Prøv avisen
Reportage

Tusindvis deltog i DR's maratonsang: ”Det minder om mine unge dage på festival”

"Med alderen er det i stigende grad blevet vigtigt for mig at dele min sangglæde med andre,” sagde Anne Marie Refstrup, der havde taget barnebarnet Idum på halvandet år med til fællessang i håb om at smitte hende med sin begejstring for at synge. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Tusindvis af danskere oplevede magien ved at synge sammen, da Danmarks Radio i går for anden gang arrangerede 12 timers uafbrudt fællessang fra Højskolesangbogen. Kristeligt Dagblad var med på Dokk1 i Aarhus

De kunne være blevet hjemme i stuen og have sunget med foran fjernsynet eller computerskærmen, men for tusindvis af danskere trak fællesskabet mere end komforten, da Danmarks Radio i går arrangerede maratonsang fra Højskolesangbogen.

Fra fire steder i landet blev der sendt live-tv på kanalen DR 2: Kolding Bibliotek, Roskilde Festival Højskole, forsamlingshus Mors i Øster Jølby og Brorsons Kirke i København. Alle steder var mange mennesker mødt frem, og sådan var det også andre steder i Danmark, hvor ingen tv-kameraer snurrede, men hvor fællessang-arrangementet til gengæld blev vist på en storskærm og låne-eksemplarer af den blå højskolesangbog blev delt rundt.

På biblioteks- og kulturhuset Dokk1 i Aarhus var klokken ikke mange minutter over ti, før samtlige blå højskolesangbøger var fisket op af de opstillede kasser, og de heldige kunne læse teksten til Grundtvigs salme ”Den signede dag med fryd vi ser”, som meget passende var dagens første fællessang. Samtidig blev sangene tekstet på storskærmen, så også de mange mennesker, der i minutterne og timerne efter roligt syngende eller nynnende fyldte stedet op, kunne være med.

Blandt dem, der stod klar, da Dokk1 åbnede dørene klokken ti, var venindeparret Annelise Sejer og Tove Lausen. De havde taget turen på cykel gennem en regnvåd by for at være med. De to var helt enige om, at det slet ikke ville være det samme at sidde derhjemme og synge til fjernsynsskærmen.

”Den største fornøjelse er at synge sammen med andre, og så er det her så dejligt uforpligtende. Vi skal ikke præstere, men bare synge med så godt vi nu kan,” sagde Tove Lausen i en pause mellem ”Storken sidder på bondens tag” og ”Svantes lykkelige dag”.

Helt fremme på gulvet havde den pensionerede jordemoder Anne Marie Refstrup anbragt sig, og ved sin side havde hun barnebarnet Idum på halvandet år. Mens mormoderen fulgte sangteksterne på skærmen, lavede Idum lyde med sin stemme og lavede bevægelser til musikken med sine små fødder.

”Jeg elsker at synge, og det vil jeg virkelig gerne give videre til mit barnebarn,” sagde Anne Marie Refstrup og så kærligt på den lille, der så ud til at nyde det hele mindst lige så meget som sin mormor.

”Jeg har tidligere været med til maratonsang på Vartov i København og forskellige andre steder, og vi synger også sammen hjemme i familien. Til gengæld var der ikke meget sang, da jeg var på højskole i 1970’erne, der handlede det mere om keramik og vævning,” sagde Anne Marie Refstrup og tilføjede, at hun med alderen i stigende grad lægger vægt på det fællesskab, det er at synge sammen med andre.

”Jeg har virkelig glædet mig til i dag. Det er lidt samme fornemmelse, som da jeg i mine unge dage skulle på festival.”

Anne Marie Refstrup var også med, da Danmarks Radio i 2018 første gang gennemførte et arrangement med maratonsang, som blev sendt live på den nu nedlagte kanal DR K.

”Dengang var jeg med på Dokk1 om dagen og kiggede med hele aftenen på fjernsynet. Det var simpelthen så dragende”.

Det var hun ikke den eneste, der syntes, for DR K slog den dag seerrekord. Over en halv million seere var forbi kanalen i mindst fem minutter i løbet af de 12 timer.

En time henne i arrangementet introducerede en af programmets værter, dirigenten Philip Faber, et lille ”landbrugstema”, der meget fint illustererede, hvad Højskolesangbogen er for en størrelse. Først skulle ”Jeg ejer både mark og eng” med tekst af Jens Smærup Sørensen synges, og lige efter ”Marken er mejet”. Altså en meget ny sang efterfulgt af en meget gammel. Der var klart mest volumen på den sidste, men også stor velvillighed til at lære den nye, som versene skred frem.

”Det er så fint med den variation, der findes i Højskolesangbogen. Jeg elsker teksterne, og når jeg synger dem, er det ligesom mit liv passerer forbi med al den glæde og alvor, det har rummet. Jeg føler mig lettet”, sagde Bodil Wendelboe, der havde taget sin mand og veninde med til fællessang.

Lige bagved dem sad to yngre kvinder, der havde taget deres egne blå højskolesangbøger med. Meget personlige eksemplarer var det med hilsner fra tidligere højskolevenner og for den enes vedkommende et helt lille tillæg, der var sat ind bagest i bogen.

Gyrithe Bjørn havde gået på Silkeborg Højskole, som er kendt for at være storleverandør af velklingende fællessange, derfor tillægget. Hendes sidekammerat og veninde, Mette Maja Jepsen, havde gået på hele to højskoler, nemlig Vejle Idrætshøjskole og højskolen i Bjerringbro, og venner derfra havde tegnet og skrevet i hendes sangbog.

”Jeg har det sådan med sangene, at de næsten altid minder mig om noget bestemt. For eksempel tænkte jeg på min afdøde mormor, da vi lige før sang ’Nu vågner alle Guds fugle små’, for det var hendes yndlingssang,” sagde Mette Maja Jepsen.

Hun krydsede fingre for, at maratonsangdagens værter ville vælge hendes egen yndlingssang ”Du kom med alt hvad der var dig” af Jens Rosendal, mens Gyrithe Bjørn krydsede fingre for Grundtvigs ”Hvad er det min Marie”.

I skrivende stund er det uvist, om de to ønsker blev opfyldt, men mon ikke...