TV 2 i søndags kunne fortælle, at danske præster i en lukket Facebook-gruppe med al sandsynlighed har brudt deres tavshedspligt samt GDPR-reglerne ved at dele historier om sognebørn, har sagen fyldt i de danske medier – ikke mindst Kristeligt Dagblad. Folkekirkens præster kunne have godt af et kursus i håndtering af personlige oplysninger, lød det eksempelvis i gårsdagens avis.
Og det får nu Datatilsynet til også at gå ind i sagen.
"Vi ser med stor alvor på de forhold, TV 2 beskriver i artiklen," siger tilsynet, som desuden vil involvere Kirkeministeriet i sagen.
Præst stopper efter krænkelsessag
Vi bliver for en kort bemærkning ved endnu en sag, som er endt hos Kirkeministeriet. For der er nu sat et punktum i en sag om krænkelser i folkekirken, der har været i offentlighedens søgelys i halvandet år. Her har sognepræst Flemming Pless været anklaget og undersøgt for at have udvist krænkende adfærd over for flere kvinder, herunder sognebørn. Men i går meddelte Kirkeministeriet og hovedpersonen selv, at han har søgt sin afsked med folkekirken.
"Til dem, jeg utilsigtet har såret, vil jeg aldrig være sen til at sige undskyld," skriver Flemming Pless – der ikke har ønsket at udtale sig til Kristeligt Dagblad – på Facebook.
Det får i dagens avis flere eksperter til at kritisere den langsomme håndtering af sagen, som de mener, skader folkekirkens omdømme.
DR skal ikke længere formidle kristendom
At sagen om både præstegrupper på Facebook og Flemming Pless er kommet frem i lyset, vidner om, at medier spiller en væsentlig rolle i dækningen af dansk kirkestof. Men for ét medie står netop kirke- og trosstoffet til måske at blive nedprioriteret.
I hvert fald vil DR ikke længere være forpligtet til gennem sin journalistik at formidle, at det danske samfund har rødder i kristendommen. Det viser et lækket udkast til public service-kontrakten for år 2023-2025, som Kristeligt Dagblad er kommet i besiddelse af.
Konkret er formuleringen "Det skal i DR’s programflader og platforme være tydeligt, at vort samfund bygger på folkestyre og har sin rod i kristendommen", der var en del af den tidligere kontrakt, nu fjernet.
To grønne forslag ser dagens lys
Der skal penge på bordet for at råde bod på klimaforandringerne. Nogenlunde sådan synes logikken at være i to forslag, der i går blev præsenteret af regeringen:
- Danmark vil betale klimaerstatning til fattige lande, som rammes særligt hårdt af klimaforandringer, der primært er forårsaget af rige lande såsom Danmark. Det sagde udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) i går ved FN's Generalforsamling i New York. Beløbet vil ifølge Ritzau være mindst 50 millioner kroner.
- Og så skal der muligvis til at betales afgifter for at flyve. Det har regeringen i hvert fald foreslået med henblik på at finansiere grønne indenrigsflyvninger fra 2025. Hverken støttepartier eller opposition er dog begejstrede for forslaget, skriver DR.
Færre kött- og kanelbullar i skraldespanden
Meldinger om nødvendigheden af politisk handling tegner et dystert billede af klimasituationen. Men heldigvis er der også glædelige nyheder, der viser, at små tiltag kan gøre en stor forskel.
Det er tilfældet i Ikea, hvor man i går kunne fortælle, at man ved hjælp af kunstig intelligens, der målrettet har indrettet data om, hvad der gik til spilde og hvorfor, har halveret kædens madspild siden 2017. Det vil sige, at man på de knap fem år har reddet 20 millioner måltider og udledt 36.000 ton mindre CO2 end tidligere.
Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling skrives på skift af den digitale redaktions journalister og udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.