Prøv avisen

En robot kan være fremtidens hjemmehjælper

Vesthimmerlands tidligere borgmester, byrådsmedlem Jens Lauritzen (V) venter bare på, at Folketinget vil ændre lovgivningen, så helt selvkørende biler bliver tilladt på vejene. Idéen er, at bilen skal fragte kommunens hjemmehjælpere rundt til de ældre i kommunen uden chauffør. Foto: Miriam Dalsgaard

Fremtidens velfærd er på dagsordenen på det kommunale topmøde i Aalborg. Den tekniske udvikling udfordrer både ansatte og borgere, lyder det

På billedet på storskærmen i Aalborg Kongrescenter ligner det en bil af legoklodser, men det skulle være en fuldt funktionsdygtig, selvkørende bil.

Den er importeret til Vesthimmerland, hvor byrådsmedlem, tidligere borgmester Jens Lauritzen (V), faktisk bare venter på, at Folketinget vil ændre lovgivningen, så helt selvkørende biler bliver tilladt på vejene. Idéen er, at bilen skal fragte kommunens hjemmehjælpere rundt til de ældre i kommunen uden chauffør.

Jens Lauritzen er på scenen sammen med sin kollega, borgmester Charlotte Christiansen (S) fra Assens Kommune, og de bliver interviewet af tv-værten Mikael Kamper om det ellers noget abstrakte begreb ”disruption” på velfærdsområdet. Det vil sige det med, at teknologiske omvæltninger dramatisk vil ændre både økonomiske og beskæftigelsesmæssige vilkår på kort tid. Det er et af de store temaer på det kommunale topmøde, hvor byrådsmedlemmer og borgmestre fra landets 98 kommuner mødes, og hvor formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm, påpeger, at 60 procent af eleverne i landets folkeskoler får et job, der end ikke eksisterer endnu.

Hans tale handler ellers mest om de nutidige udfordringer, som en kommende reform af det kommunale udligningssystem og de tre-fire milliarder kroner i skatterestancer, som Skat stadig ikke har inddrevet for kommunerne. Og måske som et hint om, at deres metoder er for blødsødne, bliver det hele indledt med et klip fra filmen ”Terminator 2”, hvor Arnold Schwarzenegger ytrer den berømte sætning ”hasta la vista baby,” før han skyder den ondartede androide T-1000 i småstykker.

Filmklippet er dog primært en reference til den generelle debat om, hvordan den kommunale fremtid ser ud. Er den en trussel eller en mulighed?

Er det godt eller skidt, hvis hjemmehjælperne kommer frem i en selvkørende bil? Borgmester Jens Lauritzen har ikke svært ved at få øje på mulighederne i det.

”Så kan de slappe af imens, eller de kan forberede sig på næste besøg,” siger han.

Øjnene er faldet på transportområdet, fordi kommunen hvert år bruger to procent til det formål, men perspektiverne rækker meget videre.

For eksempel til, at når hjemmehjælperen med tiden bliver en robot, ender det vel med, at den selvkørende bil kommer til at køre rundt med en robot til kommunens ældre? Jo, det kan godt være.

En buschauffør koster 400 kroner i timen, og når man dertil lægger, at den selvkørende teknologi er langt sikrere, er der vel ikke så meget at betænke sig på?

Det er faktisk svært at finde maskinstormere eller teknologiforskrækkede blandt de delegerede på topmødet. Det radikale medlem af kommunalbestyrelsen i Kalundborg Ole Glahn har været i kommunalpolitik i 32 år, og han indrømmer, at det er en personlig kamp at ”leve med sig selv med de nye betingelser, livet hele tiden byder på”.

Han er fra ”tiden før computeren, men har lært at leve med fordelene ved den”.

”Jeg tror, vi står over for en menneskelig udfordring, vi aldrig har kendt før, fordi det går så stærkt nu, men jeg synes, det er spændende at være med til,” siger han.

Man behøver dog ikke ligefrem være jubeloptimist. Da Kalundborg skulle have ny teknik, købte man ikke en bunke robotstøvsugere og automatiske toiletter til de ældre. Man ville godt lige først prøve tingene af i praksis, fortæller Ole Glahn.

Viceborgmester Aase Nyegaard (Fælleslisten For Sønderborg Kommune) forklarer, at der er en langt mere positiv indstilling til nye velfærdsteknologier i kommunen nu end for blot få år siden.

”Vi kan mærke en forskel. For bare fire år siden var man mere betænkelig og bange for det. Det er man ikke på samme måde i dag.”

Holdningsændringen tilskriver hun blandt andet en selvstændig afdeling i kommunen, Living Lab (levende laboratorium), hvor det er muligt for borgerne – både ældre mennesker og pårørende – at komme og kigge på den nyeste velfærdsteknologi og på den måde få afmystificeret skeptiske forestillinger om den.

Aase Nyegaard understreger, at implementeringen af den nye teknologi ikke er et besparelsesprojekt for kommunen.

Medlem af Jammerbugt Kommunes kommunalbestyrelse, Marianne Skov, synes på sin vis, at det er en rigtig god udvikling, fordi robotterne kan udføre nogle opgaver, som måske kan frigøre medarbejderne, der så kan bruges til noget andet.

Samtidig er hun bekymret for, at teknologien skal erstatte de varme hænder i kommunen.

”Det skal ikke være sådan, at plejerne er væk fra borgerne. De skal jo være der for borgerne,” siger hun.

Topmødet fortsætter i dag, hvor rådgiver for Hillary Cllinton, den amerikanske teknologiekspert Alec Ross taler til de delegerede om teknologiens mange muligheder og trusler, men nok mest det første.

Rettelse 20. marts 2017 kl. 13.00: Byrådsmedlem Jens Lauritzen (V) blev i den oprindelige artikel benævnt borgmester i Vesthimmerlands Kommune, men det er han ikke længere, hvorfor teksten er korrigeret.