Prøv avisen

En rettroende reformator

KULTUR, RELIGION OG LIGESTILLING: Hun ønsker kvindelige imamer og er skeptisk over for brugen af tørklæder. Aminah Tønnsen er på samme tid ret- troende muslim og fortaler for en modernisering af Koranens kvindesyn

Kvinder skal underordne sig deres mænd, tildække deres hår og begår de utroskab, skal de stenes til døde.

Sådan har det gentagne gange lydt i medierne og den politiske debat som et bevis på islams undertrykkende kvindesyn.

Sagen er bare, at de tre ovenstående og heftigt omdiskuterede religiøse påbud i dette tilfælde ikke stammer fra Koranen, men derimod fra Bibelen. Ganske vist delvist fra Det Gamle Testamente, men for den mest stædige fundamentalist gør det ingen forskel.

Og det er netop en af Aminah Tønnsens pointer, da Kristeligt Dagblad møder hende til en samtale om ligestilling og kvindesyn i islam.

For den bogstavtro kan kristendom, jødedom og islam nemlig alle læses som et bevis på mandens overlegenhed i forhold til kvinden, lyder det fra Aminah Tønnsen. Er man derimod villig til at læse de hellige tekster ind i et moderne samfund, skrællet for historiske anakronismer, er det dog oplagt at læse dem som en stadfæstelse af de to køns ligeværd, pointerer den 55-årige forfatter, der er »etnisk« dansker, men som for 20 år siden konverterede til islam.

- Der er fem-seks vers i Koranen, som i århundreder er blevet tolket til mændenes fordel. Men da jeg læste dem første gang kunne jeg ikke se noget som helst ufordelagtigt i dem.

Koranen skal naturligvis læses som en helhed, så versene får mening. Jeg så dem med friske øjne og uden at være belastet af et patriarkalsk menneskesyn, som mange muslimer med indvandrerbaggrund er det, siger Aminah Tønnsen og henviser desuden til, at mænd i århundreder stort set har haft eneret på fortolkning af Koranen.

- Der står mænd bag samtlige fire retsskoler, som historisk har angivet, hvordan Koranen skal fortolkes, og det er mænd, der har udformet vore dages islamiske familieret på grundlag af, hvad de første fire mænd fremførte. Og der sker altså noget, når tekster læses og fortolkes af mænd, siger Aminah Tønnsen

Løfter man blikket fra Koranen for i stedet at kigge ud i verden kan det dog være svært at afvise en sammenhæng mellem islam og manglende ligestilling eller direkte kvindeundertrykkelse. Eksempelvis optræder fænomener som tvangsægteskaber og omskæring af kvinder fortrinsvis i muslimske miljøer.

- Selvfølgelig findes der undertrykte, muslimske kvinder. Men det er ikke på grund af religionen, det er fordi, de lever sammen med en mandschauvinist, der ikke kan finde ud af at behandle sin kone ordentligt. Ingen kan med Koranen i hånden sige, at kvinden er mindre værd end manden. Faktisk siger Koranens skabelsesberetning, at Gud skabte manden og kvinden af samme livscelle.

I Koranens »syndefaldsberetning« spiser både Adam og Eva af træet, så der er slet ikke grundlag for at fremstille kvinden som fristerinden, som nogle ønsker at gøre.

- Den manglende respekt for kvinder er udtryk for en uskøn sammenblanding af religion, mandschauvinisme og kultur, siger Aminah Tønnsen, som udover sit forfatterskab også er bestyrelsesmedlem i Islamisk-Kristent Studiecenter.

Koranen gav selvtillid

1960'ernes kvindefrigørelse fik Aminah Tønnsen egentligt først rigtigt kendskab til, da hun efter en årrække i udlandet kom tilbage til Danmark i slutningen af 1970'-erne. Men rent faktisk føler hun selv, at det er Koranen, ikke kvindekampen, der har givet hende størst styrke som kvinde.

- Nu er jeg jo opdraget i 1950'erne, hvor kvinder blev opdraget til at være meget selvudslettende, og det var faktisk først ved at læse Koranen, at jeg fandt ud af, at kvinder er lige så meget værd som mænd. Det er Koranen, der har givet mig den selvtillid og selvbevidsthed, der gør, at jeg tør sige, at jeg som kvinde også har noget at skulle have sagt, siger Aminah Tønnsen.

- Når det er sagt, skynder Aminah Tønnsen sig dog også at tilføje, at hendes opfattelse af ligestilling, baseret på Koranen, ikke nødvendigvis svarer til kvindebevægelsens. Hun ser det eksempelvis som et privilegium at kunne tage sig af sine børn, mens de er små, uden at føle sig forpligtet til at tjene penge til husholdningen.

- I Danmark har man jo i mange år ment, at ligestilling betød, at vi skulle være ens. Det mener jeg ikke. Vi er nu engang forskellige. Jeg mener, at Koranen er udtryk for en omsorg for kvinder, blandt andet fordi vi føder børnene. At denne omsorg så er blevet misbrugt til, at mændene socialt, traditionelt og også lovgivningsmæssigt har hånd- og halsret over kvinderne er ikke det, jeg læser ud af Koranen.

- Men feminisme i vestlig forstand vil der aldrig blive tale om, da troen sætter nogle fornuftige grænser for den såkaldte frihed og frisind ved at tale om ansvar og forpligtelse, siger Aminah Tønnsen.

Religiøs begrundelse for tørklædet

Er der noget, som ofte tolkes som et symbol på islams undertrykkelse af kvinden, er det det meget omdiskuterede tørklæde, hidjâb'en, som mange muslimske kvinder bærer.

Der kan i Koranen findes en religiøs begrundelse for tørklædet, men disse vers om påklædning bliver ofte overfortolket, mener Aminah Tønnsen.

- Jeg frygter, at man marginaliserer sig selv med tørklædet. Kvinderne går glip af nogle muligheder, de ville have fået, hvis man bare så dem som mennesker og ikke med det samme kategoriserede dem som muslimer. Nogle mener, at det er religiøst begrundet. Men det kommer igen an på, om du er bogstavtro eller læser symbolikken i det.

- Blufærdighedsnormer varierer jo fra kultur til kultur. Tørklædet fastholder et billede af kvinden som fristerinden, hvilket er meget uislamisk og slet ikke svarer til, hvordan Eva betragtes i Koranens skabelsesberetning, siger Aminah Tønnnsen, som støttes i denne fortolkning af flere ledende muslimske teologer.

Også på andre punkter bryder Aminah Tønnsen med den mere traditionelle tolkning af Koranen. Selv om verden endnu aldrig har set en kvindelig imam, er der intet i Koranen, der hindrer dette, mener Aminah Tønnsen.

- At der endnu ikke findes kvindelige imamer skyldes igen mere kultur end religion og hænger formentligt sammen med, at den første imam var profeten Muhammed selv.

- Det samme gælder køns-adskillelsen i moskeerne. Så er der nogle, der siger, at manden bliver afledt fra bønnen, hvis der sidder en kvinde foran ham.

- Men når hundredetusinder af mænd og kvinder sammen kan gå rundt om Kabaen i Mekka, nærmest oppe i bagdelen på hinanden, kan de vel også bede sammen i Danmark.

- Når man beder, ser man ned i gulvet foran sig, så jeg kan altså ikke se, at det skulle være specielt ophidsende at bede bag en person af det andet køn, siger Aminah Tønnsen, som blandt yngre muslimer ser en udvikling, som efter hendes mening løbende vil aflive mange af de fordomme, der i dag eksisterer om islams kvindesyn.

- Kvindelige imamer bliver nok noget af det sidste, vi får at se. Det varede også længe, før kvinder kunne blive præster i folkekirken, og der findes stadig præster, som mener, at det er forkert.

- Men hvis du ser på de muslimske ungdomsforeninger, kan du se, at de unge er sammen, mænd og kvinder, uden at det på nogen måde er et problem.

Hvad der måtte være af fortolkninger, som er til gene for kvinderne, er i høj grad udsprunget af en bestemt kulturel baggrund eller en bestemt generation.

- Der er religiøst intet til hinder for, at muslimske kvinder i hele verden får samme rettigheder som mændene, og det er der da også mange muslimske feminister, som kæmper for, lyder det fra Aminah Tønnsen.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk